AMD løfter efter sigende sløret for sit nye mellemklasse-grafikkort, Radeon RX 6600XT, den 30. juli under Chinajoy 2021-messen i Shanghai, Kina. Informationen stammer fra @greymon55 på Twitter.
AMD Radeon RX 6600 XT er et Navi 23 XT-baseret grafikkort med 32 compute units og 2048 stream-processorer. Grafikkortet lander med 8 GB GDDR6-hukommelse på en 128-bit hukommelsesbus. Med hensyn til den forventede pris, er der lidt uenigheder. Nogle folk peger på 349 dollars, mens andre satser på 499 euro (omtrent 3.800 kr.) når den lander i handlen.
Ifølge rygtet præsenteres Radeon RX 6600 XT den 30. juli, hvorefter lanceringen finder sted den 11. august.
Se den forventede plan herunder:
Det er ikke helt klart, hvorvidt Radeon RX 6600 også introduceres under eventet, eller ej.
Billede og kilder: Wccftech