Hi-Tech Revenge

Alt imens Danmark koger i varmen, og hvor der er udsigt til lidt kølende regnbyder ind imellem, så arbejder redaktionen stadig i ferien for at lave reviews til vores skønne brugere. Denne gang kigger Kenneth på et komplet system fra Hi-Tech, hvor vi blandt andet finder et GTX 780, som skal sørge for eyecandy. Hele molivitten er pakket godt ind i et kabinet fra velkendte Cooler Master. Lad os kigge på, hvad det er vi har modtaget.

Så er det endnu en gang blevet tid til, at kigge på en færdigsamlet PC. Denne gang har vi fat i en gamer fra www.hi-tech.at, ved navn Revenge. Maskinen vi her har fat i, er faktisk ikke på deres side længere, til trods for, at vi kun har haft den til test i en uge. De har nemlig valgt, at lave en Revenge V2. Om det er efter dialog med tweak.dk, hvor vi satte nogle små spørgsmålstegn ved nogle af valgene af hardware, ved vi dog ikke.


 

 


Få overblikket

• Fornuftig kabelføring
• Middelmådig CPU køleløsning
• Gode komponentvalg – kvaliteten
• SSD samt HDD
• Nogle lidt underlige komponentvalg – Z68 chipset og Intel I5 3470


Score: 75%


Pris: € 1499 ~ Dkk 11.000

 

 


Hi-tech.at er er østrigsk firma, der har specialiseret sig i, at lave færdigsamlede systemer. De startede helt tilbage i 1986, hvor Commodore 64 var toppen af poppen, og det var dem de startede med, at sælge. Sidenhen begyndte de at sælge PC’er, hvor de kunne prale med, at være de eneste der tilbød PC’er med 2 floppy disk drives – Så langt er vi faktisk tilbage, ja. I dag er det selvfølgelig også high-end systemer de sælger, men de har en hel del mere, at vælge imellem. Alt fra semi-gameren til entusiast maskiner med custom vandkøling og hele molletjavsen. Ja, og desuden også bærbare computere, samt støjoptimerede systemer. Så de burde altså kunne tilbyde noget til alle.

 


Specifikationer
Før vi går ordentligt i gang med, at kigge på hvad dyret her kan, skal vi lige have specifikationerne og features på plads.


 

• Kabinet: Cooler Master Storm Scout II, Gunmetal Gray
• Strømforsyning: Cooler Master B600 600watt
• Bundkort: Gigabyte Z68AP-D3
• Processor: Intel Core I5 3470, Quadcore, Ivy Bridge
• Processor køler: Cooler Master Blizzard T2
• RAM: Kingston HyperX 8GB 1600MHz DDR3
• SSD: Kingston SSDNow V300 60GB SATA3
• HDD: Hitachi Deskstar 7K1000.c 1TB 7200RPM
• Optisk drev: LG GH24NS95 DVD ReWrite
• Grafikkort: ZOTAC GeForce GTX780 3072MB GDDR5
• Tilbehør: Metro Last Light, Splinter Cell Compilation, Hi-Tech Zocker T-Shirt, alt tilbehør der er til komponenterne

 


Der er 3 ting der undre mig, ved dette setup; Chipsettet, CPU’en og strømforsyningen. Chipsettet er, som du kan se, Z68 som efterhånden har en del år på bagen. Det er bestemt ikke et dårligt chipset, men det tilbyder altså ikke de samme features som Z77 eller Z87 gør.


CPU’en er en Intel Core I5 3470, hvilket også undre mig. En 3570 (evt. K-modellen) vil jeg mene er mere passende.


Strømforsyningen undre mig, som sådan, ikke. Det er meget almindeligt, at det er et komponent, hvor der er sparet, når man køber færdige systemer. Dette er ingen undtagelse. Den har ingen 80+ Certificering eller noget som helst, hvilket jeg synes er en skam – specielt til prisen. Men den leverer dog varen.


Bonus info:
Efter vi har modtaget PC’en talte vi med hi-tech.at, hvor vi spurgte ind til valget af CPU og bundkort. De har efterfølgende valgt, at opgradere til Z87 chipset, samt en Intel Core I5 4670K CPU. Strømforsyningen er dog stadig den samme.

 

Vi har selvfølgelig også unboxet denne PC på vores YouTube channel

 

Vores partnere