Inden vi skal kigge videre på herligheden, har jeg listet specifikationer frem herunder.
De tekniske Specifikationer:
Når man ved at det er kvalitet som bliver produceret, så er man måske mere tilbøjelig til at lave emballagen lækker og eksklusiv, fremfor at plastre en masse informationer på fronten. Det gør også at vi får en meget begrænset information omkring bundkortet. Vi bliver dog informeret omkring at det er chipset Z690 og det er til Intel 12th generation.
Vender vi æsken om, bliver vi straks mødt af den manglende informationer på fronten. Her bliver vi forkælet med alle de features som MSI MEG Z690 Unify har at byde på. Fra DDR5 understøttelse, FEM M.2 forbindelser, hvor fire af dem er PCIe 4.0 og den sidste er 3.0. Udover det kommer MEG Z690 Unify med to 2.5G LAN porte, 6e Wi-Fi og PCI-e 5.0 til grafikkortet. Samt en masse andre features.
Design og features
MEG Z690 Unify er dækket godt ind med køling og skjolde som giver et flot og stilrent look. Bundkortet holder den sorte og carbon farve hele vejen igennem, og personligt kan jeg godt lide at vi er over i det mørke look, fremfor en masse farve eller hvidt. En ting som vi ikke ser, er bagsiden hvor vi også har en stor plade til at hjælpe med at holde dette bæst køligt. Under de fire skjolde har vi muligheden for at installere en M.2 SSD, med den nederste som har plads til to styks.
MEG Z690 Unify kommer med en 19+2 faset digital power design, som er optimeret til Intel processer.
Tager vi et kig på PCI-e indgangene har vi to PCIe Gen 5.0 x16 sokler. Som giver muligheden for både at køre SLI og Crossfire. Begge sokler er forstærket og det er tydeligt at se MSI ikke har sparet på noget med MEG Z690 Unify.
DIMM soklerne bruger Dual Channel DDR5 RAM, og MEG Z690 Unify giver mulighed for helt op til 128 GB non-ECC, med en maksimal frekvens på 6666MHz. De har også monteret en bagplade bagpå, som skulle støtte montering af RAM, og gøre soklen ikke kan ende med at bøje eller knække.
MEG Z690 Unify er blevet forsynet med Realtek ALC 4080, sammen med højkvalitetes lyd kondensator og brugen af Nahimic software, bliver brugeren forsynet med den bedste lyd.
Som tidligere nævnt har vi fem M.2 Sokler, hvor fire af dem understøtter PCIe Gen 4.0 og den sidste Gen 3.0. Udover det har vi mulighed for at tilslutte seks lagerenheder via SATA, hvilket gør vi har masse af lagerplads.
MSI kalder det for DIY løsning, med det integreret I/O skjold. Men jeg må være ærlig at sige, det er nærmere reglen frem for undtagelsen med denne form. Specielt når vi snakker om high-end bundkort.
Det som er mere interessant er dog hvordan MSI har formået at presse ni USB indgange ind, samt en enkelt USB-C. De kunne da sagtens have fjernet mus/tastatur indgangen, og givet yderligere to USB-C. Men de formår at udnytte alt pladsen og give mulighed for at tilslutte rigtig meget til MEG Z690 Unify.
Alder Lake
Intels Alder Lake er den 12. generation af deres nyeste processor. Den bygger på en hybrid opbygning, som bringer ydelse og effektiv kerner sammen. Performance kernen, optimere blandt andet din gaming oplevelse, hvor de effektive kerner bruges til at store flerkernet opgaver, sammen minimere afbrydelser fra opgaver som sker i baggrunden på computeren. Ved siden af det så understøtter den også PCI Express 5.0 og DDR5 RAM, som skulle bringe nogle helt nye hastigheder på bordet.
Sammen med Alder Lake præsentere Intel også Thread Director, som går ind og sender den rigtige workload til den rigtige kerne, på det rigtige tidspunkt. Hvilket skulle gøre computeren altid yder sit bedste.
DDR5 RAM Test
Selvom det primært er bundkortet vi skal kigge på, så kunne vi selvfølgelig ikke holde os tilbage, fra at køre en lille test, for at se hvordan DDR5 RAM yder. Selvom AIDA64 blev opdateret, og kunne teste vores RAM, så fik vi dog stadig beskeden om at softwaren ikke understøtter Alder Lake endnu. Så det kan sagtens være vi får et andet resultat om noget tid, når den opdateres igen.
Det er også årsagen til at vi i dag primært ser på bundkortet. De nye CPU'er fra Intel er så nye at software understøttelse i forhold til test og benchmarks stadig kun står som "indledende support" som det for eksempel er angivet for den nyeste version af Aida64.
Testsystem
Testsoftware
Pris
MSI MEG Z690 Unify har jeg kunne finde et prisskilt som hedder 4.995,- DKK. Hvilket må siges at være en del. Vi kommer dog tilbage til prisen senere i vores konklusion.
Hvis du ønsker at læse mere om MEG Z690 Unify fra MSI, kan du klikke på banneret ovenfor.
Konklusion
MEG Z690 Unify kommer med et utroligt lækkert design, og feature listen er meget lang. Men det kommer også med en pris. Alligevel har jeg også følelsen af, når man vælger at bruge en I9 og skal på DDR5 vognen. Hvorfor så spare ved bundkortet som forbinder det hele? MEG Z690 Unify byder på lækkerier, som ALC4080 Codec, hele fem M.2 tilslutninger PCI-e 5.0 og jeg kan blive ved.
Feature listen er så lang, at jeg føler prisen ikke er en hæmsko her, men mere retfærdiggøres. Det hele kommer dog an på om, har du brug for alt dette og er du villig til at betale for at få det? For hvis du er, så sørger MEG Z690 Unify, for at forsyne din I9 12900k med masser af strøm til overclocking, og dine fem NWME-harddiske som er tilsluttet med alt din data. Dette er bundkortet for den kræsne bruger, og ham som ønsker at alt bare skal være fra den øverste hylde. Både udseende, listen af features og prisen indikerer også at vi ikke kommer højere op på den hylde.
Det er selvfølgelig svært at skulle sammenligne med andre modeller, og hvad de har med af ting, hvilket også gør at vi ender med et solid 9 ud af 10, sammen Enthusiast only award, for der er ingen tvivl omkring at dette bundkort er til dem som vil have det bedste af det bedste og hvor pengepungen ikke skal sætte en stopper for det.
Pros
Cons