Med Intels nye Haswell-platform er der nu for alvor blevet sat gang i mini-ITX markedet, når vi snakker kabinetter og bundkort. Nu kan det lade sig gøre at bygge en sand power-PC, som ikke fylder meget mere end en voksen NAS-server. Kabinettet, vi skal kigge på i dag, kommer fra producenten Cubitek og har passende navnet - Mini Cube.
Vi har efter hånden kigget på en hel del små kabinetter efter hånden, og i dag er turen kommet til endnu et. Vi har fået smidt Cubitek´s Mini Cube i hovedet, som er et kabinet til mini-ITX platformen, for dem som stadig ønsker at kunne bygge en seriøs computer som ikke må fylde det store. Der er tale om et kabinet lavet i 100% aluminium, hvilket giver en lækker finish og meget lav vægt. Lad os jumpe ud i det, og tage et nærmere kig!
Få overblikket:
|
Galleri
Mini Cube som kabinettet hedder ser vi neden for. Der er tale om et yderst stilrent kabinet som ikke fortæller meget når man kigger på dets ydre, andet end – stil.
Mange kabinetter tilbyder ventilation i topppen, men ikke dette. Vi finder en blank aluminiums flade – thats it.
Det er dog her oppe at frontpanelet er monteret. Det består af to USB 2.0, to USB 3.0 samt lyd ind/ud.
Power og reset knapperne, samt LEDs er placeret oppe i det højre hjørne på fronten – også lavet i aluminium.
I bunden på fronten finder vi Cubitek logo monteret i sølv- en lækker lille detalje.
Bagenden har i modsætning til resten af kabinettet, ikke fået noget maling og er derfor bar aluminium. Vi finder i bunden hullet til at montere PSU´en. Oven over to udvidelseskortslots, samt hul til bundkort I/O og en plads til at montere en blæser på op til 92mm.
I bunden finder vi fire aluminiums fødder med skum under for at modvirke vibrationer. Der er ventilation til strømforsyningen, samt plads til at montere en 120mm blæser i fronten i bunden, eller en harddisk.