Colourful melder en ny limited edition klar af sin iGame Vulcan baseret på RTX 3090 SKU fra NVIDIA. Dette er en speciel begrænset udgave designet til RNG (Royal Never Give Up) e-Sportshold fra Kina. Om klanen, der spiller League of Legends virkelig har brug for et RTX 3090-grafikkort, er en anden side af sagen.
Ifølge Colourful er grafikkortet allerede i produktion (annonceret tilbage i december), men før nogen bliver for begejstrede, er der ingen chance for nogensinde at kunne købe dette grafikkort. Virksomheden meddelte, at kun seks enheder vil blive lavet, og fem af dem vil blive givet til RNG klanen. Det sidste resterende kort vil blive givet væk på sociale medier.
Grafikkortet har samme design som det originale iGame Vulcan, men det kommer i et nyt farveskema. Den grå farve er blevet erstattet med satinguld. Backplaten prydes med en grafik, der viser navnene på klanmedlemmerne.
Colourful har ikke bekræftet specifikationerne for denne model, men vi gætter på, at grafikkortet kommer med den samme boostfrekvens som originalen, som er 1785 MHz. Grafikkortet har tre 8-pins strømstik, en dual-BIOS OC-knap og ikke mindst, en speciel overvågningsskærm, der kan drejes i en 90-graders vinkel.
Source & Image credit:
Colourful