Afslører en ny version af Windows den 24. juni

Bluetooth AAC Audio Support i Windows 10
Microsoft afslører en "ny version af Windows" den 24. juni.

Microsoft rapporteres at ville give Windows 10 OS en markant overhaling med sin kommende opdatering, som er Windows 10 Sun Valley (21H2). Microsofts administrerende direktør Satya Nadella bekræftede for nylig, at den næste version af Windows vil medføre betydelige opgraderinger, og nu har vi en officiel dato.

Microsoft vil præsentere sin "nye version af Windows" den 24. juni under et event, som kun er forbeholdt denne præsentation.

Det officielle Twitter-handle for Windows delte for nylig et tweet sammen med en kort teaser-video, der viser Windows-logoet og meddelte, at den næste Microsoft-begivenhed vil afholdes den 24. juni. Efter dette citerede Yusuf Mehdi, Corporate VP for Modern Life and Search and Devices Group hos Microsoft, tweetet og sagde, at han ikke personligt har været begejstret for en ny version af Windows siden Windows 95.

Du kan tjekke Mehdis tweet lige nedenfor.

Udklip.JPG

Inden du hopper på rygterne om et Windows 11, er der ingen tvivl om, at den "nye version" af Windows i det væsentlige er Sun Valley-opdateringen.

Når vi kommer til de nye funktioner, der er inkluderet i den kommende Windows-opdatering, så er der heldigvis godt gang i jungletrommerne forud for den officielle præsentation.

Disse går på et nyt redesignet Action Center, et revideret brugerinterface med afrundede hjørner, en redesignet Microsoft Store, en ny Stifinder-app med farverige ikoner og meget mere.

Med hensyn til Microsoft-begivenheden afholdes eventet den 24. juni kl. 11 ET

Begivenheden vil blive streamet live på Microsofts officielle hjemmeside, så hold dig opdateret for mere information.

 

Source & Image credit:

Microsoft, Yusef Medih

Vores partnere