AUTHOR : Michael Hermansen
PUBLISHED : 2018-12-26 07:16:00

GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White


NVIDIA's RTX serie er nu ved at have noget tid på bagen, og vi skal i denne omgang kigge på et 2070 kort. GIGABYTE har nemlig lånt os deres GeForce RTX 2070 Gaming OC White, og vi skal nu have kigget på, hvad det har at byde på.

GIGABYTE er tilbage på Tweak.dk redaktionen, og denne gang er det med deres GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White. Et hvidt og sort grafikkort, der rent æstetetisk henvender sig til et mere snævert publikum, da farvevalget begrænser dets anvendelsesmuligheder på dette punkt. Men alt det kommer vi meget mere ind på i løbet af dagens anmeldelse.

 

tweak_dk_gigabyte_logo

 

De tekniske specifikationer:

  • Graphics Processing: GeForce RTX™ 2070
  • Core Clock:
    1740 MHz in OC mode
    1725 MHz in Gaming mode
    (Reference Card: 1620 MHz)
  • RTX-OPS:
    46 in OC mode
    45 in Gaming mode
  • CUDA® Cores: 2304
  • Memory Clock: 14000 MHz
  • Memory Size: 8 GB
  • Memory Type: GDDR6
  • Memory Bus: 256 bit
  • Memory Bandwidth (GB/sec): 448 GB/s
  • Card Bus: PCI-E 3.0 x 16
  • Digital max resolution: 7680x4320@60Hz
  • Multi-view: 4
  • Card size: L=280.35 W=116.45 H=40.24 mm
  • PCB Form: ATX
  • DirectX: 12
  • OpenGL: 4.5
  • Recommended PSU: 550W
  • Power Connectors: 8 Pin*1, 6 Pin*1
  • Output:
    DisplayPort 1.4 *3
    HDMI 2.0b *1
    USB Type-CTM(support VirtualLinkTM) *1

tweak_dk_gigabyte_geforce_rtx_2070_gaming_oc_white_8g_04

 

 

GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White kommer i den klassiske GeForce indpakning, hvor der er anvendt et sort og grønt design. Men det afspejler faktisk overhovedet ikke det, der gemmer sig inde i pakken, som I kan se på det øverste billede. Ganske som navnet også antyder, så er der nemlig tale om et hvidt og sort design.

 

tweak_dk_gigabyte_geforce_rtx_2070_gaming_oc_white_8g_05

 

GIGABYTE har smækket deres patenterede WindForce 3X kølesystem på RTX 2070 Gaming OC White med sorte fans, som er individuelt styret for maksimal energioptimering. Selve designet af kortet er ret lækkert med skarpe kanter, og det ville passe rigtig godt ind i et system med et sort og hvidt farvetema.

 

 

I GIGABYTE's WindForce 3X system er der sikret direkte heatpipe forbindelse til grafikkortets GPU chip, hvilket er med til at skabe den bedste kontaktflade og derved også den mest optimale varmeafvikling.

 

tweak_dk_gigabyte_geforce_rtx_2070_gaming_oc_white_8g_06

 

 

En anden problemstilling, som GIGABYTE har taget stilling til er, at når en AIB køler er udstyret med tre blæsere, sidder de meget tæt, hvilket skaber unødig turbulens, der potentielt kan resultere i en forringelse af airflowet plus mulige vibrationer. Det har de løst med deres Alternate Spinning teknologi, hvor den miderste blæser drejer modsat af de andre for at sikre ensartet airflow og derved maksimal varmeafvikling.

 

 

På toppen er der blevet plads til et RGB oplyst GIGABYTE logo. Lyset er behageligt tilpasset, og man kan opnå fuld kontrol over det med GIGABYTE's AORUS Engine software.

 

 

tweak_dk_gigabyte_geforce_rtx_2070_gaming_oc_white_8g_08

 

På bagsiden finder vi en metallisk backplate, der udover at hjælpe til en bedre varmeafvikling også er med til at stabilisere kortet. Der er trods alt ved at være noget kampvægt i de nye grafikkort. Dog er GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White ikke det tungeste af slagsen, og her er jeg faktisk ikke bange for, at det kommer til at hænge.

 

tweak_dk_gigabyte_geforce_rtx_2070_gaming_oc_white_8g_09

 

Af tilslutningsmuligheder har GIGABYTE udstyret os med tre DisplayPorte, en HDMI port og en USB 3.1 port. Så vi er klar til alle scenarier inklusive VR.

 

tweak_dk_gigabyte_geforce_rtx_2070_gaming_oc_white_8g_11

 

Der skal også strøm til, og her kræver GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White et 8-pins og et 6-pins PCIe kabel. Sammen med bundkortets PCIe Gen. 3 sokkel giver det en samlet TDP på 300 watt, og GIGABYTE anbefaler selv, at man bruger en strømforsyning på minimum 550 watt for at trække et samlet system med et RTX 2070 kort i.

 

 

Rent personligt så er GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White lidt en designperle, men det er mest fordi, at jeg er forelsket i det sort/hvide valg, som passer lige til min smag. Stilrent og enkelt.

 

Setup

  • ASUS ROG Strix X299-E
  • Intel Core i9-7900X
  • 32 GB 3200 MHz Crucial Ballistix DDR4 RAM
  • GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White
  • WD Black NVMe SSD 1 TB
  • Samsung EVO 860 500 GB SSD
  • Kingston A400 480 GB SSD
  • Seasonic Prime Platinum 750 watt strømforsyning

I testfasen har jeg deaktiveret 6 af min processors kerner. Derefter har jeg overclocket de resterende 4 kerner til 4 GHz for at undgå risikoen for en flaskehals på grund af i9-7900X' lavere clock frekvens end gaming relaterede processorer som eksempelvis i7-8700K.

 

Testsoftware

  • Battlefield V (Erstatning for The Witcher 3 for at få RTX med)
  • Far Cry 5
  • Shadow of the Tomb Raider
  • Deus Ex Mankind Divided
  • Assassins Creed: Odyssey
  • 3DMark Time Spy
  • 3DMark Firestrike Ultra
  • Superposition Benchmark

 

1080p: 101 fps / 1440p: 78 fps / 2160p: 46 fps

 

 

1080p: 105 fps / 1440p: 89 fps / 2160p: 48 fps

 

 

1080p: 113 fps: / 1440p: 81 fps / 2160p: 46 fps

 

 

1080p: 105 fps / 1440p: 75 fps / 2160p: 41 fps

 

 

1080p: 84 fps / 1440p: 52 fps / 2160p: 32 fps

 

NVIDIA Raytracing benchmark

 

 

1080p DXR High: 78 fps / 1080p DXR Ultra: 71 fps

1440p DXR High: 55 fps / 1440p DXR Ultra: 42 fps

 

 

3DMark Time Spy: 9373 points

 

 

3DMark Firestrike Ultra: 3712 points

 

 

1080p Extreme: 5599 points

4K Optimized: 7341 points

 

Generelt leverer GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White en fin performance. Kortet yder fint uden at larme, og vi får nogle resultater, som viser os tydeligt, at det henvender sig primært til 1080p- samt 1440p gaming. Har man en skærm med over 60 Hz, skal man selvfølgelig være indstillet på, at der skal skrues ned for detaljerne, hvis man vil opnå eksempelvis 144 Hz. Alt efter hvilke titler, man sidder med selvfølgelig. Men med dagens testemner ville det blive aktuelt for at opnå de ønskede frames.

 

Hvad angår NVIDIA's Raytracing teknologi, så er det jo stadig kun Battlefield V, vi kan bruge som reference, og resultatet heraf taler stadig sit tydelige sprog. Køber man et RTX 2070 grafikkort, så skal man kun gøre det for RTX' skyld, hvis man alligevel sidder med en skærm, som ikke bare æder FPS til frokost. Tester vi i 1080p, så kan vi ganske vist opnå næsten 80 FPS, men det er jo for lidt til en 120- eller 144 Hz skærm, mens det er for meget til en 60 Hz. Så indtil videre må vi bare stadig konkludere, at Raytracing stadig er en niché, der kræver en masse optimering, inden det bliver rigtig godt.

 

De syntetiske tests bakker egentlig mest af alt bare godt op omkring det, som spiltestene viste os. En fin midrange performance, dog i den høje ende af skalaen, ganske som jeg havde forvente det af en 2070 kort.

 

 

Som altid skal der også overclockes, når vi tester grafikkort, og vi skal selvfølgelig også se, om vi kan presse noget ekstra ud af vores GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White.

 

Overclocking settings:

 

GPU OC Clock: +50 MHz

VRAM OC Clock: +1000 MHz (På den samlede VRAM pulje)

 

GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White overclockede ikke helt så godt på GPU'en, som jeg havde håbet på. Men nu skal vi selvfølgelig ikke glemme, at det allerede er overclocket 120 MHz direkte fra fabrikken i forhold til NVIDIA's reference clockfrekvenser. Så det kan også være svært at tvinge mere ud af det. Men VRAM gik fra 7000 MHz til 8000 MHz. Så noget er det da blevet til, og vi skal nu se, hvad vi kan forvente af det.

 

Spiltests

 

 

Syntetiske tests:

 

 

Hvordan de enkelte programmer udnytter de ekstra kræfter svinger en smule, og vi ser performanceforbedringer fra 3 til 7%. Det er ikke rigtig meget, og det tyder bare på, at GIGABYTE nok har clocket kortet rigeligt hårdt fra fabrikken, som det kommer direkte ud af kassen. Men hvis man lige synes at mangle det sidste, så var der i gennemsnit her cirka 5% at hente.

 

Pris

 

I skrivende stund, den 23. december 2018, er GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White set til 4.978,00 kroner.

 

tweak_dk_gigabyte_logo

 

Ønsker I at læse omkring GeForce RTX 2070 Gaming OC White på GIGABYTE's hjemmeside, kan I klikke på banneret ovenfor.

 

Konklusion

 

Tiden er gået, og der er ikke så meget mere at sige omkring GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White i denne omgang. Derfor er det også blevet tiden til, at der skal opsummeres lidt, så vi kan få lavet en konklusion.

 

Først og fremmest kan vi ikke komme udenom, at farvevalget begrænser kortets brugergruppe til dem, der stiler efter et sort og hvidt design uden en masse farver. Eller til dem, der lukker kortet inde i et kabinet uden vindue. Men til gengæld er jeg helt vild med designet, og jeg finder det netop utroligt interessant, at kortet er så stilrent og lækkert at se på. Det passer direkte ind i min maskine, som det er. 

 

Hvad angår performance så har kortet gjort det rigtig godt, når vi ser på den generelle ydeevne. Vi har fået omkring 100 fps i 1080p gaming og cirka 80 i 1440p. Det er også tydeligt at se, at det er disse grene, som kortet henvender sig til. Når vi snakker RTX, eller DXR som det hedder i Battlefield V, så kommer et 2070 lidt til kort, med mindre man selvfølgelig bare er tilfreds med low eller måske medium settings. Men det giver da stadig en visuel forbedring, selvom det tager hårdt på kortets ydeevne. Dog vil jeg stadig her anbefale, at man stiler efter 2080 eller derover, hvis man vælger kortet for RTX' skyld. Køleløsningen med GIGABYTE's egen WindForce X3 teknologi gør et rigtig godt stykke arbejde, og med kortets egen OC profil slået til, kom vi aldrig over 69 grader i fuld load. Da vi manuelt overclockede, endte jeg med en temperatur på omkring 74 grader.

 

Vi kan ikke komme udenom at skulle kigge på prisen, og 5.000,00 kroner er altså en hel del for et kort, hvor der stadig er et stykke vej op til toppen af kransekagen. Man kan få ret meget hardware, hvis man går en generation tilbage, og det bør man måske stadig overveje, med mindre man bare ikke kan undvære RTX. Men i det store hele så er GIGABYTE GeForce RTX 2070 Gaming OC White stadig et rigtig fint kort, der kan tilfredsstille mange. Derfor giver jeg GIGABYTE en score på 8,5 med sig herfra i dag.

 

Godt:

  • Et flot kort, der bryder fra de mest gængse design normer på markedet i dag
  • Yder rigtig fint
  • Alternate Spinning teknologi
  • Behersket RGB belysning
  • WindForce X3 køleløsningen gør et godt stykke arbejde
  • Overclocker okay til trods for et stort fabriksoverclock

Knapt så godt:

  • Kortet bliver noget presset med RTX slået til
  • 5.000,00 kroner er mange penge for et grafikkort i denne klasse

Score: 8.5

 

tweak_dk_gigabyte_geforce_rtx_2070_gaming_oc_white_8g_14

VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic