Nvidia RTX 3060 Ti: Første billeder lækket

Proshop opdatering - 206 GeForce RTX 3070 modtaget
Vi har set en lind strøm af påståede leaks og rygter omkring RTX 3060 Ti, men der har ikke været nogen billeder af selve kortet, indtil nu. Nu er billeder af, hvad der hævdes at være den næste Ampere-udgivelse, dukket op online

De påståede fotos kommer fra VideoCardz, som har stået bag en stribe af leaks tidligere.

Forudsat at det er the real deal, viser billederne et Gigabyte RTX 3060 Ti grafikkort. Som navnet antyder, er Gigabyte Eagle OC fabriksoverclocket, selvom vi ikke endnu kender nøjagtige specifikationer. Billederne afslører en dual-blæse køler og et enkelt 8-pin strømstik, hvilket indikerer, at du ikke har brug for adaptere til tilslutning til din PSU. TDP’en på Nvidia RTX 3060 Ti omtales værende på omkring 200 W.

2020-11-04-image-11-j.webp

2020-11-04-image-12-j.webp

Det forventes, at RTX 3060 Ti bruger en neddroslet version af en GA104 GPU, der også er at finde i RTX 3070 og har den samme 8 GB GDDR6-hukommelse, der er clocket med 14 Gbps, 256-bit hukommelsesbus og 448 GB / s maksimal båndbredde. RTX 3060 Ti siges at have færre CUDA-kerner end RTX 3070 (4.864 mod 5.888) og vil være prissat mellem $ 399 og $ 449.

2020-11-04-image-13-j.webp

Tidligere på ugen hævdede et nyt rygte, at NVIDIA har udskudt RTX 3060 Ti's planlagte udgivelsesdato fra d. 17. november, og to uger frem til d. 2. december, sandsynligvis i håb om at øge lagerstatus og undgå de samme tilgængelighedsproblemer som tidligere Ampere-produkter.

Med de første to Radeon RX 6000-kort, der bliver lanceret den 18. november, er det spændende tider gamerfolket går i møde.

Læste du også:

- Rygte: Her er RTX 3060 Ti lanceringsdatoen: Update

- Så vild er Radeon RX 6000 serien


Source & Image credit:

Videocardz

 

Vores partnere