Cooler Master MasterFrame 700: Test

Cooler Master launches open case MasterFrame 700
Cooler Master er kommet med et kabinet som henvender sig både til personen som ønsker at have en testmaskine og til gameren som ønsker et unikt design. Et åbent kabinet som kan stå på bordet, gulvet eller hænge på væggen. Vi skal i dag tage et kig på deres MasterFrame 700.

Det har været lidt et turbulent 2020, med produkter som er blevet udskudt eller hvor leveringen har været horribelt. Det virker dog til at tingene lyser lidt op, og vi begynder at få lov til at se de produkter som producenterne har gemt for os. Denne gang et kabinet fra Cooler Master, som i første omgang virker til at henvende sig til dem som skal have en testmaskine. Cooler Master har dog lavet nogle tiltag, så kabinettet også kan se fedt ud hos gameren som vil have noget unikt. 

Vesa Cooler 700 chassis steel Mount bench test testbench Master MasterFrame black.jpg


Specifikationer og features

Da denne test skrives mens en NDA er gældende, har jeg ikke kunne finde oplysninger på Cooler Masters hjemmeside, jeg har dog fået tilsendt reviewers guide med informationerne. 

  • Type: Miditower kabinet
  • Dimensioner: 702 x 306 x 410 mm (L x W x H)
  • Materialer: Stål og hærdet glas
  • Bundkort support: Alle
  • Harddisk pladser: Kombination 4x 2.5”/3.5” eller 7 x 2.5” SSD
  • Maksimal PSU-længde: 210 mm 
  • CPU-køler maksimal højde: 158 mm (Open air mode)
  • Grafikkort maksimal længde: 450 mm (310mm anbefales)
  • Farver: Sort
  • PCI-slots: 7+2 (vertikal grafikkort montering, kræver ekstra udstyr)

Blæser support:

  • Front: N/A
  • Top: N/A
  • Højre: 3 x 120 mm / 2 x 140
  • Venstre: 3 x 120 mm / 2 x 140

Radiator support:

  • Front: N/A
  • Top: Op til 360 / 420
  • Højre: Op til 280 / 360 
  • Venstre: Op til 280 / 360

Rundt om MasterFrame 700

Vi skal have pakket kabinettet ud og tage et kig. Til forskel fra et normalt kabinet kommer MasterFrame 700 som en IKEA-løsning, hvor du skal samle det hele selv. En af grundene er selvfølgelig fordi du har mulighed for at bygge kabinettet enten til at være en testbænk, eller bare et super fedt kabinet som hænger på din væg. 

steel black bench test MasterFrame testbench Cooler 700 Mount chassis Vesa Master.jpg

Der medfølger en lille magnet, som giver dig mulighed for at samle skruerne på dit kabinet. Ved siden af det får vi en stor mængde skruer med, og til sidst har vi det lille panel. Panelet har en tænd/sluk knap, formet som Cooler Masters logo. Ved siden af to USB-A indgange, USB-C indgang og til sidst et jackstik. 

chassis MasterFrame 700 test Cooler bench Vesa Mount black Master steel testbench.jpg

Når vi får åbnet posen til skruerne og fordelt ud, har vi et bedre overblik som vi får med. Udover skruerne, kommer der også lidt værktøj med til montering og det eneste som vi faktisk mangler er en stjerneskruetrækker.

test MasterFrame Vesa 700 Master steel bench black Cooler chassis Mount testbench.jpg

Vi skal have samlet kabinettet for at få det til at tage form. Til forskel fra andre tests, vil jeg fremvise nogle billeder løbende, fremfor at gå rundt om den efter den er samlet. Der medfølger en guide, som både viser hvordan den skal samles, hvis den skal fungere som testbænk eller hvis den skal monteres på væggen. 

Det første som bliver monteret, er holderen til strømforsyning og harddiske. 

testbench chassis test steel 700 black Master MasterFrame Mount bench Vesa Cooler.jpg

Efterfølgende sættes siderne på, som både skal skabe balance og fungere som sider til at kunne montere blæsere og radiatorer. Selve låsen virker holdbar og det føles ikke som noget der bliver løs over tid. 

testbench Vesa Cooler chassis black steel MasterFrame 700 bench Mount test Master.jpg

Fødderne sættes på, på samme side som vores holder til strømforsyning og harddisk. 

chassis MasterFrame steel test testbench Vesa 700 black Mount Master Cooler bench.jpg

Når fødderne er kommet på, er det blevet tid til at montere panelet. Selvom Cooler Master har gjort klar til hvor den skal monteres, er kabinettet så fleksibel, at den kan monteres i begge sider. Du kan derfor nemt bestemmer hvor det er bedst for dig den skal monteres. 

black bench Vesa testbench MasterFrame test steel Cooler Mount 700 chassis Master.jpg

Cooler Master skriver pænt hvilke huller som skal bruges ud fra hvilket bundkort som skal monteres. De gør det nemt, frem for at det skulle stå i en manual, som nemt kan blive væk. 

black chassis Cooler Master MasterFrame Mount bench steel testbench Vesa test 700.jpg

Holderen til PCIe er monteret og vi har nu fået ATX bundkortet monteret sammen med. Materialerne, som kabinettet er lavet af,  tager nemt imod aftryk og det kan være svært at holde det pænt hele tiden. 

Vesa MasterFrame steel test Mount testbench chassis 700 Cooler black Master bench.jpg

MasterFrame 700 har mulighed for kabelføring, det kan dog være svært at skjule dem helt når kabinettet er så åbent som det er. 

black bench Master Mount test 700 MasterFrame testbench Vesa steel chassis Cooler.jpg

MasterFrame 700 har jeg samlet til at være testbænk, hvilket også gør den under normale omstændigheder skal stå fast på bordet, med siderne nede omkring fødderne. 

Master MasterFrame Cooler bench chassis test 700 black testbench Vesa steel Mount.jpg

testbench 700 Mount steel Master black test bench Cooler MasterFrame Vesa chassis.jpg

Cooler Master har lavet en lille fejl i designet i forhold til kabinettet skal kunne bruges som testbænk. Ved montering af bundkortet, er hullet bagved ikke korrekt størrelse, og det gør at næsten hver gang jeg skal skifte køler på CPU’en, skal bundkortet løsnes og løftes op. 

Cooler MasterFrame 700 bench test steel Vesa black Mount chassis testbench Master.jpg

Inden vi går videre til prisen og konklusionen, har jeg fået nogle billeder fra Cooler Master som viser hvordan kabinettet kan bruges i hverdagen. Både til testeren, men også til gameren som gerne vil være have noget andet end naboen. 

700 chassis test Master black Mount bench MasterFrame Cooler steel Vesa testbench.jpg

Mount Cooler test steel bench MasterFrame Vesa Master black chassis testbench 700.jpg

MasterFrame chassis black Mount Cooler testbench steel Vesa bench 700 test Master.jpg

Pris

Vi kender desværre ikke prisen på Cooler Master MasterFrame 700 endnu. Vi er dog blevet oplyst om en MSRP på 1499,- DKK. Kigger vi på moms og fortjeneste ender vi nok med en samlet pris på omkring 1800,- DKK.

Vesa Cooler 700 chassis steel Mount bench test testbench Master MasterFrame black.jpg

Da MasterFrame 700 ikke er kommet på hjemmesiden under testen, er det ikke muligt at linke til produktet. Du kan dog klikke på banneret for at komme til Cooler Masters hjemmeside. 


Konklusion

Det er blevet tid til at slutte testen af MasterFrame 700 fra Cooler Master. Jeg kan godt lide konceptet som Cooler Master har lavet med dette kabinet, hvor de ikke kun begrænser produktet til en lille gruppe, som måske ville ende med at købe det. Ved at de har gjort kabinettet fleksibelt til at blive opsat på forskellige måder, åbner de også til at den almindelige gamer, kunne finde på at investere i dette kabinet. 

Det er et kabinet som er i den store ende, og med god grund. Når det skal have mulighed for at have monteret de større radiatorer og blæsere på siderne, og skal kunne have monteret de store bundkort, så kræver det også en del plads. Kvaliteten er rigtig lækker og det er et kabinet som har en høj vægt, selv uden udstyr. Så hvis du vælger at montere den på væggen, skal du sørge for at bruge det rigtige udstyr, så du ikke pludselig har en computer på skrivebordet. 

MasterFrame 700 har mulighed for kabelføring og det fungerer også rigtig godt. Det er dog ikke sådan at kablerne er fuldstændig gemt, selv ved at være omhyggelig så kan de stadig ses når kabinettet er så åbent. 

Går vi videre til de punkter som kommer til at trække ned for kabinettet, så er det designet omkring, hvor det ikke er muligt at afmontere og montere en CPU køler, uden i de fleste tilfælde at være tvunget til at skrue bundkortet af og få den løftet en smule. Specielt når det skal fungere som en testbænk, er det bare tid som kan spares og er blandt andet årsagen til at vælge et kabinet som har dette design. 

Med en MSRP pris på 1499,- DKK, må det siges at være i den dyre ende, og der findes rigtig mange unikke og fede kabinetter når vi er oppe i den pris. Men kigger vi på de lidt mere specielle kabinetter på markedet, ender vi hurtigt oppe i det prisleje, hvis ikke mere. Hvor nogle af dem kommer med unikke design, kommer MasterFrame 700, med et unikt design, sammen med muligheden for at montere på væggen. Jeg ender med at give MasterFrame 700 en score på 8 ud af 10. Selvom det er et kabinet i lækker kvalitet og den kommer med en masse gode egenskaber, så kommer prisen og den fejl omkring kølerskift til at trække ned, da kabinettet mister noget af sin funktion på den front. 

Godt

  • Plads til alle bundkort
  • Plads til 420 radiator
  • Lækker kvalitet og design
  • Fleksibelt
  • Mulighed for kabelføring

Knap så godt

  • Bundkortet skal løsnes ved skift af CPU køler
  • Prisen kan forskrække

Vores partnere