Razer Mercury White Collection

front_razer_mercury_white_collection
Mercury White er måske ikke noget man forbinder med Razer når man hører det første gang. Ikke desto mindre er der dog tale om en ny farvevariant, hvor Razer nu er klar med en række forskellige produkter.

Razer har længe været kendte for deres sorte og meget mørke produkter, som er spicet op med deres velkendte Chroma RGB-lys. I år mente Razer dog at det skulle være slut med kun at lave sorte produkter, og har derfor lanceret både deres bærbare computere og nu også noget udvalgt tilbehør i en ny lækker farve kaldet Mercury White.

Jeg kan dog ikke helt tillade mig at kalde Mercury White farven for helt ny, for vi skal faktisk tilbage til 2017, hvor vi så de første produkter i denne farve, i form af controllers til konsoller. Men 2019 blev altså året hvor Razer valgte at sprede farven ud på en masse andre produkter. Som du nok kan regne ud, er det netop disse produkter vi skal se på i denne test, eller skulle man kalde det en round-up. Vi har modtaget alle Mercury White produkterne, på nær controlleren til Xbox, som min kollega Lasse kommer med en separat artikel af senere.

 1_Razer_Mercury_Collection_logo.jpg


Præsentation af Mecury White fra Razer

Vi har allerede været inde på hvad og hvornår Mercury White blev til, men hvad har Razer helt nøjagtigt lanceret i denne farve? Nedenfor ser vi et billede af samtlige produkter jeg har modtaget, som vi skal igennem i denne artikel. Eftersom at produkterne er identiske med de sorte udgaver som vi allerede har anmeldt her på siden, vil jeg ikke gå i dybden med hvordan og hvorledes de virker hver især, men i stedet fokusere på den nye farve og implementeringen af denne.

2_Razer_Mercury_Collection_overblik_kasser.jpg

Jeg vil løbende som vi gennemgår de forskellige produkter linke til vores tests her på siden, så du let kan klikke ind og læse mere om de pågældende produkter, såfremt du skulle være interesseret i et eller flere af dem. Tag et kig på de tre billeder nedenfor, og lad os dernæst skyde gennemgangen i gang med et kig på de første tre produkter i Mercury White line-uppet!

3_Razer_Mercury_Collection_overblik_højre.jpg

4_Razer_Mercury_Collection_overblik_venstre.jpg

5_Razer_Mercury_Collection_overblik_bund.jpg

 

Kraken, Base Station og Seiren X

Jeg har valgt at vi starter ud på lydsiden, så at sige. De første produkter der har fået den nye farve er nemlig 2019 udgaven af Kraken headsettet, deres Base Station Chroma og naturligvis også deres Seiren X mikrofon. I modsætning til de normale sorte udgaver, som også kommer i sorte kasser. Har Razer naturligvis valgt hvide kasser med sorte detaljer til Mercury White udgaverne. Nedenfor ser vi kasserne på de tre ovennævnte produkter – lad os give dem et kig.

6_Razer_Mercury_Collection_kraken_base_station_seiren_X.jpg

7_Razer_Mercury_Collection_base_station_kraken_seiren_x_bagfra.jpg

Det første produkt der skal kigges på er Seiren X mikrofonen, som du kan finde vores test af ved af klikke HER. Ganske som på den normale udgave, kommer mikrofonen rigtig godt pakket ind, således at den ikke kan få stød under transporten og er flot præsenteret når man åbner kassen op.

8_Razer_Mercury_Collection_seiren_x_unbox.jpg

I kassen finder vi ud over selve mikrofonen, en stander, mellemstykke til denne, USB-kabel og diverse papirer til at komme i gang – igen intet anderledes end den sorte udgave.

9_Razer_Mercury_Collection_seiren_x_kasse_indhold.jpg

Med mikrofonen samlet, kan vi se på hvordan den tager sig ud i sin nye farve. Razer har implementeret Mercury White farven, ved at gøre selve mikrofonhuset mat hvidt, mens at gitteret og teksten til knapperne er i sølv/grå farve. USB-kablet er naturligvis også blevet gjort hvidt og har en nærmest skinnende finish.

10_Razer_Mercury_Collection_seiren_x_samlet.jpg

På fronten finder vi knappen til volumestyring og muting af mikrofonen, mens at der på bagsiden blot er et Razer logo at finde – igen i den grå/sølvfarve som de andre detaljer. Metalfoden er utrolig tung og solid, og farverne mellem den og selve mikrofonen er spot on.

11_Razer_Mercury_Collection_seiren_x_volume_kontrol.jpg

12_Razer_Mercury_Collection_seiren_x_razer_logo.jpg

Skulle du have brug for at montere Seiren X mikrofonen på en arm eller lignende, er dette naturligvis også stadig muligt med Mercury White udgaven. Det er også i bunden at vi finder USB tilslutningen og en 3.5 mm udgang til headset.

13_Razer_Mercury_Collection_seiren_x_tilslutning.jpg

Dette var sådan set alt for Seiren X mikrofonen. Det næste produkt i rækken som vi skal se på er deres Base Station Chroma, som nu altså også er at finde i den hvide farve. Ligesom mikrofonen finder vi også skum omkring denne stander, for at sikre den mod stød under transport.

14_Razer_Mercury_Collection_base_station_chroma_unbox.jpg

Med det hele ude af kassen, kan vi hurtigt danne os et overblik over hvad man får med i kassen. Ud over selve basen, finder vi naturligvis selve beslaget/toppen hvor headsettet skal hænge, samt diverse papirer og nogle Razer klistermærker.

15_Razer_Mercury_Collection_base_station_chroma_indhold.jpg

Base Station Chroma samles utrolig let, ved blot at klikke topdelen ned i basen – lettere bliver det ikke, og standeren virker stabil samlet. Vi har desværre ikke nogen separat test af denne stander fra Razer, men der er måske heller ikke det store at teste. Så i stedet gennemgår vi den lidt mere slavisk her i vores Mercury White artikel.

16_Razer_Mercury_Collection_base_station_chroma_overblik_samlet.jpg

På fronten finder vi ikke mindre en tre USB 3.0 porte, som altså betyder at der ikke blot er tale om en ”dum” stander uden funktioner. Ud over den indbyggede USB-HUB er der naturligvis også Razer Chroma RGB-lys i bunden hele vejen rundt – intet Razer produkt uden RGB, mere eller mindre. Vi vender tilbage til alt lyset i produkterne lidt senere, når vi har været igennem dem alle sammen og set på Mercury White farverne. Ligesom på Seiren X mikrofonen, er farverne på den hvide plastik spot on og matcher hinanden, og det samme gør sig gældende for det hvide USB-kabel, som har helt samme farve og overflade som på mikrofonen.

19_Razer_Mercury_Collection_base_station_chroma_USB.jpg

20_Razer_Mercury_Collection_base_station_chroma_bagfra_kabel.jpg

Det tredje og sidste produkt vi skal se på, der har med lyd at gøre er Mercury White udgaven af 2019 versionen af Kraken headsettet. Dette er et produkt jeg personligt testede for ikke så lang tid siden, og faktisk endte med at blive ret imponeret over. Kraken 2019 headsettet indgik i en bundle jeg testede, som du kan finde ved at klikke lige HER. I mellemtiden bliver vi andre her, og ser på headsettet som er pakket ned fuldstændig magen til de andre, bare med nye farver.

21_Razer_Mercury_Collection_kraken_unbox.jpg

Vi finder ud over selve headsettet en jack-forlænger / splitter som ved den grønne udgave, sammen med et par papirer og det er sådan set det man får med. Ganske som ved de to andre produkter vi lige har set på, matcher farverne på kablerne, og det samme gør sig gældende hvor de hvide og grå detaljer. Grunden til at jeg fremhæver dette igen, er at det er et MUST hvis man for eksempel ønsker at købe alle sine produkter i Mercury White farven – så skal tingene altså også matche, og det gør de altså her.

22_Razer_Mercury_Collection_kraken_indhold.jpg

23_Razer_Mercury_Collection_kraken_tilbehør_stik.jpg

Eftersom at Kraken 2019 Mercury White headsettet er identisk med dem i de andre farver, betyder det naturligvis også at vi igen finder mikrofonen gemt inde i den ene ørebøf, mens at selve puderne på bøfferne, benytter den samme lækre memory skum med kølende gel – dette var jeg fan af i min test, som du kan læse ved at klikke HER!

24_Razer_Mercury_Collection_kraken_mikrofon_design.jpg

25_Razer_Mercury_Collection_kraken_ørebøf_justerbar.jpg

Dette var også slutningen på gennemgangen af Mercury White udgaverne af Seiren X mikrofonen, Kraken 2019 headsettet og Base Station Chroma, og vi slutter af med et samlet billede herunder, og kaster os straks over de næste produkter i denne spændende farve.

26_Razer_Mercury_Collection_seiren_x_kraken_base_station_samlet.jpg


Basilisk, Atheris og Goliathus Extended

De næste tre produkter der skal gennemgås er de to ”nye” mus og dertilhørende måtte, hvor vi starter ud med sidstnævnte. Ligesom de tre produkter vi netop har kigget på, kommer disse tre også i kasser med hvidt/sølv design hvor bagsiderne er sorte med detaljer om de forskellige features.

27_Razer_Mercury_Collection_Atheris_basilisk_goliathus_chroma_kasser.jpg

28_Razer_Mercury_Collection_kasser_bag_atheris_basilisk.jpg

Måtten som vi har modtaget er ikke en helt almindelig en af slagsen, da der for det første er tale om en enorm udgave af Goliathus, kaldet Extended. Derudover er det også Chroma udgaven, hvilket altså vil sige at der er indbygget RGB-lys i måtten også. Vi har desværre ikke tidligere set på denne måtte i den normale farve, men alle stofmåtter fra Razer er mere eller mindre identiske. Det er blot et spørgsmål om størrelsen, og nu altså også hvilken farve. Ud over selve måtten, finder vi også en lille manual, samt to Razer klistermærker inkluderet i kassen.

29_Razer_Mercury_Collection_goliathus_extended_unbox.jpg

Eftersom at måtten jo har indbygget lys, skal den naturligvis også have noget strøm og signal. Derfor er Goliathus Extended måtten udstyret med et USB-kabel i samme farve som de andre Mercury White produkter. Oppe i det venstre hjørne, er stedet hvor vi finder den lille kontrol/lysboks som altså er stedet hvor lyset i måtten bliver gjort muligt.

30_Razer_Mercury_Collection_goliathus_extended_kabel.jpg

31_Razer_Mercury_Collection_kontrol_boks_goliathus.jpg

Lyset i måtten løber i en tynd tråd hele vejen rundt i kanten af, og er syet fast, hvilket giver kanten en fin afslutning. Ligesom de foregående produkter, vender vi tilbage lidt senere og tager et kig på det indbyggede RGB-lys, når vi har fået alle tingene pakket ud og stillet op samlet.

32_Razer_Mercury_Collection_goliathus_extended_LED_skinne.jpg

Det næste produkt i rækken, er Razers lille Atheris mus som henvender sig til folk der er meget på farten. Denne kan både bruges via den inkluderede USB-modtager eller Bluetooth. Du kan finde vores test af den normale sorte udgave, ved at klikke lige HER. Ud over selve musen, finder vi nogle inkluderede AA batterier, samt en lille stak dokumenter. Skallen på toppen af Atheris er magnetisk fastgjort, og kan derved afmonteres for at montere batterier eller få adgang til USB-modtageren som også gemmes her inde.

33_Razer_Mercury_Collection_atheris_unbox.jpg

34_Razer_Mercury_Collection_atheris_batteri_modtager.jpg

I modsætning til mange andre Razer produkter, har Atheris ikke noget indbygget RGB-lys, da der her er tale om en mus for de produktive på farten – her er bling bling ikke det der har højest prioritet. Vi finder dog stadig et diskret gråt/sølv logo i bagenden, mens at siderne og hjulet er i samme farve, og resten af musen den matte hvide farve der matcher resten flot.

35_Razer_Mercury_Collection_atheris_overblik.jpg

36_Razer_Mercury_Collection_atheris_bunden.jpg

Et sidste billede af Atheris ved siden af den inkluderede USB-modtager, som dog stadig har fået lov at beholde Razers karakteristiske grønne farve inde i selve USB-stikket – sjov lille detalje.

37_Razer_Mercury_Collection_atheris_mus_modtager.jpg

Basilisk musen var en af de mus jeg var rigtig glade for, da jeg anmeldte den tilbage i 2017. Razer har ikke ændret noget andet ud over farven, men dette er heller ikke nødvendigt da musen både var og stadig er rigtig fed. Et af mine største ankepunkter i min test dengang var beta udgaven af Synapse softwaren, som var fyldt med fejl. Dette er dog rettet i den endelige udgave, og du kan derfor se bort fra denne detalje, hvis du klikker ind på vores test og læser mere. Du finder denne ved at klikke lige HER.

Ud over selve Basilisk musen, finder vi en ekstra knap til tommeltriggeren der er monteret, samt nogle papirer og et par klistermærker – ganske som tilbage i 2017 ved den sorte udgave. Ud over at have de normale frem/tilbage knapper over tommelfingeren, er der yderligere en knap foran tommelfingeren på Basilisk, som kan justeres i længden, eller helt blokkes af hvis man ønsker det – du får alt nødvendigt med i kassen.

38_Razer_Mercury_Collection_basilisk_unbox.jpg

39_Razer_Mercury_Collection_basilisk_overblik_tilbehør.jpg

Eftersom at denne tommeltrigger er fastgjort via magneter, er den også utrolig let at skifte, samtidig med at den på ingen måde kan falde ud af sig selv. Vi finder igen siderne på musen i den lækre grå/sølvfarve, mens at resten af musen er i mat hvid, med et lækkert hvidt stofkabel til at runde af med. Placeret på den store Goliathus Extended måtte i Mercury White farven, spiller tingene max sammen og ser rigtig lækkert ud.

40_Razer_Mercury_Collection_basilisk_justerbar_knap.jpg

41_Razer_Mercury_Collection_basilisk_bunden.jpg

 

Huntsman og Blackwidow Lite

Men tingene begynder snart at blive endnu mere lækre. Nu skal vi nemlig have kigget på de sidste to produkter, hvorefter vi kan springe videre til et samlet kig af alle produkterne. Razer har i første omgang valgt at to af deres tastaturer skulle have Mercury White farven. Personligt, havde jeg dog også gerne set en af deres normale Blackwidow tastaturer, og ikke kun Lite udgaven som er det ene af de to udvalgte. Ikke desto mindre giver det OK mening, at vælge et tastatur i low-end segmentet og et i high-end i form af Huntsman som jo benytter de optiske kontakter som Razer selv laver. Ligesom alle de andre Mercury produkter vi nu har været igennem, kommer disse to tastaturer også med kasser i sølv/hvide hvor bagsiderne er sorte og byder på detaljer omkring features.

42_Razer_Mercury_Collection_hunsman_blackwidow_lite_kasser.jpg

43_Razer_Mercury_Collection_huntsman_blackwidow_lite_kasser_bag.jpg

Vi starter ud med at kigge på Blackwidow Lite tastaturet i Mercury White udgaven. Her er jeg tosset med hvad Razer har gjort. Mens at hele top pladen i aluminium er i den lækre sølv / grå farve, er tasterne og det aftagelige USB-kabel hvide. Dette gør Blackwidow Lite Mercury White til et latterligt lækkert tastatur, som passer lige ind i et Mac setup, hvis man skulle være til det. Ud over selve tastaturet, finder vi det aftagelige USB-kabel, nogle papirer og en pose med små gummiringe og værktøj til at afmontere knapperne.

44_Razer_Mercury_Collection_black_widow_lite_unbox.jpg

45_Razer_Mercury_Collection_black_widow_lite_tilbehør.jpg

Blackwidow Lite tastaturet har vi også kigget på i den normale sorte udgave, hvor det indgik i en samlet test med en mus og tastatur. Du kan finde denne test ved at klikke lige HER, og læse meget mere om dette lille kompakte og spændende tastatur. Nedenfor ser vi først og fremmest Blackwidow Lite set oppe fra, og jeg siger det gerne igen – jeg er fan af dette design og denne gave, også selvom jeg på ingen måde er Apple mand. Vi kan på billede to også se at vores eksemplar benytter Razers orange kontakter.

46_Razer_Mercury_Collection_black_widow_lite_overblik.jpg

47_Razer_Mercury_Collection_kontakter_black_widow_lite.jpg

I bunden af den mat hvide kasse, finder vi fire grå gummifødder med et stort klistermærke i midten, hvor der naturligvis også er små plastikfødder således at tastaturet kan vinkles – se billede et nedenfor. På billede to tager vi et kig skråt fra siden, for at få ide om hvor høje knapperne på Blackwidow Lite er. Kontakterne er monteret ovenpå aluminiumspladen, og kontakterne ovenpå er en blanding mellem at være standard højde, og lowprofile.

48_Razer_Mercury_Collection_bagside_black_widow_lite.jpg

49_Razer_Mercury_Collection_tykkelse_knapper_black_widow_lite.jpg

Med de ord, er det blevet tid til at se på det sidste produkt i Mercury White line-uppet, eller det vil sige at der naturligvis stadigvæk er Xbox controlleren. Som jeg startede denne artikel ud med at nævne, kommer der dog en separat test af denne senere, af min kollega Lasse. Ind til da, kan vi nu vende blikket mod Mercury White udgaven af Huntsman tastaturet, hvor vi i kassen faktisk ikke finder andet end nogle papirer og naturligvis selve tastaturet.

50_Razer_Mercury_Collection_huntsman_unbox.jpg

Ligesom det mindre og billigere Blackwidow Lite tastatur, kommer Huntsman med den fuldstændig samme farvekombination. Det betyder aluminiumsplade i lækker sølvfarve øverst, med knapperne i den matte hvide farve. Afmonterer vi nogle af disse knapper, kan vi se de lilla optiske kontakter som der er monteret nedenunder. Disse har længere levetid og samme ”klikkende” effekt som for eksempel en Cherry MX Blue, som dog er mekanisk. 

Vi har desværre ikke testet standardudgaven af Huntsman som vi her har modtaget i Mercury White udgaven. I stedet linker jeg derfor til vores test af Huntsman Elite tastaturet, som modsat den normale udgave kommer med håndledsstøtte og har volumehjul og knapper oppe i højre hjørne. Kontakterne og resten af designet og layout er identisk. Du finder testen af Huntsman Elite tastaturet ved at klikke HER.

51_Razer_Mercury_Collection_huntsman_overblik.jpg

52_Razer_Mercury_Collection_kontakter_huntsman.jpg

Vi er nu nået til de sidste par billeder, inden det er blevet tid til at se på alle Mercury White produkterne samlet. I bunden af Huntsman tastaturet finder vi ikke mindre end seks gummifødder, for at sikre at det ligger fast på ethvert underlag. Derudover er der naturligvis også fødder til justering, i ikke bare to, men tre højde niveauer. Typen af knapper der er brugt på Huntsman er også standard i højden, kontra dem vi så på Blackwidow Lite som er noget mindre.

53_Razer_Mercury_Collection_huntsman_bunden.jpg

54_Razer_Mercury_Collection_tykkelse_knapper_huntsman.jpg

Neden for runder vi af med et billede af de to tastaturer samlet. Der er altså et eller andet sexet over børstet / sølv aluminium og den matte hvide farve til kontrast? Når men lad os få samlet tingene sammen, og få sat noget strøm til, så der kan komme liv i RGB-lyset!

55_Razer_Mercury_Collection_huntsman_black_widow_lite_samlet.jpg


Mercury White line-uppet samlet

Vi har nu været alle otte tilsendte produkter igennem, og hvilken rejse det har været – men vi stopper altså ikke helt endnu. Nu har vi nemlig samlet alle produkterne sammen, og det er blevet tid til at tilslutte sagerne, så vi også kan få en ide om hvordan RGB-lyset tager sig ud på Mercury White udgaverne. Nedenfor starter vi ud med to overbliksbilleder over alle de produkter vi netop har gennemgået, og tager så nogle lidt mere close-up billeder af de forskellige setups.

56_Razer_Mercury_Collection_alle_produkter_overblik.jpg

57_Razer_Mercury_Collection_oversigt_samtlige_produkter.jpg

Vi starter ud med et setup bestående af Goliathus Extended Chroma nederst, med Huntsman og Basilisk musen lagt ovenpå. Dette er et setup som enhver med et hvidt tema, ville elske at have liggende på bordet, eller er jeg helt forkert på den? Bemærk den røde/lilla farve rundt om musemåtten, samt blåt lys i tastaturet og orange i musen. Der er naturligvis uanede muligheder via Razer Synapse softwaren, men skulle vi også dette igennem, blev vi aldrig færdig, så vi holder det kort her.

58_Razer_Mercury_Collection_huntsman_goliathus_basilisk_tændt.jpg

På det næste billede herunder, har jeg skiftet Huntsman tastaturet ud med Blackwidow Lite, som modsat de mange andre Razer produkter, faktisk ikke har RGB-lys. I stedet er lyset låst til at være hvidt, men kan dog stadig stilles i styrke og der kan vælges effekter. Grunden til at lyset i produkterne ser meget svage ud på billederne, er at jeg har masser af spotlys på når jeg tager mine billeder – lyset ser altså meget bedre ud i virkeligheden.

59_Razer_Mercury_Collection_black_widow_lite_atheris_goliathus_tændt.jpg

For at give jer den bedst mulige demonstration af lyset i et nogenlunde mørkt rum, slukkede jeg for mine fotolys. Resultatet af dette kan i se på de tre næste billeder, hvor både Goliathus Extended Chroma, Basilisk, Blackwidow Lite og Huntsman tager sig ud på billederne.

60_Razer_Mercury_Collection_tændte_i_mørke_pink.jpg

62_Razer_Mercury_Collection_tændt_mørke_black_widow_lite.jpg

61_Razer_Mercury_Collection_tændte_i_mørke_grøn.jpg

Men nu var der jo også et andet produkt som der også tilbød Chroma RGB-lys – nemlig Base Station Chroma standeren. På de næste to billeder nedenfor, har jeg tilsluttet denne, som altså lige tager tingene til det næste niveau når lyset tændes. Mercury White tingene spiller utrolig lækkert sammen, og jeg er ovenud imponeret over hvor godt det er lykkedes Razer at matche de mange forskellige produkter i farve. Den matte hvide er spot on over hele linjen, mens at der dog er lidt små ændringer i den grå / sølvfarve. Dette kan dog ikke undgås når man både arbejder med plastik, gummi og aluminium. Personligt syntes jeg dog ikke at det gør noget.

63_Razer_Mercury_Collection_base_station_chroma_mørke.jpg

64_Razer_Mercury_Collection_mørke_black_widow_lite_base_station_chroma.jpg

Vi må heller ikke glemme Seiren X mikrofonen, så denne har jeg tilføjet de næste to billeder, som faktisk mere eller mindre er et komplet Razer setup, med både: måtte, mus, tastatur, headset, stander og ekstern mikrofon – what is not to like right?

65_Razer_Mercury_Collection_stream_setup_1.jpg

66_Razer_Mercury_Collection_stream_setup_2.jpg

Inden vi skal snakke pris på de forskellige produkter, syntes jeg lige at vi skal samle dem alle sammen endnu engang, og nyde denne nye fede farve som Razer har givet os. Jeg er personligt fan af når producenter gør noget anderledes, der gør at de skiller sig ud på markedet. Dette har Razer gjort her, og det er awesome!

67_Razer_Mercury_Collection_samlet_overblik_igang.jpg

 

Priser

Eftersom at vi har med ikke mindre end otte forskellige produkter at gøre, kan det godt blive lidt af en opgave og holde styr på de mange priser. Ligeledes er det heller ikke rigtig lykkedes mig at finde nogle danske forhandlere der tilbyder tingene i Mercury White farven endnu, hvilket er lidt en skam. Dog er det glædeligt at Razer i deres pressemeddelelse, udmeldte at priserne på Mercury White udgaverne, vil være identiske med dem vi har på de normale sorte udgaver. Med andre ord kan vi tage udgangspunkt i dette, når vi nu lister priserne op på de forskellige produkter, inden vi springer til konklusionen. Ønsker du yderligere detaljer på de forskellige produkter, kan du blot give dem et klik, og derved blive sendt direkte til Razers hjemmeside med alle oplysningerne.

1_Razer_Mercury_Collection_logo.jpg

Priserne taget fra Pricerunner.dk i skrivende stund d. 03/07 2019:

- Seiren X mikrofon: 699,- DKK

- Base Station Chroma: 549,- DKK

- Kraken 2019: 599,- DKK

- Goliathus Extended Chroma: 399,- DKK

- Atheris: 389,- DKK

- Basilisk: 449,- DKK

- Blackwidow Lite: 599,- DKK

- Huntsman: 999,- DKK

2_Razer_Mercury_Collection_overblik_kasser.jpg


Samlet konklusion

Vi er nu nået til enden i vores gennemgang af de mange produkter som nu er at finde i Mercury White farven fra Razer. Det har været en fed mulighed at få lov til at se på disse produkter, selvom der langt det meste hen af vejen var tale om ting vi allerede havde kigget på. Razer har tilføjet Mercury White farven for at skabe noget for alle, og skille sig ud i markedet som stort set kun byder på sorte og mørkegrå ting, når vi snakker gaming.

Selvom opskriften umiddelbart virker ret simpel; udvælg nogle produkter du allerede har, og giv dem en ny farve, er det ikke altid lige til alligevel. Hvis man som Razer har gjort, skal have et fedt resultat ud af det, hvor produkterne matcher hinanden, skal man være opmærksom på en masse ting – dette er heldigvis hvad Razer har været her. Dette betyder at alle produkterne benytter den samme type stofledning i fuldstændig identisk farve. Den matte hvide farve er identisk over hele linjen, og det samme gør sig gældende med de grå detaljer på plastik og gummiet. Det eneste der rigtig stikker ud fra mængden er aluminiumsoverfladen på tastaturerne. Dette syntes jeg dog ikke er noget problem, da aluminiummet i sig selv opvejer dette.

Hvor vi normalt plejer at ende ud med at tildele en score, har jeg ikke valgt at gøre det i denne test, da vi for det første har at gøre med ikke mindre end otte produkter. Derudover har vi også anmeldt mere eller mindre alle produkterne i deres normale sorte farver, hvorfor at det da ville være hul i hovedet at gentage os selv igen. Jeg vil derfor ende ud med at sige, at det er lækkert at se Razer tør at skille sig ud fra mængden og genoplive nogle produkter i en ny og spændende farve, som måske gør at flere har lyst til at bruge tingene da de nu matcher deres setup bedre. Man kan diskutere om det er de rette produkter der er blevet valgt, men mon ikke vi kommer til at se mange flere Mercury White produkter i fremtiden? Alt andet ville i hvert fald være underligt. Dette blev ordene denne gang, tommel op hvis du nåede hele vejen igennem, dette var en af de længere gennemgange vi har lavet her på Tweak.

70_Razer_Mercury_Collection_alle_produkter_oppe_fra.jpg


Vores partnere