Den værste bølgegang fra lanceringen af RTX 2080/2080 Ti er ved at køre på det sidste. Dermed ikke sagt vi ikke har bunker i pipeline til jer på de nye RTX grafikkort. Vi har endnu et grafikkort fra MSI i testbænken. Denne gang er det deres nye RTX 2080 Sea Hawk, som kommer med integreret 120mm AIO køling.
I dag tager jeg et kig på endnu et grafikkort fra MSI fra deres nyeste RTX 2080 line up, og denne er det deresGeForce RTX 2080 Sea Hawk X X version med en integreret 120 mm AIO køleløsning monteret.
Fordelen med en integreret AIO løsning bør selvfølgeligt være forbedret køling, og som en bonus deraf måske også forbedret rum til bedre hastigheder enten automatisk via GPU Boost 4.0 eller manuel overclockning, hvis man begiver sig ud i det.
Der kan også være den fordel, at man kan slippe af med varmen i sit system noget mere målrettet, da man selv kan bestemme, hvor varmen fjernes i modsætning til mange andre kort med en åben køler, som sender varmen ud i kabinettet, hvor det så er afhængigt af dine kabinetblæsere at fjerne varmen.
Se med når vi sætter MSI GeForce RTX 2080 8GB Sea Hawk under pres på testbænken.
Hvis vi starter med at kigge på selve MSI GeForce RTX 2080 8GB Sea Hawk X grafikkortet, så bærer designet ret meget præg af at være i samme stil som de tidligere blower style grafikkort fra Nvidia, men med en køleblok på selve GPU chippen.
Køleblokken kommer med et MSI Drage logo med hvidt lys, så ddrømmer du omRGB muligheder, er du gået forkerte sted hen med MSI GeForce RTX 2080 8GB Sea Hawk X.
På RTX 2080 8GB Sea Hawk er lyset nærme en mangelvare og et mere afdæmpet grafikkort end deres Gaming X Trio kort, som jeg kiggede på tidligere.
Læs testen af MSI GTX 2080 Gaming X Trio HER
Ud over GPU blokken er der også en enkelt blæser i samme stil som vi kender fra de tidligere reference kort, til varetagelse af køling af resten af kortet som RAM og VRM.
Plastikskjoldet der omslutter GeForce RTX 2080 Sea Hawk X, må siges ikke at fremstå som værende af det bedste matrialevalg, og det samme gælder for de 30 cm lange slanger, som går fra GPU blokken til radiatoren. Det er en type som jeg ikke har set længe, og som jeg faktisk troede de fleste producenter var gået væk fra - specielt på et produkt i den her prisklasse.
Slangerne føles stive, og slet ikke som man havde kunnet håbe på i et segment som MSI GeForce RTX 2080 8GB Sea Hawk X befinder sig i.
Kvaliteten får på slangerne får MSI GeForce RTX 2080 8GB Sea Hawk til at fremstå som noget det bestemt ikke er, billigt.
Den 120 mm blæser monteret på radiatoren, er forbundet med et kabel direkte til grafikkortet, og styres automatisk herfra baseret på temperaturen. Det letter selvfølgelig tingene en del, at man kun skal tænke på at forbinde strøm til kortet og montere radiatoren for at være i gang.
Blæseren kommer ikke med et normalt blæser stik, så hvis man vil man have den forbundet til sit bundkort i stedet for, skal man altså skifte blæseren ud med en anden.
Se vores mere dybdegående gennemgang af Turing arkitekturen HER.
Hardwaren under overfladen, er det samme som vi også så på det fysisk større Gaming X Trio kort fra MSI.
Ligeledes er det samme Turing TU104 chip grafikkortet er baseret på. Vi får igen otte gigabytes GDDR6 RAM på en 256 Bit hukommelsesbus og hertilhørende 46 Streaming Multiprocessors, 2944 CUDA Cores, 368 Tensor Cores, 46 RT Cores.
Vi får oplyst en base clock på 1515 MHz og en boost på 1860, så altså noget over Nvidias reference tal. Den eneste betydelig forskel, imellem de to kort fra MSI, er at Sea Hawk versionen er angivet med et strømforbrug på 245 Watt, imod de 260 som vi så på Gaming X Trio.
Det afspejler sig også i, at vi på Sea Hawk har et otte og et seks pins strømstik, så altså lidt mindre end før.
Tilslutningerne er også her Nvidias standard konfiguration, med tre DisplayPort 1.4, en HDMI 2.0b og et USB Type-C som skal bruges til fremtidige VR headsets.
Så det er altså primært køleløsningen, der skiller sig ud på fremsendte grafikkort, og så en anelse lavere max strømforbrug.
MSI GeForce RTX 2080 8GB Sea Hawk under pres
Jeg har kørt nøjagtigt det samme test setup som i min anmeldelse af RX 2080 Gaming X Trio fra MSI, og jeg sammenligner med det kort og det samme GTX 1080Ti kort fra ASUS som var med i den test.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt for mig at teste RTX funktionerne på en måde som giver mening. Nvidia har givet mulighed for at vi kan kigge på et par demoer, der viser nogle af RTX og DLSS funktionerne i de nye RTX kort, men det er meget låste demoer, så dem har jeg valgt at springe let og elegant hen over, og istedet fokusere på mere almindelige benchmarks.
Vi må vente med RTX funktionerne til de er sluppet ud i det fri i knap så låste demoer som vi har tilrådighed.
En del-konklusion er vi ikke trækker nogle store overraskelser ud af testen af RTX 2080 Sea Hawk på ydelses siden. Det eneste der stak ud, og desværre på en lidt negativ måde, var resultaterne i Far Cry 5, hvor Sea Hawk af en uforklarlig måde, halter noget efter Gaming X Trio. Så disse resultater vil jeg forholde mig en anelse skeptisk over for. Der har været et eller andet der spillede ind uden vi kan identificerer problemet.
Under load toppede grafikkortet ved 1935 MHz i gennemsnit, hvilket var nøjagtig det samme på Gaming X Trio, men altså et godt boost over de 1860 MHz, som MSI selv lister som boost hastigheden. Det er igen GPU Boost 4.0 og den fornuftige køling, som hjælper os godt på vej, og giver lidt mere ydelse uden selv at skulle foretage os noget for det ekstra spark bagi.
Temperaturer toppede ved 63 grader, så e ganske tilfredsstillende overskud. Resultatet er 6 grader lavere end den temperatur vi fik på Gaming X Trio kortet. På trods af at Sea Hawk er vandkølet, var det tydeligt mere larmende under belastning end Gaming X Trio kortet.
Støjen var på ingen måde generende, men alligevel tydelig mere lyd fra kortet, og det stammede mest af alt fra den sekundære blæser på MSI RTX 2080 8GB Sea Hawk, som køler såvel VRM og RAM.
Konklusion:
Vi er kommet til den konkluderende del af MSI GeForce RTX 2080 8GB Sea Hawk testen, og nu byder det store spørgsmål til. Vil vi anbefale MSI RTX 2080 8GB Sea Hawk?
Lad os starte med at omtale den høje pris de nye NVIDIA RTX grafikkort kommer med bestemt skal findes hos NVIDIA og ikke MSI. Men når dette så er lagt fast, så kommer vi ikke uden om en pris på 7700 kr. for MSI GeForce RTX 2080 8GB Sea Hawk bestemt griber et DYBT greb i lommen, og en pris ca. 700 kroner mere end det Gaming X Trio grafikkort vi testede i sidste uge.
Spørgsmålet er så, om det højere pris på RTX 2080 8GB Sea Hawk X kan retfærdiggøres til trods for monteringen af en AIO. Vores svar må være nej – medmindre du absolut ønsker et grafikkort forud monteret med en AIO løsning.
MSI GeForce RTX 2080 8GB Sea Hawk X er rent fysisk en smule mindre, men hertil kommer så slanger m.v., og i sidste ende måske ikke en pladsbesparelse alligevel vs. Gaming X Trio grafikkortet.
Kigger vi på den rå performance, finder vi Gaming X Trio og MSI GeForce RTX 2080 8GB Sea Hawk, der mest af alt yder ret identisk, og hvor RTX 2080 8GB Sea Hawk X praktisktalt ikke køler imponerende meget mere end køleren på Gaming X Trio.
Hertil kommer fornemmelsen for kvaliteten af plastiskskjoldet, der omslutter RTX 2080 8GB Sea Hawk X ikke føler som verdens bedste løsning i det prisleje vi befinder os i.
Slangerne og plastiskskjoldet oser ikke ligefrem af kvalitet, og man får i det hele taget et kort, der ikke ligefrem topper helheden af til trods for en højere pris.
På papiret finder vi altså ikke grundlag for at skulle vælge RTX 2080 8GB Sea Hawk X grafikkortet frefor andre alternativer.
Ydelsen er isoleret set ganske solid, men pakken omkring gør det ikke til et tiltalende køb, når der findes andre bedre alternativer derude endda fra producentens egne rækker.
Læs også: Valg af grafikkort
Godt:
Skidt: