• TWEAK
• Hardware
• Grafikkort

Grafikkort - Hvilket mærke er bedst?

Når først beslutningen om, hvilken type grafikkort man vil have er truffet, så kommer der tit nye spørgsmål til såsom hvilken version af kortet kan skal købe, og hvilken forskel der kan være imellem to kort med den samme grafikchip, men fra forskellige producenter.

Dagens tema er netop at efterprøve dette område. Vi har stillet to versioner af forskellige grafikkort i stævne med et sæt fra entry level og et sæt fra high-end segmentet, som vi udsætter for en række benchmarks, og sammenligner for at se om der er nogen nævneværdig forskel fra producent til producent.

Se med i vores video gennemgang på YouTube eller læs videre under videoen.

Det er ikke underligt, at der kan opstå forvirring, når man shopper grafikkort. De forskellige producenter gør meget ud af at markedsføre deres GPU’er, og få netop deres version af et kort til at fremstå bedre end konkurrentens. 

Læs også vores GUIDE: Valg af grafikkort 2019 

I den forbindelse er der et par ting at være opmærksom på. Hvis man stripper grafikkortet ned til de centrale komponenter på kortet, så er de ens på tværs af alle producenter. Selv om det er Gigabyte eller MSI der producerer kortet, så får de selve kerne komponenterne som GPU og så videre fra Nvidia, og skal leve op til en lang række retningslinjer og specifikationer udstukket for føromtalte NVIDIA, for at få lov til at producere deres egen version af en given model. 

Det er grundlæggende det samme, der gør sig gældende hos AMD og de grafikkort som deres partnere samarbejder om. Så retningslinjerne er basalt set de samme for AMD kort, selv om terminologien kan være lidt anderledes med det røde hold.

Inden for de rammer, som er opstillet af Nvidia eller AMD, har producenterne mulighed for at tilføje eller tilpasse visse dele af grafikkortet, og på de dyrere modeller fremstiller de måske deres helt eget special fremstillede printplade (PCB), som alle komponenterne efterfølgende samles på for på den måde at kunne ændre på ting som strømlevering eller lignende.

Selv når de begynder på denne proces, er det dog typisk stadig inden for rammer, som Nvidia eller AMD, dikterer. Så der er altså ikke frie tøjler for producenter som MSI, EVGA, Palit, Zotac, Gigabyte med videre.Rigtigt tit føjer producenterne dog ikke ret mange ændringer til, og nøjes med at designe en unik køler, som passer i deres designstil, og måske laver mindre ændringer i kortets BIOS, så det kører med en højere garanteret boost hastighed fra fabrikkens side.

Det gør de ofte i et forsøg på at gøre mere ud af kortet, så det kan sælges til en højere pris, og så kunderne gerne skulle ende med at vælge deres kort frem for et andet.

Hvor meget er der rent faktisk at vinde på de her ting, og er der nogen grund til at købe et dyrere kort, eller skal man bare holde sig til basis versionerne og spare pengene og er der nogen producenter der er bedre end andre? 

Mit svar har som regel været, at med mindre man insistere på at have det bedste af det bedste og gerne manuelt vil klemme hver eneste mulige forbedring ud af kortene, så bør man spare pengene.
 

Læs også Valg af gaming skærm
 

Som tommelfingerregel, plejer vi at anbefale, at det handler om at købe kraftigste grafikkort man har råd til, og som man kan lide designet på.

Der er ingen grund til at købe specielt tunede kort, da de reelle forbedringer er så små, at det sjældent kan betale sig på nyere kort. Så altså hellere købe det billigste RTX 2070 end det dyreste RTX 2060.

Den påstand vil vi altså i dag se efter i sømmene. Som tidligere skrevet, består vores følgende setup af fire grafikkort. To versioner af et GTX 1660 kort og to versioner af RTX 2080Ti, og disse ryger en tur gennem testbænken, hvor vi vil benchmarke dem imod hinanden GTX1660 imod GTX 1660 og RTX 2080Ti imod RTX 2080Ti, og slutteligt konkluderer på, om der er nogen forskel imellem de forskellige producenter.

 Modellerne vi har udvalgt, er GTX 1660 Gaming X 6G kort fra MSI imod et GTX 1660 Gaming OC 6G fra Gigabyte til sammenligningen i entry level segmentet. 

Til high-end segmentet kommer ASUS ROG Strix RTX 2080Ti OC Edition og et Aorus RTX 2080Ti Xtreme kort til sammenligning.

På GTX 1660 trinnet i Nvidias Turing familie, laver Nvidia ikke selv referencekort, så det er op til deres samarbejdspartnere selv at stå for hele processen ud over naturligvis de centrale komponenter, som de stadig får fra Nvidia.

Det betyder også, at begge grafikkort i testen er er lavet af henholdsvis MSI og Gigabyte. Hvis vi tager prispunktet i betragtning, så forventer vi dog ikke at de har lavet alt for store tilpasninger. Det er dog et godt eksempel, hvor vi kan se om der mærkbare forskel, når producenterne ikke har et referencekort at holde sig op i mod. 

Kigger vi på kortenes specifikationer, kan vi se at de mere eller mindre er ens med små ændringer. Standard boost er fra Nvidia angivet til 1785 for et GTX 1660 kort, mens MSI kortet kommer ind med en annonceret boost clock på 1875 MHz. Gigabyte kortet står listet med en boost clock lidt lavere med 1860 MHz.

Prisen lander på knap 2000 kroner for Gigabytes version mens MSI versionen koster omkring 200 kroner mere 24-05-2019.

 

Tager vi et kig på RTX 2080Ti kortene, så er vi oppe i den helt modsatte ende af markedet. Her er der tale om to kort, hvor både ASUS og Aorus har lavet et custom grafikkort ud over at lave deres egne kraftige køleløsninger med RGB LED lys medvidere sammen med en ”tunet” BIOS.

Aorus grafikkort har en annonceret boost hastighed på 1770 MHz over Nvidias reference specifikation på 1545 MHz, og ASUS GPU’en kommer ind med 1650 Mhz. Så her er der et lidt større margin i specifikationerne, på papiret i hvert fald.

Prisen for RTX 2080Ti kort placerer sig lige omkring 10.300 kroner.

Flytter vi fokus til de specifikationer, som producenterne lister på deres hjemmesider, kan veksles til bedre ydelse i spil i den virkelige verden. Det bliver derfor spændende at se, om de angivende boost hastigheder overhovedet ender med at spille en rolle, eller om det mest er marketingssnak.
En ting er hvad producenten opfører på deres hjemmeside, og noget andet er, hvad vi oplever ude i den virkelige verden, når vi bruger kortene.

Indbygget i Nvidias chips finder vi det efterhånden meget effektive GPU Boost, som nu er i version 3.0, der kort fortalt automatisk overclocker kortene, hvis de ligger inde for bestemte temperatur rammer. 

Her kan det altså ende med at handle mere om, hvilken køleløsning der er på produkterne, og ikke så meget på, hvad producenten har tweaket i kortets BIOS for at få dem til at løbe hurtigere.

For at teste tingene af har vi kørt alle de implicerede grafikkort gennem en syntetisk benchmark i form af 3D Mark Time Spy og tre spil. Spillene er på GTX 1660 kortene testet ved 1920x1080 opløsning, mens de på RTX 2080Ti kortene er testet ved 4K for at afspejle, hvilket segment de forskellige kort henvender sig til.

Starter vi med boost hastighederne på GTX 1660 kortene, så kom MSI modellen ind med en boost clock på 1935 Megahertz under load og med en max temperatur på 38 grader over rumtemperatur. Gigabytes kortet placerede sig veltilpas på 1965 megahertz og de samme 38 grader under full load. 

Vi må her kunne konkludere, at begge kort booster klart bedre end producenterne har lovet, og her skyldes det altså GPU Boost funktionen og ikke noget, som hverken MSI eller Gigabyte har gjort ved kortene. 

Ser vi på benchmarks, så kan vi se om de 30 megahertz forskel imellem de to kort gør en forskel. 

GTX 1660 Benchmarks:

I Time Spy samler de to grafikkort sig lige op og ned af hinanden med en forskel på under 2% i ydelsen. Så reelt set ens, hvis vi tager højde for en fejlmargen. I spil ser billedet ikke meget anderledes ud. Far Cry 5 giver os nøjagtig ens resultater på solide 88 FPS til begge de testede kort.

I The Witcher 3 lander det også meget tæt med 80 FPS til MSI og 88 til Gigabyte kortet. En lille forskel på 10%, men en som vil være ekstremt svær at fange i virkeligheden selv ved en sammenligning side om side.

Assasins Creed støtter påstanden meget godt, og her kommer MSI ind med 44 FPS, mens Gigabyte kommer ind med 46 FPS. Så endnu en gang minimal forskel begge aktørerne.

Sidste spil er Call of Duty Black Ops 4, hvor MSI kortet kommer ind med 111 FPS og Gigabyte lander på 100 FPS lige ud. En forskel, som mest betyder noget på papiret.

 

Resultaterne for entry level kortene taler deres tydelige sprog. Det gør ingen nævneværdig forskel på ydelsen, om der står MSI eller Gigabyte på kassen.

Nu skal vi se på om det kan gøre en forskel med de MEGET dyrere kort, hvor begge producenter har tilpasset tingene noget mere med en custom version ud over bare køleløsningen. Det er kort, som er bygget op fra bunden af ASUS og Aorus for at optimere tingene mest muligt. 

 

Vi starter ud med Boost hastighederne igen, hvor Aorus grafikkortet ender på 1845 megahertz og en max temperatur på 54 grader over rumtemperatur. ASUS versionen kom ind med en boost clock under full load på 1875 og en noget bedre temperatur på kun 36 grader over rumtemperaturen, hvilket uden tvivl også er årsag til den højere boost clock. 

 

Så altså lidt større forskel at spore her. Lad os se, om det så også ender med at kunne ses i resultaterne. 

RTX 2080Ti Benchmarks:

I Time Spy kommer Aorus ind med en score på 12838 point, mens ASUS kommer ind med en score på 12794 point. En ubetydelig forskel på under 1% imellem de to kort.Springer vi videre til spil, så lander vi i Far Cry 5 med en forskel på to FPS mellem kortene, hvilket kan regnes for at være inden for normale variationer.

The Witcher 3 giver igen samme billede med kun en enkelt FPS i forskel så altså endnu mindre udslag.
Assasins Creed er dødt løb med 53 FPS til begge kort. Call of Duty Black Ops 4 giver os lidt mere udsving med 95 FPS imod 90, men igen er det ikke noget der vil kunne mærkes i reelt gameplay.

Efter endt gennemgang i vores testscenarie, er det blevet tid til at samle enderne.
Som vi havde forventet, baseret på tidligere oplevelser, så var der altså stort set ingen forskel mellem kortene på tværs af forskellige producenter.

Så når man skal vælge nyt grafikkort, så er den vigtigste beslutning altså hvilket trin man vil ind på. Om det er et RTX 2060 grafikkort eller om det er et RTX 2080 eller noget helt tredje. Hvilken producent der står bag kortet, spiller altså, som vi kan se her, stort set ingen forskel. Det er kernekomponenterne på kortet, der udgøre den suverænt største variabel, og selv når producenterne gør deres bedste for at tilpasse kortene, er der generelt meget små udsving i ydelsen.

Her vil ens personlige præferencer altså i stor udstrækning spille ind samt om det udvalgte kort passer ind i et eventuel farvetema i din computer frem for hvilken producent.

Sekundært kan kølingen være værd at lægge mærke til. Hvor god den er spiller mest af alt en rolle for hvor meget kortet larmer, når det er under belastning i f.eks. spil. 

Kølingen er også en vigtig samarbejdspartner, når talen falder på, hvor godt det booster. I vores test setup larmede Aorus kortet for eksempel betydeligt mere end ASUS kortet, hvilket kan gøre en stor forskel for mange.Men ser man på tingene i forhold til ren ydelse, så er der altså ikke den store forskel kortene imellem, så det burde ikke have den store indflydelse. GPU Boost sørger på alle nyere Nvidia kort for at kortet automatisk booster baseret på temperaturen på kortet. Det er fælles for alle kort både de dyre og de billige modeller.

Vi har endnu ikke oplevet nogle af de Nvidia grafikkort vi har haft i hænderne og testet på tværs både 10 og 20 serien fra Nvidia, ikke har boostet til et godt stykke over hvad producenterne selv har opført, så længe de sidder i et kabinet, hvor der er et fornuftigt airflow. Som regel ligger de maksimale boost hastigheder ret tæt på hinanden - selv på imellem billigere kort, og nogle markedsført som overclockede eller tunede versioner.

Den type tilpassede kort kan let koste 25% eller mere end den billige version. I de tilfælde kan den 25% højere pris ikke retfærdiggøres med andet end design og udførelse, og det er altså det man skal være opmærksom på om man synes er prisen værd.

Titlen på dagens artikel her var måske lidt lokkende opstillet, og svaret er altså set på ydelsen alene, at der ikke er modeller, der er ret meget bedre end andre.

Slutteligt vil vi selvfølgelig lige indskyde, før der er er nogen gør opmærksom på det i kommentarfeltet, at der er undtagelser. Visse kort er tilpasset og tunet i en sådan grad, at det kan gøre en forskel. Her tænker jeg blandt andet på EVGAs Kingpin kort, men reelt er det mest ting som kommer de mere hardcore overclockere til gode, og altså ikke er så relevant for almindeligt gaming brug. 

 

Når I næste gang skal ud og vælge nyt grafikkort, så burde fokus være på køling, design og eventuelt bundles.

 

Det kan være ting som mulighederne for tilslutning af blæsere eller RGB lys på kortet som for eksempel på ASUS grafikkortet eller den støttefod som er med til Aorus kortet.

 

 

Kogt helt ned, så er der sjældent nogen grund til at nærlæse specifikationer, som boost hastigheder eller listen af hurra ord, som producenterne bruger på deres hjemmesider når kortene skal markedsføres. Ydelsen ligger generelt set inden for en ret smal margin på tværs af de forskellige producenter.

 

 

Med denne gennemgang håber vi at kunne have opklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. Det er fordelen ved i perioder at have adgang til flere kort at kunne teste imod hinanden som vi har i dette tilfælde.

Redaktionen har gennem mange år testet utallige grafikkort, som kan bruges som udgangspunkt og reference.

 

Det være sig på Tweak.dk i skreven format, eller på vores Youtube kanal.

Vi vil gerne høre fra jer i kommentarfeltet herunder.