NVIDIA GeForce RTX 30: Prisen er på himmelflugt

nvidia 30xx priser på himmelflugt
NVIDIA GeForce RTX 30 grafikkort koster 3 gange mere end NVIDIA MSRP i Europa, og hertil kommer problematikken i at finde produkterne på butikshylderne.

GeForce RTX 30 koster tre gange så meget som det burde koste, og Radeon RX 6000 koster i gennemsnit dobbelt så meget som den officielle pris. Krydrer man hertil med problemet med overhovedet at finde tilgængelige grafikkort, så har du den perfekte opskrift for et hårdt ramt marked for hardwareentusiaster og andet godtfolk.

3DCenter har gennemgået alle større europæiske forhandlere på udkig efter GeForce RTX 30 “Ampere” grafikkort på lager. At finde RTX 30-kort på lager kræver allerede megen tålmodighed, men rapporten konkluderer, at visse grafikkort er tilgængelige, kun med det faktum, at de koster meget mere, end de burde, og det er vel og mærke uden meget i AIB’ernes modeller. NVIDIA Founder Edition er umulige at opdrive i Europa, så den officielle butik var ikke inkluderet i undersøgelsen fra 3DCenter.

Webstedet har omhyggeligt indsamlet dataene i løbet af 5 måneder, hvilket hjælper os med at forstå, hvor meget prisen på RTX 30 og RX 6000 grafik har ændret sig i løbet af denne tid. Dataene dækker primært europæiske detailhandlere fra Tyskland og Østrig.

Læs også: Mangel på Xbox Series X indtil april 2021

I gennemsnit koster RTX 30-grafikkortet nu tre gange så meget som det skulle ifølge den officielle vejledende udsalgspris. Prisen på Radeon RX 6000 serien har oplevet mindre stigning sammenlignet med NVIDIA og i forhold til MSRP. Der er utvivlsomt en stigning i priserne siden januar, hvor visse modeller endda har set en stigning på 1000 EUR.

Der er intet, der tyder på, at dette ændrer sig indenfor en overskuelig fremtid, bortset fra det faktum, at NVIDIA lancerer sin nye LHR-serie med en reduceret hashrate til kryptomining. For ikke at nævne forskellige stadig uudgivne modeller som RTX 3080 Ti, RTX 3070 Ti eller AMDs Radeon RX 6600-serie.

 

Source: 3DCenter

Vores partnere