AUTHOR : Jan Blaszkevizc
PUBLISHED : 2019-12-16 14:16

Deepcool Macube 310P - Unikt budget kabinet


Vi her på Tweak.dk har set på en række af deres produkter igennem tiden, fra normale kabinetter og kølere, til seriøst unikt og highend grej. I denne test, skal det handle om et prisvenligt miditower kabinet, ved navn Macube 310P, hvilket i sig selv ikke røber særlig meget. Læs med når vi giver dette kabinet en grundig gennemgang i denne test og ser på hvad det har at tilbyde.

macube_310p_gamerstorm_front


Deepcool_logo_highres.jpg

Specifikationer og features

Jeg har som altid været en tur forbi producentens hjemmeside. Nedenfor har jeg listet specifikationerne på Macube 310P kabinettet op, efterfulgt af to billeder der viser nogle af de features der tilbydes, samt blæser/radiator supporten i kabinettet:

  • Type: Miditower
  • Materialer: Metal, plastik og glas
  • Udgaver/versioner: Sort eller hvidt
  • Dimensioner: 424.6 x 215 x 494.6 mm (LxBxH)
  • Vægt: 8.33 kilo
  • Bundkort support: Mini-ITX, Micro-ATX og ATX
  • Frontpanel: 2x USB 3.0 og lyd ind/ud
  • PCI-slots: 7+2
  • Maksimal CPU-køler højde: 165 mm
  • Grafikkort maksimal længde: 330 mm
  • Kabelføringsplads: 23 mm
  • Drev pladser:

          - 5.25”: N/A

          - 3.5”: To stk.

          - 2.5”: To stk.

  • Inkluderede blæsere: Et stk. (bagenden)

2_gamerstome_macube_features_1.JPG

3_blæser_radiator_support_macube_310p.JPG


En tur rundt om Deepcol Macube 310P

Med styr på alle de tekniske detaljer på kabinettet, kan vi nu tage det første kig på dyret. Som nævnt under specifikationerne, findes der både en hvid udgave (som vi har modtaget), samt en i sort. Længere nede i testen har min kollega Kenneth, sørget for et par billeder af de to versioner af kabinettet samlet. Personligt syntes jeg at den hvide version med sort interiør, som jeg har modtaget, ser rigtig lækker og stilren ud – bedøm selv på første billede herunder.

GamerStorm Macube 310P

På toppen forrest, finder vi frontpanelet på Macube 310P kabinettet, som består af to USB 3.0 porte, samt lyd ind og ud. Derudover er der en dedikeret reset samt power knap. Det er en fed detalje at Deepcol har gjort USB-stikkene grønne, således at de matcher farven på deres logo – sådanne detaljer havde jeg ikke forventet i denne prisklasse, så tommel op ind til videre.

GamerStorm Macube 310P ATX kabinet

Vi fortsætter oppe på toppen af Macube 310P kabinettet, men bevæger os ned mod bagenden, hvor vi ser et stort område med ventilation. Her er der også blevet kælet for detaljerne, da vi ikke blot ser de normale huller for at opnå ventilationen. I stedet er der et mønster med en masse små trekanter, som giver et unikt look, jeg er fan.

GamerStorm Deepcool ATX Macube 310P: TEST

Både front – og toppanelet kan let afmonteres ved at tage fat i henholdsvis bunden og bagenden og give et ryk. Det er her værd at fremhæve at både top – og frontpanelet er fremstillet i metal, og ikke plastik som vi typisk ser på kabinetter i denne prisklasse. Dette kom som noget af en overraskelse for mig, da jeg ikke havde forventet at se dette. Jeg forstår ikke hvordan Deepcol har holdt prisen så lav, med det jeg allerede har set af dette kabinet. Macube 310P udstråler en byggekvalitet vi typisk kun ser på dyrere kabinetter.

Kabinet ATX formfaktor GamerStorm Macube 310P

I bagenden, finder vi hvad jeg efterhånden vil kalde for det klassiske layout. Det betyder at vi har strømforsyningen i bunden, hvor der ovenfor er 7+2 PCI-slots (de to er gemt bag skjoldet) og sidst men ikke mindst hullet til bundkortets I/O panel øverst, samt kabinettets eneste inkluderede blæser – en 120 mm model. Intet nyt under solen her omme, og alt er hvor vi er vandt til at se tingene, lad os fortsætte.

8_bagende_macube_310p_gamerstorm_white.JPG

Med et kig på bunden, kommer den første indikation på at vi har med et budget kabinet at gøre, nemlig støvfilteret foran strømforsyningen. Dette er af den helt billige og stive type, som kan være bøvlet både at få af og på, samtidig med at det heller ikke tåler alverden. Ud over dette, finder vi solide plastikfødder monteret, som alle har gummi for at minimere vibrationer i at blive sendt videre. Der er også fire skruer her nede, som gør det muligt at afmontere harddiskburet.

GamerStorm Macube 310P mid tower ATX

Hvor alle andre kabinetter i 500,- kroners klassen normalt bruger tommelskruer til at sikre deres sidepaneler, er historien en anden på Macube 310P kabinettet. Her har Deepcol nemlig udstyret kabinettet med magnetiske sidepaneler på begge sider – ja du læste rigtigt. Dette var endnu et øjeblik hvor jeg lige måtte dobbelttjekke prisskiltet, ligesom front – og toppanelerne i metal. Du får ind til videre voldsomt meget for dine penge her, men hvordan forholder det sig indvendigt?

GamerStorm Macube 310P tempered glass kabinet side ATX

Med begge sidepaneler lagt til siden, kan vi fortsætte vores gennemgang indvendigt. Som nævnt har vi modtaget den hvide udgave af Macube 310P kabinettet, hvor indersiden er sort. Der findes også en komplet sort udgave, hvis man er mere til det. Ved første øjekast på billedet nedenfor, kan vi se at vi har med et yderst åbent design at gøre, hvor der er fri passage fra fronten og hele vejen igennem kabinettet.

GamerStorm hærdet glas side Macube 310P: TEST

Vender vi kameraet på en anden vinkel, kan vi se at der også er et integreret PSU-cover, hvor der både er huller til kabelføring under bundkortet, men også et ”vindue” hvor man kan vise sin strømforsyning frem. Forrest på PSU-coveret er der også en udskæring, som tillader at lange radiatorer på op til 360 mm kan monteres i fronten, uden problemer.

mid tower atx GamerStorm Macube 310P budget kabinet

Skråt nedefra, kan vi få en ide om pladsen over bundkortet, hvor Deepcol ikke officielt skriver noget om radiator support, kun blæsere. Dette kommer naturligvis an på bundkortet, og de køleprofiler dette har. Dog har jeg set kabinetter med bedre plads i toppen, men med support for radiatorer på op til 360 mm i fronten, vil jeg mene man er dækket ind – især til prisen, husk denne. Alle 7 PCI-slots er desuden ventilerede, og monteret med skruer så de kan genbruges, da de ikke skal brækkes af. Vi finder også et hul til udskiftning af CPU-køler, så her er der ingen ting at klage over.

Macube 310P Gamerstorm deepcool kabinet formfaktor rgb

På bagsiden kan vi rigtig se de mange steder hvor strips kan fastgøres, og kabler trækkes. Der er også en integreret blæser-HUB monteret, hvor fire blæsere kan tilsluttes med PWM-kontrol (markeret med rødt). Endnu en feature jeg ikke havde regnet med at skulle se i et kabinet i denne prisklasse – jeg er imponeret.

GamerStorm hardware montering ATX kabinet Macube 310P: TEST

På harddiskfronten byder Macube 310P på plads til to 3.5” og to 2.5” diske. Du kan selvfølgelig også montere op til fire 2.5” diske, hvis du ikke ønsker at montere nogen 3.5” modeller. Harddiskburet i kælderen, kan også helt fjernes ved at løsne de fire skruer i bunden, som jeg nævnte tidligere. Alle holderne til harddiskene er lavet i metal, ingen plastikdele her. Ud over de mange steder hvor strips kan fastgøres, er der også inkluderet et par velcro-bånd som allerede er monteret og holder kablerne fra frontpanelet. Deepcol har virkelig overgået sig selv med features proppet ned i dette billige kabinet – det er blevet tid til at få smidt noget hardware i dyret.

kabinet GamerStorm kabelføring ATX Macube 310P: TEST

 

Montering af hardware

Sidste skridt inden konklusionen er nået, og vi skal selvfølgelig have smidt noget hardware i kabinettet. Som jeg plejer i mine kabinetstests, starter vi ud med at få monteret vores harddiske. I Macube 310P skal du have fundet skruer og skruetrækkeren frem, lige meget om det er 3.5” eller 2.5” harddiske du skal have monteret, så dette starter vi ud med.

GamerStorm Macube lagerinstallering ATX formfaktor 310P: TEST

Når harddiskene er monteret, monterer vi vores 1000 watt Seasonic strømforsyning, med alle de modulære kabler præmonteret. Dette er en meget god idé, da der ikke er meget plads at arbejde med når først strømforsyningen er i kabinettet under PSU-coveret. I Macube 310P kabinettet, skubbes strømforsyningen ind fra den højre side, som vist på billedet nedenfor. Når denne er på plads, kan resten af komponenterne monteres.

montering af PSU seasonic GamerStorm Macube 310P: TEST

Installationen af hardwaren i kabinettet foregik yderst smertefrit, lige på nær en enkelt ting der gik mig lidt på. Gummiet omkring nogle af kabelføringshullerne, sad ganske enkelt for løst. Dette betød at disse stykker gummi derfor hoppede ud, når man trak kablerne i gennem, og man så efterfølgende kun bøvle med at få dem i igen. Dette er en mindre detalje, men kunne let være løst med lidt lim, eller noget hårdere gummi. Ud over denne mindre detalje, var det en leg at montere hardwaren i Macube 310P, og lad os nu vende kabinettet om med den anden side mod kameraet, som er lidt mere spændende.

færdigt system GamerStorm Macube 310P

Selv med et ATX bundkort og stort grafikkort monteret, er der masser af plads at arbejde med inde i kabinettet. Du kan uden problemer have en 360 mm radiator monteret i fronten, uden at komme i konflikt med dit store grafikkort. Hullerne til kabelføringen er hvor de skal være, og med 23 mm plads at arbejde med på bagsiden og mange steder at fastgøre strips, kan man opnå gode resultater uden de store problemer. Ønsker du luftkøler monteret på din CPU, har du 165 mm at lege med, før du rammer sidepanelet.

GamerStorm Macube 310P RGB lys, ATX kabinet formfaktor budget

På billedet nedenfor, kan vi rigtig se pladsen foran grafikkortet. Selvom der måske ikke er plads til en push-n-pull konfiguration med blæsere på begge sider af radiatoren, kan du om ikke andet montere en seriøs tyk radiator og et sæt normale blæsere med 25 mm i tykkelsen. Bemærk desuden ”vinduet” nede i venstre hjørne, hvor vores strømforsyning pænt er præsenteret, fed detalje!

Macube gamerstorm RGB lys gamerkabinet budget atx310P

Kigger vi oppe i toppen, på billedet nedenfor. Kan vi se at der faktisk er pænt med plads over bundkortet til eventuel radiator montering. Dog giver det problemer, da Deepcol har valgt at centrere monteringshullerne. Havde disse været rykket ud mod venstre sidepanel, tror jeg faktisk at radiator montering havde været muligt, uden problemer, men på denne måde er pladsen trang, hvilket nok også er derfor de ikke oplyser nogen officiel radiatorsupport på deres hjemmeside.

RGB blæser lys ATX kabinet GamerStorm Macube 310P

En fed lille detalje i Macube 310P er den integrerede grafikkort support som kan gøre at dit grafikkort ikke hænger skævt, som ofte kan være et problem på større modeller med tunge kølere. Selvom vores grafikkort ikke hører til blandt de tungeste på markedet, gav det stadig et betydeligt løft. Det er muligt let at justere denne support op/ned ved at løsne en tommelskrue på bagsiden. Selve armen kan vippes ud efter behov, og går tilpas stramt til at den ikke kan glide ud ved en fejl, for eksempel under transport.

grafikkort support integreret tower GamerStorm Macube 310P mid ATX

Nedenfor et billede af det samlede system i Macube 310P kabinettet fra Deepcol , som virkelig har formået at imponere mig på mange punkter, især hvis man har prisen med i baghovedet når tingene gennemgås. Til prisen er der ikke mange kabinetter der tilbyder de samme ting som dette kabinet, og slet ikke i den kvalitet som Macube 310P er bygget i.

gaming budget, tower kabinet 310P GamerStorm Macube

Inden vi springer videre til en snak om prisen, og runder af med konklusionen. Lovede jeg jer lige et par billeder af den hvide udgave vi her har kigget på, sammen med den sorte version som også er på markedet. Min kollega Kenneth, har skudt et par billeder af de to versioner side som side – vurder selv hvilken der er jeres favorit, personligt syntes jeg den hvide med sort interiør virkelig er lækker og skiller sig tilpas ud fra mængden.

24_sort_hvid_udgave_tilgængeligt_gamerstorm.JPG

25_hvidt_sort_udgave_macube_310p_gaming_kabinet.JPG


Pris

I skrivende stund d. 15/12 2019 kan Deepcol Macube 310P kabinettet findes på nettet til omkring 550,- DKK, hvad end du ønsker det i den hvide udgave som vi har testet, eller den sorte variant. Den pris gør at dette kabinet er et ægte value for money produkt! Man får her ufattelig meget kabinet for sine penge, og i min optik burde det koste 2-300 kroner mere end det reelt gør – så godt er Macube 310P skruet sammen. Du får et utal af lækre features, solid byggekvalitet og et åbent design der tillader masser af hardware og køling kan monteres smertefrit, dog kun én blæser inkluderet i kassen.

Ønsker du alle detaljerne på Macube 310P kabinettet fra Deepcol selv, kan du give deres hjemmeside et besøg. Klik blot HER og bliv sendt direkte til deres hjemmeside, hvor alle informationerne på kabinettet kan findes.

Deepcool_logo_highres.jpg

Konklusion

Det er blevet tid til at samle tankerne og de ting jeg observerede i den tid jeg havde Macube 310P fra Deepcol på testbænken. Jeg vil gå så langt som at sige at der her er blevet skabt en lille vinder, når vi tager prisen i betragtning. Det er ikke længe siden jeg testede et budget kabinet fra Corsair i samme prisklasse, men dette fra Deepcol gør det bedre over hele linjen – lad mig prøve kort at forklare hvordan. Hvis vi starter ud med det ydre design, så er Macube 310P utrolig anonymt at se på, og især i den hvide udgave med sort interiør, ser kabinettet virkelig skarpt ud!

Begge sidepaneler er magnetisk fastgjorte, hvilket gør det let at afmontere dem – men ikke for let. De hænger tilpas fast, men kommer alligevel med sikringsbeslag, hvis man skal transportere sin computer. Kabelføringsplads er der masser af på bagsiden, og hullerne har gode placeringer hvor enkelte af dem også er udstyret med gummi for et mere clean look. Jeg oplevede dog at dette gummi sad for løst, sagt lige ud. Det betød at gummiet hoppede ud af hullerne, når man trak kablerne igennem, hvilket ikke er optimalt.

Vender vi blikket mod de andre positive ting ved Macube 310P kabinettet, bliver dette hurtigt glemt. Vi finder nemlig også en indbygget blæser-HUB, hvor der kan tilsluttes fire blæsere med PWM-kontrol. Der er også masser af plads til hardware, både når det kommer til bundkort, grafikkort og lignende, men også radiatorer og især blæsere er der plads til i Macube 310P. Deepcol har endda også tænkt på de tunge grafikkort nu til dags, og integreret et supportbeslag til at holde grafikkortet, så det ikke hænger skævt – og så i denne prisklasse, wow. Ud over det løse gummi i kabelføringshullerne, er det kun det billige støvfilter i bunden der virkelig indikerer dette kabinets prisskilt, resten af tingene kunne passe ind i et betydeligt dyrere kabinet.

Derfor lander vi også på en samlet score på 9/10 samt vores Great Product award i denne omgang. Deepcol har virkelig imponeret mig her, og skabt et lækkert kabinet i høj kvalitet, der er til at betale sig fra. Jeg vil næsten gå så langt og sige at Macube 310P er et af de bedste kabinetter jeg har set i 5-600,- kroners klassen det sidste halve år. Front – og toppanel i metal og magnetiske sidepaneler burde ikke være muligt i denne prisklasse, men det har Deepcol alligevel formået. Jeg er ovenud imponeret over dette kabinet. Er du på udkig efter et nyt kabinet til omkring 500 gode danske kroner, bør Macube 310P i den grad være med i dine overvejelser, hvad end du er til sort eller hvidt – valget er dit og prisen er den samme.

 

Godt

  • Stilrent og lækkert design (to farver tilgængelig)
  • Imponerende byggekvalitet!
  • Magnetiske sidepaneler (sikring medfølger)
  • Gode kabelføringsmuligheder
  • Blæser-HUB indbygget
  • Plads til en god portion hardware/køling
  • Integreret grafikkort support
  • Virkelig value for money!


Knap så godt

  • Gummiet omkring kabelhullerne er løst
  • Billigt støvfilter i bunden
  • Kun én blæser inkluderet


Score: 9 + Great Product award

26_konklusion_gamerstorm_macube_310p_white_edition.JPG


VORES PARTNERE

Synology
MSI
Cooler Master
Corsair
Olympus
AMD
Seasonic
Gigabyte