PowerColor Red Devil RX 6800 XT Limited Edition

01_powercolor_radeon_rx_6800_xt_limited_edition_front_billede
PowerColor har sendt os deres Red Devil RX 6800 XT kort, som er lavet i en Limited Edition. Red Devil er velkendt i gamingmiljøet som en highend serie, og vi glæder os rigtig meget til at se, hvad kortet kan levere.

Vi har i samarbejde med Powercolor indgået en aftale om, at vi udlodder dette grafikkort til en heldig vinder på Tweak.dk gennem Medlem af Tweak

powercolor_logo.jpg

  • Graphics Engine: AXRX 6800XT 16GBD6-2DHCE/OC
  • Video Memory: 16GB GDDR6
  • Stream Processor: 4608 Units
  • Engine Clock(OC): 2090MHz(Game) / up to 2340MHz(Boost)
  • Engine Clock(STD/Silent): 2015MHz(Game) / up to 2250MHz(Boost)
  • Memory Clock: 16.0 Gbps
  • Memory Interface: 256-bit
  • DirectX® Support: 12
  • Bus Standard: PCIE 4.0
  • Standard Display Connectors:


     
    1 x HDMI 2.1
     2 x DisplayPort 1.4
     1 x USB-C

  • Feature Support:
     
    OpenGL
     CrossFireX™ Technology: support (DirectX® 12/Vulkan™)
     AMD Stream Technology
     AMD Eyefinity Technology
     AMD Hypermemory
  • Maximum Resolution:
     
    DisplayPort: 7680×4320
     HDMI: 7680×4320
  • Board Dimensions: 320mm*135mm*62 mm
  • Minimum System Power requirement (W): 850W

info_01_info_om_kort.jpg

02_kasse_front.jpgPowerColor Red Devil RX 6800 XT Limited Edition

Som altid har PowerColor givet den en ekstra skalle med indpakningen til Red Devil serien, og det gør sig også gældende med RX 6800 XT Limited Edition kortet. En kraftig papkasse, som åbnes på nedersiden, hvorefter man kan komme ind til kortet, som ligger pakket ned i en masse skum.

PowerColor Red Devil RX 6800 XT Limited Edition test

Med i kassen får man også et par custom key caps fra Red Devil.

PowerColor Red Devil RX 6800 XT Limited Edition gaming RPG test tweakdk

RX 6800 XT Limited Edition

PowerColor Red Devil kortet er udstyret med tre blæsere på fronten. To 100 mm blæsere og én 90 mm blæser med arme, som er rettet 60 grader nedad, for at dirigere luften direkte ned over heatsinken under.

RX 6800 XT Limited Edition PowerColor Red Devil

PowerColor Red Devil 6800XT gamer grafikkort tweakdk

PowerColor har selvfølgelig også smidt 0 dB(A) teknologi på kortet, så blæserne ikke starter op, før kortet er minimum 60 grader varmt. Hvilket bidrager til en bedre akustik i rummet, når man ikke er i fuld sving med at game eller rendere store videoer. Blæserne er lavet med dobbelte kuglelejer, som stærkt forbedrer holdbarheden.

05_heatsink_front_leds.jpg

I fronten af kortet har PowerColor placeret seks LED light guides, som skaber en fed effekt på kortet, når det kører.

PowerColor  RX 6800 XT Limited Edition Red Devil

info_02_heatsink_design.jpg

Kortet fylder ret godt i ens maskine, og man slipper altså ikke af sted med to PCIe slots pladskrav. Faktisk skal man bruge 2,5 slots for at have plads. Heatsinken er kolossal, og den har direkte kontakt med både GPU chip og VRAM samt VRM for at holde kortet køligt under brug.

PowerColor  RX 6800 XT backplate test tweak.dk Limited Edition Red Devil

En stor forstærkende backplate har man også valgt at smide på Red Devil Radeon RX 6800 XT Limited Edition kortet med et RGB logo også.

PowerColor  limited edition RX 6800 XT Devil Red

Vi har modtaget nummer 35 ud af de 1000 Limited Edition kort, der er blevet lavet. 

PowerColor  RX 6800 XT Limited Edition Red Devil dual BIOS RGB gaming

PowerColor grafikkort  RX 6800 XT Limited Edition Red Devil benchmark review

Kortet kommer med en dual BIOS, der giver mulighed for at køre med enten en mere kontrolleret clock frekvens, som imødekommer støjniveau samtidig med man stadig får en god performance, eller også en maksimal performance OC clock frekvens, hvor støj er ignoreret for maksimal ydeevne.

PowerColor  RX  Red Devil 6800 XT Limited Edition

For at drive et PowerColor Red Devil Radeon RX 6800 XT Limited Edition skal der bruges to 8-pins PCIe stik, hvilket teoretisk giver i alt 375 watt at gøre godt med. PowerColor anbefaler, at man som minimum bruger en 850 watts strømforsyning til sit kort.

PowerColor  RX  Red Devil 6800 XT Limited Edition grafer benchmark review tweakdk

Af tilslutningsmuligheder har vi én HDMI 2.1, to DisplayPort 1.4 og én USB-C 3.1 port. Sidstnævnte til virtual reality.

Test setup:

  • ASRock Z390 Phantom Gaming 7
  • Intel Core i7-8700K
  • 16 GB G.Skill TridentZ Royal 3200 MHz
  • Western Digital Black 1 TB NVMe SSD
  • Seasonic Prime Gold 1300 watt PSU 

test_01_3dmark_firestrike_ultra.jpg

Vi starter ud med 3DMark Fire Strike Ultra, der er en DirectX 11 rendering af video, og her ser vi et stærkt spark fremad i forhold til sidste generations RTX 2080Ti kort, hvilket relaterer til kortets ekstra VRAM og den skarpe clock frekvens.

test_02_3dmark_time_spy.jpg

Vi ser samme stærke fremgang i 3DMark Time Spy, som også er en grafisk rendering. Denne rendering er i stedet baseret på DirectX 12, og man kan godt være tilfreds med RX 6800 XT kortet til både gaming og grafiske renderinger.

test_03_assassins_creed_odyssey_benchmark.jpg

test_04_assassins_creed_odyssey_overview.jpg

Vi starter med en AAA titel, så vi kan se, hvordan kortet håndterer de mere tunge titler. Vi ser næsten 100 FPS i både 1080p- og 1440p opløsningerne, og de relativt høje 0,1% drops gør, at vi stadig oplever spillet som spilbart, selvom kortet er hårdt ramt i de tungeste scener.

test_05_far_cry_5_benchmark.jpg

test_06_far_cry_5_overview.jpg

Far Cry 5 er næste spil på linjen, som repræsenterer vores midrange level, og her ser vi især, at 0,1% low gør spillet dejligt flydende selv i de tungeste scenarier.

test_07_overwatch_benchmark.jpg

test_08_overwatch_overview.jpg

Overwatch er vores eSports repræsentant, og her er der jo makset ud i både 1080p- og 1440p benchmarks. Spillet er ultraflydende i alle henseender, og der er selv i 0,1% tilfældene ikke noget negativt at komme efter.

Overordnet set gør PowerColor Red Devil Radeon RX 6800 XT Limited Edition det rigtig godt, og det er et godt alternativ til NVIDIA's RTX 2080 Ti serie.

powercolor_logo.jpg

Pris

price range

Lige nu skal man forvente at slippe tæt på 12.000 kroner for et PowerColor Red Devil Radeon RX 6800 XT Limited Edition grundet tidens udvikling som følge af bitcoin mining. Men inden da lå kortet omkring 8.500 kroner.


Konklusion

Vi er nået til vejs ende af dagens anmeldelse af PowerColor Red Devil Radeon RX 6800 XT Limited Edition, og den samlede oplevelse har været, at kortet gør det rigtig godt i grafiske renderingsopgaver, lige så vel som at det er en god pendant til RTX 2080 Ti grafikkortene fra NVIDIA. Kortet er tydeligt af en meget høj kvalitet, og heatsinken er supergodt lavet med det formål at holde kortet køligt. I idle lå kortet omkring 38 grader, da dets 0 dB(A) teknologi slukkede blæserne. I fuld load med OC BIOS profilen aktiveret lå vi omkring 78 grader, hvilket er mere end fint for et grafikkort.

Kortet gjorde det også rigtig fint i spil. Triple A titler er som altid en tung pille at sluge, og her bliver især FPS drops i tunge scenarier trælse, fordi vi ender omkring 30 FPS. Men ikke desto mindre er den generelle spiloplevelse fin, og jeg er ganske godt tilfreds med dagens oplevelse.

Prisen på et grafikkort er i det hele taget svært at forholde sig til lige nu, fordi de er skudt i vejret grundet mangel på NAND chips og andre komponenter, ligeså vel som at bitcoin mining støvsuger markedet for grafikkort, hvilket også presser prisen op. Men hvis vi ser på prisen før disse problemer, så er cirka 8500 kroner for et kort med denne performance egentlig rigtig fin.

Godt:

  • Lækkert design
  • Yder godt i spil
  • Især grafiske renderingsopgaver kører godt
  • 0 dB(A) teknologi gør kortet lydsvagt i dagligdagsbrug
  • En habil køleløsning holder kortet køligt under spilscenarioer
  • Lækker implementering af LED løsninger
  • Dual BIOS mulighed for nemt skift mellem Silence- og OC mode
  • Dobbelt kugleleje fan sikrer bedre holdbarhed

Knapt så godt:

  • Kortet fylder meget (Over to PCIe slots)

Score: 9 + Great Product Award

13_slutbillede.jpg

Vores partnere