AUTHOR : Jan Blaszkevizc
PUBLISHED : 2014-01-08 07:10:00

Streacom F1CWS Evo Mini ITX kabinet


Sidste gang, vi gjorde vores debut med et kabinet fra Streacom, var det med indbygget passiv køleløsning og lækker kvalitet i aluminium udført i et yderst stilrent design. Denne gang er det stadig det stilrene design og den lækre kvalitet, vi skal kigge på. Dog er kabinettet denne gang også meget kompakt, hvorfor der ikke er plads til en indbygget køleløsning. Mød Streacom F1CWS Evo!


Sidste gang vi så på et kabinet fra producenten Streacom, var det en model med indbygget passiv køleløsning. Denne gang er det dog en smule anderledes, da vi har modtaget et af deres mindste kabinetter i sortimentet, som er klar til at tage kampen op mod Intels NUC computere, som begynder at komme frem herhjemme. Navnet er F1CWS EVO, som ligesom andre Streacom-kabinetter er udført i lækker aluminium af rigtig høj kvalitet. Inde i kabinettet finder vi plads til et Mini-ITX bundkort, IR modtager, samt 3.5” disk og SSD drev, strømforsyningen klares eksternt – sæt i gang!

 

 

Få overblikket:

  • Ultra kompakt
  • Meget stilrent design
  • Lavet i aluminium
  • Fås i sort og sølv
  • Understøtter Mini-ITX bundkort
  • Kræver ekstern strømforsyning
  • Kan købes til cirka 600,- DKK
  • Karakter: 8

 

Galleri
Ligesom det sidste Streacom-kabinet, vi så på, kommer dette også i en kasse, der mest af alt ligner noget til en bærbar.

 

 

I kassen finder vi kabinettet pakket ind i en stofpose med skum omkring for beskyttelse. Vi finder også en lækker manual i farver, da monteringen af blandt andet harddiske er en smule speciel i dette kabinet.

 

 

 

Som vi kan se nedenfor, har vi modtaget den sorte version af kabinettet. Udseendet og første tanke kan beskrives med et enkelt ord: stil.

 

 

 

På hver side af kabinettet finder vi ventilation for at skabe et naturligt airflow igennem kabinettet, da det ikke har nogle blæsere monteret.

 

 

 

På fronten i den højre side finder vi en powerknap samt LED. Der er ingen status-LED for harddisk i dette kabinet.