RTX 3090, RTX 3080 og RTX 3070 spottet på EEC

High end Nvidia Ampere
Kommende Ampere-grafikkort med MSI-flavor er lækket via EEC (via Videocardz). Med få dage til NVIDIA’s annoncering, er mængden af leaks og spekulationer løbet løbsk.

Registreringen hos EEC indeholder kodenavne på NVIDIA’s kommende grafikkort, og som er afkodet af WhyCry fra Videocardz, som oversætter disse til henholdsvis RTX 3090, RTX 3080 og RTX 3070.

Alle integrerede kredsløb er obligatoriske for at opnå EEC-certificering inden lanceringen, og disse er normalt en meget god indikator for forudsigelse og bekræftelse af forskellige GPU'er og lanceringer.



Med det sagt, med alle de kommende GPU'er, der lanceres, og som kræver en EEC-certificering, havner ikke alle GPU'er, der får en EEC-certificering, på butikshylderne.

NVIDIA ryster posen godt og grundigt med Ampere-arkitekturen, og vi vil formodentligt se, hvad der forventes at være et massivt spring i ydelse (drevet af hardware og software) sammenlignet med den sidste generation. 

Læs også: Her er det: GeForce RTX 3090 smiler til kameraet


Hvad vi ved om NVIDIA SKU'er indtil videre:

Da vi endnu ikke kender de bekræftede navngivningsformater, vil vi henvise til deres produktnumre i henhold til deres AiB-numre og det RTX 2000-serie grafikkort, de er beregnet til at skulle erstatte.

1. Kronjuvelen i NVIDIA's lineup er PG132-10 med 24 GB vRAM. Dette grafikkort vil erstatte RTX 2080 Ti og er i øjeblikket planlagt til lancering i anden halvdel af september.

2. Vi finder derefter PG132-20- og PG132-30 grafikkortene, som begge erstatter RTX 2080 SUPER-grafikkort og har henholdsvis 20 GB og 10 GB vRAM. PG132-20 lanceres i første halvdel af oktober, mens PG132-30 lanceres i midten af september. Det er værd at tilføje her, at disse tre enheder sandsynligvis er SKU10, 20 og 30, og SKU20 vil blive målrettet mod AMDs Big Navi (og dermed den forskudte lanceringsplan). Da AMDs Big Navi sandsynligvis kommer med 16 GB vRAM, forklarer det også, hvorfor NVIDIA ønsker at gå mod 20 GB.

3. PG142-0 og PG142-10 erstatter begge RTX 2070 SUPER og vil have henholdsvis 16 GB og 8 GB vRAM. Mens PG142-10 har en kendt lanceringsplan i anden halvdel af september, har PG142-0 endnu ingen bekræftet lanceringsdato.

4. Endelig har vi PG190-10, som skal erstatte RTX 2060 SUPER grafikkort og som også har 8 GB vRAM. Lanceringen er ikke blevet bekræftet.

September formes stille og roligt til at blive en spændende måned for tech-entusiaster, hvor NVIDIA frigiver en helt ny arkitektur (og grafikkort) og AMD endelig frigiver Big Navi.

Vores partnere