Gigabyte introducerer RTX 3060 Lite Hash Rate

Gigabyte-introducerer-RTX-3060-Lite-Hash-Rate-LHR
Gigabyte og AORUS har netop introduceret nye grafikkort baseret på en ny RTX 3060-GPU, med en såkaldt "Lite Hash Rate" begrænsning (LHR).

Gigabyte og AORUS har opdateret deres GeForce RTX 3060 grafikkort med Nvidias nye "Lite Hash Rate" variant. De nye grafikkort i LHR-serien indeholder helt nye Ampere-GPU'er, der er designet til at tackle kryptovaluta-mining.



Denne nye LHR-serie er Nvidias andet forsøg på at få krypto-minere væk fra grafikkortene. De fleste ved vidst godt, hvordan det gik med Nvidias første forsøg... Hvis ikke du fik det med, så læs nyheden her: NVIDIAs kryptomining begrænsning fejler big time  


Gigabyte og AORUS introducerer nye versioner af flere grafikkort, herunder: RTX 3060 Elite OC, RTX 3060 Gaming OC, RTX 3060 Vision OC samt RTX 3060 Eagle OC/non-OC. Grafikkortene er mærket med "Rev 2.0" på Gigabytes website, hvor begrebet LHR 'Lite Hash Rate' også bruges.
Disse grafikkort har den helt nye Ampere GA106-302-A1 GPU, som begrænser krypto-mining. Indtil videre vides det ikke, om det kun gælder Ethereum og lignende, eller en bredere vifte af kryptovaluta.


Lite Hash Rate-serien starter ud med RTX 3060 og forventes senere at blive introduceret i andre kort i RTX 30-serien.


Gigabyte-Lite-Hash-Rate-Edition.jpg


Billeder og kilder: Videocardz, Gigabyte, AORUS

Vores partnere