Gaming Keyboard - Paracon SPECTRA

Du kender muligvis ikke til producenten Paracon? Dette vil vi se om vi kan lave om på i denne test, hvor vi kigger nærmere på et af deres produkter. Kort fortalt har vi med en producent af gamer udstyr at gøre, som befinder sig i budgetklassen. I denne test vil vi kigge nærmere på et af deres tasataturer ved navn SPECTRA. På trods af at det ikke koster en formue, har det alligevel nogle ganske fornuftige features at byde på. 

Paracon er måske ikke en producent som alle kender, jeg gjorde i hvert fald ikke før der landede en stak produkter fra dem hos mig. Kort fortalt fremstiller de gamer tilbehør i form af mus, tastaturer med videre til den budget bevidste gamer der ikke ønsker at betale for eksempel 1000,- kroner for et tastatur, men så at sige godt kan ”nøjes” med et budget produkt. I denne test skal vi kigge nærmere på et tastatur fra Paracon. Nærmere betegnet er det deres SPECTRA tastatur der står for tur, og skal en tur på testbænken.

 

Paracon_Spectra_Gamer_Tastatur_Tweak_dk_1

 

Glem ikke turen forbi PriceRunner.dk inden dit næste onlinekøb – det kunne være der var lidt penge at spare ved at sammenligne inden dankortet kommer op af pungen.

 

Pricerunner

 

Specifikationer
Paracons egen hjemmeside er i skrivende stund under opbygning, så nye er de på markedet., Vi har derfor i stedet for været en tur forbi WEBdanes.dk som forhandler tastaturet og fundet nogle specifikationer som er listet op herunder.

  • Layout: Nordik/Dansk
  • Baggrundslys: Ja, regnbuefarvet LEDs
  • Dimensioner: 48,5 x 21,5 cm
  • Antal taster: 105 (fuld størrelse)
  • Kontakt type: Membran (10 million tryk)
  • Tilslutning: USB
  • Kabellængde: 1,5 meter

Unboxing
Inden vi kan tage det første kig på selve tastaturet, skal vi naturligvis lige have det pakket ud af kassen først. Kassen røber ikke særlig meget. På fronten finder vi et stort Paracon logo, samt modelnavnet. Bagsiden byder på features og specifikationer listet op, for dem der måtte ønske at læse dette.

 

 

Et kig på tastaturet
Da der ikke følger så meget som en manual med til tastaturet, spilder vi ingen tid og går i gang med at se på det med det samme. Som det kan ses herunder har vi med et tastatur i fuld størrelse at gøre, som har et lidt sjovt farvevalg af USB kablet i mine øjne.

 

 

Lad os tage en tur rundt om tastaturet og tage et nærmere kig på nogle af de features det har at tilbyde. Helt ude til højre finder vi naturligvis numpaddet, som har standard layout og ingen genveje at nævne. Det bliver lidt sjovere når vi bevæger os over til ”F” tasterne. Disse har nemlig medie funktioner, når de kombineres sammen med ”FN” tasten som er placeret nederst til højre for mellemrums tasten. Via disse er det muligt at stille på lydstyrken, skifte og pause sange. Ved at bruge piletasterne sammen med ”FN” tasten kan lysstyrken i det indbyggede lys styres.

 

 

Øverst i midten finder vi et Paracon logo, som også vil lyse op når tastaturet er tilsluttet. Den ellers fornuftige byggekvalitet til prisen, som SPECTRA tilbyder ryger dog et trin ned at trappen her. Det der ligner højglans plastik med logoet på det første billede herunder, er nemlig blot et tyndt stykke papir/plastik som kan trykkes ned med en finger og let ødelægges. Jeg er indforstået med at vi har med et billigt produkt at gøre, men SÅ billigt må det altså ikke blive.


Videre til turen rundt om tastaturet, er designet hvad jeg vil kalde gamer orienteret. Det er lidt aggressivt at se på, med skarpe vinkler og detaljer der minder om våben eller noget fra rummet. Siderne og bunden på tastaturet har for eksempel dette design.

 

 

Set fra hver side, kan vi se at tasterne på SPECTRA ikke er helt så høje som vi normalt ser. Lige ledes er hele tastaturet vinklet en smule, hvilket naturligvis skal sikre lidt bedre komfort. Der er dog ingen håndledsstøtte inkluderet, hvilket jeg dog heller ikke havde forventet til prisen, men nævnes det skal det. Jeg er en sucker for håndledsstøtter!

 

Paracon_Spectra_Gamer_Tastatur_Tweak_dk_10

 

Paracon_Spectra_Gamer_Tastatur_Tweak_dk_11

 

I bunden af tastaturet finder vi overraskende nok, kun to gummifødder. Disse er placeret i bunden,

og der er altså ikke nogen oppe ved de små ben som kan vippes op for at give tastaturet lidt mere vinkel. Jeg forstår ikke helt designet på undersiden af tastaturet, da det umiddelbart ikke har nogen funktion, andet end måske at bidrage til resten af designet, eller være den billigste løsning?

 

 

Nedenfor ser vi henholdsvis et billede af tastaturet fladt på bordet, samt et med fødderne slået ud – og med de ord springer vi straks videre til vores test del!

 

Paracon_Spectra_Gamer_Tastatur_Tweak_dk_14

 

Paracon_Spectra_Gamer_Tastatur_Tweak_dk_15

 

Testen og brugen

Det er nu blevet tid til at vi skal sidde nogle ord på hvordan det er at bruge tastaturet. Både til dagligdagens opgaver, men naturligvis også til gaming. Jeg vil dog starte ud med at smide et par ord på komforten som tastaturet tilbyder. Som nævnt kan jeg godt lide håndledsstøtter på mine tastaturer, hvilket SPECTRA ikke har. Til prisen kan jeg godt forstå hvorfor, og det gør faktisk heller ikke helt så meget. Tastaturet er utrolig fladt, hvilket betyder at tasterne ikke kommer så langt over bordet, som på andre tastaturer. Dette resulterede faktisk i at komforten var hvad jeg vil kalde ganske udmærket. Hverken super god, men heller ikke dårlig eller ubehagelig på nogen måde.

 

Lyset i tastaturet kan KUN lyse som vist ovenfor – mere om dette længere nede.

 

Hvad angår selve kontakterne, var det dog en noget splittet anmelder der sad ved skrivebordet med SPECTRA tilsluttet. Hvis vi starter med den dårlige side, så er SPECTRA blandt de værste tastaturer jeg endnu har skrevet på i min tid som anmelder. Dels fordi at jeg gentagende gange oplevede at tryk ikke blev registreret, hvilket resulterede i mange tastefejl som kunne have været undgået. Men den værste og svageste ting ved tastaturet er klart mellemrums tasten det er udstyret med. Især ved skrivning oplevede jeg gang på gang at tryk ikke blev registeret, hvilket var både frustrerende, men også spild af tid.

 

Dog var historien lidt en anden, når der blev smækket et spil på computeren. Jeg testede SPECTRA med både Dying Light og Call of Duty – Black Ops II, som begge er spil jeg har lagt mange timer i. Her var det som om at SPECTRA vågnede op, og vidste at det altså ikke var helt ubrugeligt at arbejde med. Det kan være jeg trykker på tasterne på en anden måde når jeg spiller, muligvis hårdere. Ikke desto mindre endte jeg med at komme frem til at tastaturet faktisk klarede sig ganske OK til spil. Mens at en så basal opgave som at skrive tekster, haltede gevaldigt og på ingen måde var noget jeg kunne leve med til hverdag.

 

Et par sidste ord om det indbyggede lys skal i også have med på vejen, inden vi springer til konklusionen. Jeg kan godt se pointen med at Paracon vil være med på RGB-moden, dog er jeg ikke fan af måden hvorpå det er implementeret i tastaturet. Jeg mener at SPECTRA havde været bedre tjent med baggrundslys i én farve, som for eksempel rød (kendetegner oftest gamer produkter). Lige ledes havde jeg gerne set at lyset havde fået et boost i styrke, da det er meget svært at se i et normalt oplyst rum, og først kommer rigtig frem hvis det er helt mørkt. Det er dog stadig et plus at det er der, prisen taget i betragtning.

 

Paracon_Spectra_Gamer_Tastatur_Tweak_dk_18

 

Pris
Det er i skrivende stund (26/01 2017) ikke lykkedes at finde nogle forhandlere på PriceRunner.dk som har SPECTRA i deres sortiment. Der er dog enkelte danske forhandlere uden for PriceRunner som har tastaturet på lager. Her lyder prisen på 199,- plus forsendelse, hvilket bringer prisen op på lige omkring 230,- DKK. Dette er virkelig billigt for et gamer tastatur, som både har medie genveje og baggrundslys. WEBdanes har flere informationer på tastaturet og de andre produkter som også er i Paracons sortiment. Klik på banneret herunder for at komme til oversigten på deres hjemmeside.

 

webdanes

 

Konklusion
Vi skal nu have rundet vores test af Paracon SPECTRA tastaturet af. Det er med blandede følelser at jeg skriver denne konklusion, da der var en del ting der kunne være bedre, men også ting der var ganske OK. Hvis vi starter ud med de ting jeg godt kunne lide ved tastaturet, er den første naturligvis prisen. Hvem kan ikke lide lave priser right? Det er fedt at se medie genveje i et budget tastatur som gør det muligt at styre både lyd og lys. Lige ledes er det også et plus at der er baggrundslys indbygget, på trods af at det ikke lyser særlig kraftigt og gerne måtte have fået et større boost.

 

Jeg fandt det ganske OK at spille på tastaturet, mens at skrivning af længere tekster eller bare Facebook beskeder var en udfordring. Jeg skal ikke kunne sige om det er kontakterne eller selve tasterne den er gal med, men tastaturet registrerer alt for ofte ikke når der trykkes på en tast. Specielt mellemrums tasten er forfærdelig, og skal virkelig have et hårdt tryk før der sker noget. At et tastatur ikke kan klare den mest basale opgave som det er lavet til ordentligt, afspejler sig naturligvis også i scoren som i dag lander på 6/10 – og så vil jeg endda sige at jeg har været gavmild denne gang. Det kan godt være at vi har med et budget tastatur at gøre, men der er altså grænser – det er sku en ommer Paracon.

 

Godt

  • Prisen er meget lav
  • Medie genveje
  • Kvaliteten kunne være bedre – men OK til prisen
  • Baggrundsbelyst i ”RGB”
  • Ganske fint at spille på men…

Knap så godt

  • … forfærdeligt at skrive på
  • Meget ringe mellemrums tast
  • Lyset er for dæmpet

 

Conclusion
It is now time to wrap up our review of the Paracon SPECTRA keyboard. It is with mixed feelings that I write this conclusion because there were some things that could be better, but also things that were quite OK. If we start out with the things I liked about the keyboard. The first is of course the price. Who does not like low prices right? It's great to see media shortcuts in a budget keyboard that makes it possible to control both sound and light. It is also a plus that there is lighting build in, even though it could be brighter.

 

I found it OK to play on the keyboard while writing longer texts or just Facebook messages was a challenge. I cannot tell if it is the membrane switches or the keys that is the fault, but the keyboard misses to detect presses too often. Specifically, the space bar is horrible and should really have a hard pressure before something happened. The fact that a keyboard cannot handle the most basic task it is made to do, of cause is reflected in the score which this time is 6/10 - and I will even say that I have been generous this time. It may well be that we have a budget keyboard in our hands, but if it can’t do the basics it isn’t good enough – I bet you can do better Paracon.

 

Pros

  • The price is very low
  • Media shortcuts
  • The quality could be better – but OK for the price
  • Backlighting in “RGB”
  • Okay to play games on but…

Cons

  • … Awful to write on
  • Very poor space key
  • The light is to dampened

Score: 6

 

Paracon_Spectra_Gamer_Tastatur_Tweak_dk_19

 

Vores partnere