Microsoft Teams får Gallery View og Together Mode

Microsoft Teams Gally View Together Mode
Browser versionen af Microsoft Teams udvides nu med nye funktioner i form af Gallery View og Together Mode.

Microsoft Teams er proppet med praktiske funktioner, men på nuværende tidspunkt skal du bruge desktop- eller mobilappen for at få mest muligt ud af det. Microsoft sigter mod at ændre dette ved at bringe to nyttige funktioner, Gallery View og Together mode, til browserversionen af Teams.

Du kan se denne planlagte opdatering via det tilgængelige Microsoft 365 roadmap. Er du flittig bruger af Microsoft Teams, ved du allerede, at dette roadmap er en fantastisk måde at holde styr på softwaregigantens planer for sine produkter.

Netop at kunne følge med på sidelinjen, giver offentligheden indsigt i, hvad de kan forvente, og ikke mindst hvornår. For nylig frigav Microsoft nye informationer, som indbefattede funktions ID 70573 og titlen:

"Microsoft Teams: Large gallery view and Together Mode for web meetings in Edge and Chrome browsers."

“User can change layout to Together mode or Large gallery during a meeting in Edge or Chrome browsers.”

"Together mode" placerer alles webcam-feeds i samme Teams-scene for at give indtryk af at være i et virtuelt rum, mens det nu større Gallery View betyder, at du kan se op til 49 deltagere på én gang.

Microsoft-Teams-Large-Gallery-View.webp

Opdateringen forventes at falde engang i februar 2021.

Du har måske allerede bemærket, at Microsoft kun eksplicit omtaler to browsere. Det betyder med andre ord, at Microsofts Edge browseren vil kunne nyde godt af denne opdatering, ligesom Googles Chrome.

Mozilla Firefox er derimod overladt til sig selv uden for festen.

Dette er et interessant træk fra Microsoft, og konsekvensen heraf afhænger af, hvad Microsoft har planlagt til Mozillas browseren. Årsagen til dette kunne skyldes, at både Chrome og Edge bruger en Chromium-base, og derfor er det sandsynligt, at programmørerne først har designet funktionen til Chromium-browseren og planlægger at udvikle den til andre browsere på et senere tidspunkt.

Dette kan dog også være et vink med en vognstang til, hvordan Microsoft planlægger at styrke sin position foran Firefox.


 Source & Image credit:

Microsoft

 

Vores partnere