Xtrfy MZ1 wireless: Test

Xtrfy_MZ1_wireless_led_on
Sidste år slog Xtrfy sig sammen med en af de mest populære muse reviewers på YouTube, RocketJumpNinja, også kendt som Zy. RJN fik lov at udforme en mus udelukkende efter egne præferencer, med det ene formål at give ham så godt et aim, som overhovedet muligt. Det kom der den oprindelige Xtrfy MZ1 - Zy's rail ud af. Nu har Xtrfy så lavet en trådløs udgave af samme mus, men nu med muligheden for at skifte mellem to udformninger.

Specifikationer

Lad os få specifikationerne ad vejen, så vi kan komme til det sjove. Xtrfy lister selv følgende på deres hjemmeside:

  • Unique adjustable shape
  • Designed by Rocket Jump Ninja
  • 2.4 GHz lag-free wireless
  • Ultra-light with adjustable weight balance
  • Modular shell – two sizes (included)

Udover det, så kører Xtrfy MZ1 wireless med Pixart 3370, vejer 62 gram, bruger Kailh GM 8.0 switches til de primære knapper og har op til 75 timers batteritid. Alt i alt, ikke nogen dårlig teknisk pakke.

Xtrfy_MZ1_wireless_charging_led.JPEG

Design

Xtrfy MZ1 wireless har en helt unik udformning og RocketJumpNinja har kun haft et mål for øje, da han designede den; det skulle være den form, der gav ham det bedste aim.

Xtrfy MZ1 wireless er pænt præsenteret, når man åbner kassen og der er godt med tilbehør med i kassen også. Der er et ekstra sæt PTFE skates, kabel, 2.4 GHz dongle, alternativ topskal og en skruetrækker til at skifte skal eller justere batteriets position inde i musen.

Xtrfy_MZ1_wireless_box_contents.JPEG

Xtrfy er et af de mærker, der hoppede med på bølgen med letvægtsmus med huller i og MZ1 wireless afviger ikke fra den formel. Dog er der ikke huller de steder, hvor RJN holder på musen med tommerfinger, lillefinger og ringefinger.

Xtrfy_MZ1_wireless_led_on.JPEG

Jeg har modtaget Xtrfy MZ1 wireless i transparent hvid, faktisk den samme farve som det Xtrfy K5 tastatur jeg testede for nyligt. Ligesom i K5 tastaturet har Xtrfy ikke sparet på RGB lyset i MZ1 wireless og de afviger heller ikke fra deres politik med at udvikle produkter, der ikke kræver eller har software. Alle indstillinger kan indstilles direkte på musen og den medfølgende guide forklarer det fint.

Xtrfy_MZ1_wireless_RGB_effects.pngXtrfy_MZ1_wireless_RGB_color.png

Test

Jeg har brugt Xtrfy MZ1 wireless i en længere periode, faktisk i en betydeligt længere periode end jeg normalt bruger en mus, når jeg skal teste den. Hvor de fleste mus ligner hinanden i større eller mindre grad og mange næsten har samme form, så skiller Xtrfy MZ1 sig som sagt helt ud fra mængden. RJN har designet den til hans hånd og hans måde at holde på, så det har krævet en del tilvænning at prøve at bruge den, da RJN bruger fingertip grip, hvor hverken håndflade eller håndrod rører ved musen, mens jeg primært bruger claw grip, hvor min håndrod også støtter på musen i større eller mindre grad. Jeg har prøvet begge topskaller og må konstatere at det klart er den originale MZ1 form jeg bedst kan lide.

Xtrfy_MZ1_wireless_side_view.JPEG

Alt fungerer som det skal med Xtrfy MZ1 wireless, der er ingen forsinkelser på den trådløse teknologi, de to primære knapper er dejligt responsive og taktile, tommmelfingerknapperne er som de fleste gamermus fine, men ikke noget at råbe hurra for og musehjulet har fint definerede steps samt en behagelig gummioverflade.

Xtrfy_MZ1_wireless_top_plates_rear_view.JPEG

Xtrfy har, som den første mus jeg har testet, muligheden for at flytte på batteriet og dermed på vægtfordelingen i musen. Til at starte med så jeg det mest som et gimmick, men eftersom min hånd egentlig er for stor til musen, var det faktisk rart at kunne flytte batteriet længere tilbage i musen og på den måde få en bedre balance for mig. Det skal dog siges, at jeg samtidig tænker at det ville have været bedre at spare den ekstra vægt på det system og gå efter at placere vægten centralt i musen, hvor man det er meningen at man holder på den.

Xtrfy_MZ1_wireless_adjustable_batteri_slide.JPEG

Ovenstående har måske fået det til at lyde som om jeg ikke bryder mig om Xtrfy MZ1 wireless fordi den er lavet til fingertip og ikke til claw grip, men så simpelt er det ikke. Jeg spiller primært CSGO, men med mine børn spiller jeg Fortnite og har brugt Xtrfy MZ1 wireless i begge spil. En meget stor del af CSGO går ud på at holde vinkler eller peake vinkler, hvor man på forhånd sigter, hvor man ved at modstanderen kan stå og man spiller på forholdsvis små baner uden store åbne områder. Fortnite derimod er stort og det meste af tiden bruger man på at kigge 360 grader rundt om sig selv for at spotte fjender. Der er praktisk talt ikke nogle kendte vinkler og musen er i konstant bevægelse. Denne forskel gør at Xtrfy MZ1 wireless fungerer helt fantastisk for mig i Fortnite, mens jeg i CSGO ikke kan vænne mig til den, udover når jeg spiller deathmatch. Hvis min hånd var mindre og jeg var naturligt fingertip gripper, så ville situationen nok være betydeligt anderledes. Jeg kan i hvert fald konstatere at mit aim har været fuldstændigt on point i Fortnite, og det har det egentlig også i CSGO, men mine mikrojusteringer lider under at min håndrod ender med at hvile på musemåtten. Jeg må nok bare konstatere at Xtrfy MZ1 wireless er for lille til min hånd, når det kommer til et spil som CSGO. På sin vis giver det god mening, da RocketJumpNinja kommer fra Quake, som, når det kommer til aim mechanics, minder klart mere om Fortnite end om CSGO.

Xtrfy_MZ1_wireless_with_alternative_top_plate.JPEG

Men hvad kan du som læser så bruge ovenstående til. Først og fremmest, så er Xtrfy MZ1 wireless målrettet folk, der foretrækker fingertip grip, så hvis du ikke er en af dem, eller ikke har lyst til at være en af dem, så ville jeg kigge andet steds. Desuden vil jeg mene, at Xtrfy MZ1 wireless vil være svær at blive gode venner med, hvis man har en forholdsvis stor hånd (over 19 x 9 cm / bredde x højde), med mindre man kun spiller spil med samme aim mechanics som Fortnite, så fx Apex Legends eller lignende. Derimod, hvis man er til fingertip grip og er ude efter en mus, der er lavet kun til det og med det formål at give dig grundlaget for det bedst mulige aim, så er Xtrfy MZ1 wireless helt sikkert en mus man skal overveje.


Pris

Jeg har fundet Xtrfy MZ1 wireless ned til 809 DKK (plus fragt) online og det placerer musen i den lidt dyrere ende. Der findes både dyrere og billigere trådløse mus, men samtidig må man sige, at der faktisk ikke findes mange konkurrenter til Xtrfy MZ1 wireless. Der findes andre fingertip mus, men ingen, der har samme form eller størrelse. I sidste ende kommer en anbefaling an på om man mener at musen vil passe til ens spillestil, håndstørrelse og grip.


Konklusion

Xtrfy MZ1 wireless er en unikt udformet mus, som på ingen måde søger at passe så mange som muligt. Den trådløse implementeringen er fejlfri, topskallen kan skiftes efter behov og temperament og kvaliteten virker til at være i orden. Xtrfy MZ1 wireless er dog en mus, som er lavet til en bestemt håndstørrelse, så har man enten en for stor eller for lille hånd, er den ikke nødvendigvis optimal. Desuden er Xtrfy MZ1 wireless udelukkende beregnet til fingertip grip, med mindre man har en lille nok hånd til at claw grippe den. Falder man indenfor målgruppen, har Xtrfy og RocketJumpNinja udviklet en mus, der potentielt kan hjælpe til et bedre aim. Alt i alt, havde jeg rigtig godt aim med musen, men grundet kombinationen af for stor en hånd og min præference for claw grip kneb det med komforten for mig.

Har du håndstørrelsen og grip style til at matche Xtrfy MZ1 wireless, kan jeg kun anbefale at du prøver den. Har du ikke, vil jeg anbefale at du kigger efter alternativer. Uanset hvad, er det forfriskende at Xtrfy og RJN forsøger at skabe noget unikt, som ingen andre producenter kan tilbyde.

Godt

  • Unik form
  • Fejlfri trådløs implementering
  • Lav vægt
  • Gode clicks
  • Mulighed for at justere vægtbalancen

Skidt

  • Meget snævert publikum
  • Huller som vægtreduktion, fremfor at spare RGB og justerbart batteri

Vores partnere