Corsair One Pro i200; HEDT i miniformat: TEST

corsair one i200
Corsair har relanceret One Pro systemet i en i200 model, som byder på et AIO vandkølet HEDT system i mITX formfaktor. Hvad det har at byde ind med, finder vi ud af om lidt gennem vores test af Corsair One Pro i200.


Corsair er absolut ikke en ny spiller her på Tweak.dk redaktionen, men det er det til gengæld med et samlet system fra førnævnte. Vi har fået æren af at kigge på deres One Pro i200 maskine med Intel Core i9-10940X processor, NVIDIA GeForce RTX 2080 Ti, 64 GB SO-DIMM DDR4 RAM og en 2 TB NVMe SSD. Vi glæder os meget til at gennemgå hele systemet, så vi kan få set, hvad det har at byde ind med.

00_Corsair_logo_high_res.jpg

  • Warranty: Two years
  • Weight: 7.38kg
  • Form Factor: Mini-ITX
  • Dimensions: 200mm x 172.5mm x 380mm
  • CPU: Intel Core i9-10940X
  • GPU: NVIDIA GeForce RTX 2080 Ti
  • DRAM: 4x16GB DDR4-2666
  • Liquid Cooling: CPU/GPU
  • Storage: 2TB M.2 NVMe SSD
  • Motherboard: ASRock X299E Mini-ITX
  • Operating System: Windows 10 Pro
  • Networking: Gigabit Ethernet, WiFi 6, Bluetooth 5.0
  • Power Supply: Corsair SF750, 80 Plus Platinum

Corsair One Pro i200

Fra Corsairs side er der gjort forholdsvist meget ud af indpakningen. Computeren er pakket ind i flamingo, og den er sænket ned i en kasse, som er låst i siderne. Låsene skal klikkes fra, før man kan trække toppen ovenud og komme i gang med at lege med indholdet i kassen.

Corsair One Pro i200 mini pc test

CORSAIR ONE PRO i200 Gaming PC

Kabinettet er lavet i børstet aluminium i et gråt design med LED's ned langs forsiden. På fronten er der et Corsair One logo, der efter min mening godt kunne være oplyst også. Der er dog ikke tilfældet. Designet er rigtig lækkert, og maskinen vejer trods sin lille størrelse knap 8 kilo, og man kan godt fornemme, at der er tanke og kvalitet bag maskineriet.

Corsair gaming computer ONE PRO i200

I begge sider af kabinettet er der lavet luftindtag til de to radiatorer inde i kabinettet. Designet her er en smagssag, men jeg kan personligt meget godt lide det.

Corsair 140mm gaming computer ONE PRO i200

I toppen af kabinettet finder vi en stor blæser, der virker som det eneste luftindtag i maskinen. Begge radiatorer er uden blæsere, og derfor bliver luftet hevet ind gennem radiatorerne gennem hullerne i siden.

gaming Corsair computer ONE PRO i200 test

gaming strømforsyning grafikkort udgange Corsair computer ONE PRO i200 test

På bagsiden af maskinen finder vi I/O panelet fra maskinens ASRock X299-E mITX bundkort, sammen med display tilslutningerne og strømforsyningen.

Motherboard gaming asrock x299 Corsair computer ONE PRO i200 test

Åbner vi bundkortssiden kommer vi ind til førnævnte ASRock bundkort. Her kan vi se, at Corsair har valgt en AIO køleløsning til processoren, som i denne maskine er en Intel Core i9-10940X.

i9 10940x gaming asrock x299 Corsair computer ONE PRO i200

På bundkortet er der monteret et M.2 udvidelseskort, som gør det muligt at montere en ekstra NVMe M.2 SSD i maskinen udover det 2 TB, som Corsair allerede har monteret.

i9 10940x gaming sodimm ddr4 x299 Corsair computer ONE PRO i200

Bundkortet kører med SO-DIMM DDR4 RAM moduler, og vi har fire styks 16 GB klodser formonteret i maskinen, hvilket samlet giver os 64 GB RAM med en clock frekvens på 2666 MHz.

i9 10940x gaming sf750 x299 Corsair processor ONE PRO i200

Corsair har valgt at montere en SF 750 watt SFX strømforsyning med en Gold Plus certificering. Et fornuftigt valg i forhold til det i maskinen installerede hardware.

i9 10940x gaming sf750 x299 Corsair rtx 2080 ti ONE PRO i200

Dual 240 mm radiator gaming sf750 x299 Corsair rtx 2080 ti ONE PRO i200

Vender vi maskinen om og piller siden af, kommer vi ind til det NVIDIA GeForce RTX 2080 Ti kort, der er monteret her. Det er ført om på bagsiden med et PCIe riser kabel. Også her er der valgt en AIO løsning med aktiv blæser køling af kortets VRM. Da jeg ikke kan hive nogen AIB informationer ud af kortet, må jeg antage, at der er tale om et FE kort.

240 mm HEDT gaming sf750 x299 Corsair rtx 2080 ti ONE PRO i200

240 mm HEDT gaming sf750 x299 Corsair rtx 2080 ti ONE PRO i200

Med maskinen samlet igen er det blevet tid til at starte maskinen op. Som standard er fronten oplyst i hvid, og hvis man som mig ikke er RGB fan, så er dette dejligt afdæmpet. Hvis man installerer iCue softwaren, får man masser af valgmuligheder med lyset. Nu er vi også ved at være så langt, at det er blevet tid til at komme i gang med at benchmarke maskinen.

Testen

Da der er tale om en samlet maskine, tester vi både den grafiske del såvel som compute delen i processoren. Intel Core i9-10940X er en 14-kernet processor med 28 tråde, så jeg har en forventning om at se nogle favorable resultater her i dag.

7-Zip Benchmark

test_01_7_zip_komprimering.jpg

test_02_7_zip_dekomprimering.jpg

I 7-Zip Benchmark får vi processorens evne til at behandle ukomprimerede data, og her kan vi se, at der er fuldt fart over feltet med vores i9-10940X, hvilket giver os mere end rigelig grund til at forvente, at vi ikke kommer til at møde nogen flaskehals her.

AIDA64 Extreme

test_03_aida64_zlib.jpg

test_04_aida64_photoworxx.jpg

I AIDA64 Extreme kan vi ligeledes se, at processoren er klar til at håndtere masser af grafiske opgaver, når det kommer til 3D rendering.

test_05_aida64_ddr4.jpg

test_06_aida64_ddr4_latency.jpg

DDR4 controlleren i processoren skuffer bestemt ikke. Vi får nogle favorable hastigheder, der faktisk ligger noget over dem, som vi så i vores test af Intel Core i9-10900X processoren.

Cinebench

test_07_cinebench_r15.jpg

test_08_cinebench_r20.jpg

I Cinebench testene får vi lov at se, hvordan processoren klarer sig i 3D rendering og compiling opgaver. Her beviser i9-10940X, at den kan leve op til opgaven. Dog med den anke, at i9-10900X faktisk klarede opgaven en anelse bedre.

PassMark Performance Test

test_09_passmark_performance_test.jpg

PassMark Performance Test giver et allround billede af processorens evner i forhold til en række af forskellige opgaver. Faktisk klarer den sig igen ikke så godt, som dens lillebroder i9-1900X. Vi må antage, at årsagen hertil er, at 10940X kommer med en lavere clock frekvens på flere kerner.

PCMark 10

test_10_pcmark_10.jpg

PCMark 10 er ligeledes en allround test, der kommer igennem mange kontor- og workstation opgaver. Den spiller lige op med lillebroderen, og det vender formentlig tilbage til den lavere clock frekvens.

wPrime

test_11_wprime32.jpg

test_12_wprime1024.jpg

Corsair One Pro i200 skuffer igen lidt i wPrime testen. wPrime elsker clock frekvens, og det afspejler sig tydeligt her, hvor vi rammer hele 10 sekunder over resultatet i 10900X testen.

Power Draw og temperaturer

test_13_power_draw.jpg

test_14_temperaturer.jpg

Processoren i maskinen æder en del strøm, når der bliver stress testet i Prime95, hvilket også afspejler sig i temperaturerne. Corsair One Pro i200 er udstyret med en god fankurve, der prioriterer højere temperatur i idle og letkrævende opgaver for til gengæld at kunne deaktivere blæseren eller i hvert fald skrue væsentligt ned for den og derved udstråle mindst mulig støj.

Spiltests

test_15_assassins_creed_odyssey.jpg

test_16_far_cry_5.jpg

test_17_overwatch.jpg

I de fysiske spiltests kan vi se, at NVIDIA GeForce RTX 2080 Ti kortet kommer på arbejde i de tre forskellige tests. Det render ikke helt så stærkt som nogle af de andre AIB kort, vi har testet, men det kommer også med reference frekvenserne og altså ikke noget fabriksoverclock. Til gengæld kan kortet holde sig fornuftigt i temperatur på lidt over 80 grader i de tungeste titler. Alt i alt er det et fedt kort at sætte i en maskine som denne.

Syntetiske grafiktests

test_18_3dmark_firestrike.jpg

I de syntetiske 3DMark tests ser vi igen, at det falder en smule efter AIB kortene, hvilket passer fint overens med reference frekvenserne. Til gengæld har vi fået plads til et full size ATX kort i en mITX maskine, så her er der absolut intet at klage over.

Pris

På nuværende tidspunkt kan vi ikke finde denne model til salg nogen steder, men i vores reviewers guide fra Corsair kan vi se en EU pris på 5000 euro, der omregnet svarer til knap 38.000 kroner.

00_Corsair_logo_high_res.jpg

I kan vælge at klikke på banneret ovenfor, hvis I ønsker at læse om One Pro i200 på Corsairs hjemmeside.

Konklusion

Nu er vi nået til vejs ende med vores anmeldelse af Corsair One Pro i200 maskinen, og det er derfor blevet den tid, hvor vi skal have samlet dagens oplevelser og lavet en konklusion.

Først og fremmest vil jeg skynde mig at sige, at det er meget tydeligt, at Corsair har lagt rigtig meget arbejde i deres One Pro i200 maskine her, og designet er helt vildt gennemført. Der er brugt materialer af høj kvalitet, og jeg er voldsomt imponeret. Lyset er dejligt afdæmpet, men der er også masser af muligheder med iCue softwaren. Vi har fået masser af kræfter presset ind i et lille mITX system, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at maskinen her kan tilfredsstille enhver, uanset om man er gamer, eller om man skal bruge maskinen til rendering opgaver. AIO systemet fungerer rigtig fornuftigt, selvom det er semipassivt med indsugning gennem toppen, og vi får nogle gode temperaturer uden voldsom blæserstøj.

Dog har jeg undret mig en smule om valget af Intel Core i9-10940X processoren. Først og fremmest fordi at den ikke klarer sig specielt bedre i tests, end vores i9-10900X gjorde. Dernæst kan jeg heller ikke undgå at spekulere over, at den koster over 7000 kroner. En Ryzen 9 3900X koster under 4000 kroner, og derved ville man eksempelvis kunne have fået PCIe Gen. 4 x4 PCIe hastighed til M.2 SSD'en. Omend det kun er blær endnu, så virker maskinen her også lidt som et forsøg herpå.

Prisen skræmmer mig rigtig meget, og selvom hardwaren er superfed, så kan jeg slet ikke se det for mig, at man bruger næsten 40.000 kroner på en færdigbygget maskine. Hvis jeg skal sammenholde det med det skrevne ovenfor, så giver jeg Corsair One Pro i200 en score på 8 for et godt skud på et HEDT system.

Godt:

  • Masser af rå kræfter under hjelmen
  • God køleløsning
  • Performer godt, men...
  • Lækkert design

Knapt så godt:

  • Prisen er meget høj
  • ...jeg synes, der er gjort nogle unødvendigt fordyrrende valg i forhold til hardware

Score: 8

Vores partnere