Specifikationer
Hvis vi skal pille nogen specielle specifikationer ud, så er det naturligvis værd at hæfte sig ved de 12 GB DDR6 RAM, som kortet er forsynet med. Gigabyte skriver en forventet max boost på op til 2622 MHz.
Rundt om Gigabyte RX 6700 XT Gaming OC
Gigabyte holder design stilen ret ens over deres Gaming OC serie af kort, uanset om det er Nvidia eller AMD, der gemmer sig under motorhjelmen.
Derfor kan man også med det samme genkende designet, hvis man fx har set vores anmeldelse af Gigabytes RTX 3070Ti kortet, som vi lavede for ikke så længe siden.
Kortet er udstyret med Gigabytes Windforce 3X køler, som på dette kort er med tre 80mm blæsere, der sidder under et plastikskjold af sort og grå plastik. De køler de fem kobber heatpipes, der har direkte forbindelse til GPU chippen.
Som vi så på RTX 3070Ti kortet er køleren også her forlænget ud over PCB delen af kortet. Det betyder, at der er fri gennemstrømning for luft i enden af kortet. Området er dog ikke så stort her, da PCB delen er længere på RX 6700 XT kortet.
Kortet har også i AMD versionen fået en metal backplate, som både ser lækkert ud og som er med til at give lidt passiv køling til kortet.
Der er en enkelt RGB zone på kortet i Gigabyte logoet på siden af kortet. Det er placeret tæt ved strømstikkene. Der er brug for et otte og et seks pins stik til at drive kortet. Gigabyte anbefaler en 650W strømforsyning til kortet.
Hvis vi skal se på tilslutningerne så er der to DisplayPort 1.4a og to HDMI 2.1.
Alt i alt er Gigabyte RX 6700 XT Gaming OC kortet er funktionelt og afdæmpet kort. Der er ikke brugt ressourcer på en masse flashy detaljer og ekstra funktioner. Så får vi se, hvordan det så klarer sig på den rå ydelse.
Testen
Det er naturligvis altid, i min bog ihvertfald, ydelse der bør tælle højest, og derfor er det blevet tid til at teste kortet. Det blev gjort på vores AMD Ryzen baserede open bed test bench, med følgende hardware:
Første trin i processen er at finde en baseline for ydelse og temperatur, hvilket klares med en halv times tid med Heaven Benchmark softwaren på loop.
Her så jeg at kortet toppede med en boost clock på 1988 MHz så en altså en del under det maks som Gigabyte selv har noteret på deres specifikationer. Temperaturen toppede ved 64 grader under fuld load. Samlet set støjede kortet med omkring 43 dB.
Så altså resultater der på clock hastigheden er mindre end forventet. Lad os se hvordan det så kan veksles til resultater i vores benchmarks.
Vi starter med 3D Mark Benchmarks. Selv om det ikke er eksempler fra den virkelige verden, kan de benchmarks tjene som et godt pejlemærke, der gør det let at sammenligne flere kort med hinanden.
Time Spy
Vi starter med Time Spy testen. Her kom Gigabyte RX 6700 XT Gaming OC kortet ind med en samlet score på 11833 point. Det placerer den bag både et RTX 2080Ti og det RTX 3070Ti kort, som vi netop også har set nærmere på.
Fire Strike Extreme
Næste test er Fire Strike Extreme og her landede vi med en samlet score på 16155 point. I denne test klarede kortet sig betydelig bedre og slår RTX 2080Ti, med en lille margen og lukker hullet til RTX 3070Ti kortet.
Spil
Vi springer videre fra de syntetiske benchmarks og kaster os over spil. Det er vores standard samling af spil, som står for skud.
Alle spil er testet uden brug af kort- eller producentspecifikke funktioner, for at lave en så direkte sammenligning som muligt. Det vil sige, at ting som Ray Tracing og DLSS er slået fra.
Cyberpunk 2077
Hvis vi starter med det tunge spil, så tager vi Cyberpunk 2077, som er testet på High Preset indstillingen.
Cyberpunk 2077 er et tungt spil med en masse muligheder grafisk, og kan være en udfordring for mange systemer. Det er dog et spil, som stadig kan klares fornuftigt ved på 1080p og 1440p af Gigabyte RX 6700XT kortet.
Måske ikke overraskende er 4K en hård nød at knække med høje indstillinger, så hvis man vil spille med den opløsning skal der nok justeres lidt.
Hvis vi ser på sammenligningen, kan vi se at vi ligger lige i hælene på RTX 2080Ti kortet, mens der er lidt mere afstand til RTX 3070Ti kortet, som ligger på toppen.
Assassin's Creed Valhalla
Næste spil på listen er Assassin's Creed Valhalla, som stadig er i den tungere ende af skalaen. Her kan vi igen se fornuftige resultater ved 1080 og 1440 opløsningerne. Igen er 4K lige uden for fornuftig rækkevidde med høje indstillinger.
Lidt tilpasning burde dog kunne bringe 60 FPS frem uden de store problemer.
Ser vi på sammenligningen lander rangstien helt som før. Der er dog stort set ingen forskel ved 1920x1080, mens forskellene bliver lidt mere udprægede efterhånden, som vi skruer op for opløsningen.
Outriders
Vi rykker videre til Outriders som er en anelse lettere at tygge sig igennem. Vi har testet spillet på Ultra Preset indstillingen.
Her ser vi igen super solide resultater ved alt andet end 4K opløsning.
Sammenligner vi kan vi se at billede gentager sig fra Valhalla testen, hvor der stort set ikke er nogen praktisk forskel ved 1920x1080, mens forskellene så gør sig mere tydelige ved højere opløsninger.
Overwatch
Sidste test er som altid den lettere udfordring med Overwatch. Her får vi ikke overraskende trecifrede resultater ved alle opløsninger.
I sammenligningen sker der dog et lille spring ved 1920x1080 hvor RX 6700 XT kortet faktisk overhaler RTX 2080Ti kortet. Med 300+ FPS vil det dog næppe være noget man på nogen måde ville kunne mærke.
Pris
Pt kan jeg finde Gigabyte RX 6700 XT Gaming OC kortet online med den billigste pris på 4600 kroner.
Det placerer den blandt de billigste RX 6700XT kort jeg kan finde i skrivende stund. Det kan sikkert til dels tilskrives, at der er sparet på lir som RGB osv.
Hvis man blot er ude efter ydelse er prisen dog god. Hvis man smed omkring 400 kroner mere i posen ville man dog kunne tage springet op til RTX 3070Ti kortet, som vi så på for ikke så længe siden som yder en anelse bedre.
Konklusion
Gigabyte har med RX 6700 XT Gaming OC kortet lavet er kort, som har fokus på de primære ting. Der er skåret ned på lir og RGB og sørget for solid køling i stedet for.
Desværre så vi ikke helt den annocerede boost clock under testen. Resultaterne var dog solide og slog i nogle tilfælde et RTX 2080Ti kort, og var lige i hælene på RTX 3070Ti kortet.
Holder vi det op sammen med prisen på kortet, som pt er et af de billigste jeg kan finde online virker Gigabyte RX 6700XT Gaming OC kortet som en fornuftig kandidat.
Prisen ligger dog meget tæt på Gigabytes eget RTX 3070Ti Gaming OC, som på alle måder minder om dette kort, men med en smule bedre ydelse for 400 kroner mere.
Vi lander med en endelig karakter på 8 for et kort der yder fornuftigt, men trods det kommer lidt ind under forventede clockhastigheder. Forskellen til Nvidias fætteren RTX 3070Ti Gaming OC er nok også for tæt til at klemme karakteren højere op.
Godt.
Skidt: