NVIDIA: Her er løsningen på mangel af grafikkort

GeForce GTX 1650. front
Gaming-grafikkort og GPU’er generelt, er et altoverskyggende problem inden for hardware til computere. Nu planlægger NVIDIA at bekæmpe det ved at øge udbuddet af et af sine mest populære grafikkort, GeForce GTX 1650.

Informationerne stammer fra Kina via Channel Gate, hvor der hævdes, at NVIDIA muligvis øger udbuddet af sine ældre Turing-baserede mainstream-grafikkort for at tackle mangel på GPU’er i spilsegmentet.

Det er en hård tid for gamerne, især dem der solgte deres grafikkort for at få fat i de nye serier. Markedet for gaming-grafikkort har været plaget af problemer forårsaget af kryptomining og også den utilstrækkelige levering af GPU'er generelt fra både AMD og NVIDIA. I flere rapporter er det blevet udtalt, at manglen fortsætter indtil udgangen af 2021, hvilket efterlader mange uden et ordentligt grafikkort til spil i hele 2021.

GeForce GTX 1650.JPG

For et par måneder siden besluttede NVIDIA at øge udbuddet af sine Turing-baserede GeForce RTX 2060 og den Pascal-baserede GeForce GTX 1050 serie til DIY og OEM-segmenter for at bistå det hårdt trængte mainstream-segmentet. Nu planlægger virksomheden at introducere endnu et af sine populære grafikkort, den Turing-baserede GeForce GTX 1650, i detailsegmentet. Teknisk set bliver kortet ikke genindført, da dets produktion endnu ikke er afsluttet, men i stedet planlægger NVIDIA at øge udbuddet af kortet for at imødekomme efterspørgslen fra casual gamere.

Kilden hævder, at forsendelserne af NVIDIA GeForce GTX 1650 forventes at stige i april, og flere Turing TU117 GPU'er vil komme ind på markedet inden maj 2021. Grafikkortet er på ingen måde et high-end grafikkort, da det ”kun” har 896 CUDA cores, op til 1590 MHz clock og har 4 GB GDDR6 RAM, der låses ved 12 Gbps på tværs af et 128-bit businterface. Kortet har en TDP på 75 Watt.

$ 399 USD er i øjeblikket er den laveste pris, du kan finde NVIDIA GeForce GTX 1650 til, og det er en 2,5 gange højere pris end MSRP på $ 149 US, som kortet blev introduceret til. At øge udbuddet kunne meget vel også påvirke priserne.

 

Source & Image credit:

Channel Gate, NVIDIA