Razer Phone - Smartphone med 120Hz superdisplay

Vi kender normalt Razer som en producent af gamer udstyr som headsets, tastaturer m.v., og også som en producent med gamer laptops i portfolioen med blandt andet deres gaming laptop, Razer Blade. For kort tid tiden, var Tweak.dk en tur i London, hvor producenten fremviste deres første Razer Phone. Vi er nu klar med vores test af verdens første Razer smartphone 

Razer overraskede en del, da de for nogle uger siden annoncerede deres Razer Phone, og tog deres første skridt ind på markedet for smartphones. Redaktionen var så heldig at være med i London, da de annoncerede Razer Phone, og vi fik et test sample med hjem til test. Den har nu været min primære telefon siden da, og i dag har vi en status på hvordan det er gået.


Se med på YouTube for at få dommen over Smartphone for Gamers - Razer Phone

 

 

Når man står med Razer Phone i hånden, er det tydeligt at den skiller sig ud fra mange af de andre top telefoner på markedet nu. Designet på Razer Phone meget kantet, og trækker helt klart på Robin telefonen fra Nextbit, så her bevæger Razer sig væk fra trenden der dikterer afrundede bløde kanter, og en skærm der strækker sig helt ude til kanterne.

 

razer_phone_screen_front_tweak_dk

 

Skærmen på Razer Phone, er en 5,7 tommers skærm, men både toppen og bunden af smartphonen, er præget af brede kanter, som huser højtalerne og resultatet er, at man står med en relativt stor telefon.

 

 

Man kunne på forhånd frygte bøvlet med at håndterer Razer smartphonen udenlukkende ved brug af den ene hånd, men det er faktisk på ingenmåde tilfældet. Placeringen af knapperne på Razer Phone eliminerer til fulde tidligere bekymringer.

 

razer_phone_power_button_tweak_dk


Powerknappen er placeret på højre side af Razer telefonen, og kommer med integreret fingeraftrykslæser, hvilket jeg synes er en lille genistreg fra Razer.

 

Det er ikke den første smartphone med omtalt funktionalitet, men jeg synes det fungerer rigtigt godt på modellen vi har fået udleveret. Aflæsningen af fingeren er hurtigt og præcis, og det virker naturligt i forhold til hvor man automatisk har sin finger placeret, når man står med telefonen.

 

Volume knapperne er placeret i midten på venstre side, hvilket måske i først omgang virker som en alternativ beslutning, men det betyder basalt set, at man kan nå dem uden problemer, når man holder telefonen i den ene hånd, og samtidigt er de ikke i vejen, hvis man holder telefonen vandret f.eks i forbindelse med spil. Placerinegn gør, at man ganske nemt får et godt greb på telefonen uden at komme i konflikt med knapperne. En lille detalje, som bestemt trækker på smilebåndet.

 

razer_phone_back_logo_green_tweak_dk

 

Razer Phone er produceret i mat sort aluminium, som afviser fingeraftryk m.v. rigtigt godt, hvilket i den grad er imod tendensen af super blanke telefoner, og noget som jeg personligt er super glad for at se! Bagsiden er præget af et stilfuld og afdæmpet Razer logo helt uden RGB belysning, for dem der frygtede den slags.

 

Generelt er byggekvaliteten på Razer smartphonen super god, og i modsætning til de fleste andre telefoner jeg har testet og brugt den seneste tid, så har jeg ikke følt behov for at komme et skin eller et cover på Razer Phone.

 

Læs også vores andre tests af smartphones HER

 

razer_phone_usb_type_c_port_tweak_dk


Razer Phone lades via USB type C, og kommer som den første og pt. eneste telefon med Qualcom QuickCharge 4+.

 

 

Et sted hvor Razer dog følger trenden, er med mangelen på 3,5mm stikket til lyden. Her kompenserer Razer dog ved at vedlægge en adapter i kassen, så man er sikret lidt på den front, men altså intet indbygget jackstik. Vi finder heller ikke et headsetset/earbuds i pakken, men hvis man vil fuldende sit Razer setup på den mobile platform, Razer har en USB C udgave af deres Hammerhead In-Ear headset på vej

 

 

razer_phone_specs_tweak_dk

 

Kigger vi på den interne hardware i Razer Phone, så er det tydeligt at Razer har sigtet efter toppen af feltet med en SnapDragon 835 Chip, otte gigabyte RAM krydret med 64 gigabytes internt lager, som kan udvides med SD kort. Så allerede her er man rigtigt godt med i ydelsesfeltet med en Razer Phone.

 

razer_phone_top_screen_view_tweak_dk

 

En af de ting der virkelig skiller Razer Phone ud fra mægnden er skærmen. Der er tale om en IGZO LCD skærm med en opløsning på 2560x1440, dækket bag Gorilla Glass 3, og så det den første smartphone på markedet med et 120 Hz display, en ting som vi ellers normalt ser i high end gaming skærme til computere og bærbare.


Det er svært at beskrive, hvor stor en betydning det har, men det er en feature som man virkelig kan mærkes og ses, når telel er i brug. Selvom det i den grad er en feature, der markedføres til gaming, så kan det bestemt også mærkes i alm. dagligdags brug, når man navigerer rundt på telefonen. 


Skærmen kan indstilles til at køre enten 60Hz, som de fleste andre telefoner på markedet kører, eller du kan vælge 90Hz eller 120Hz. Som standard ud af pakken, er telefonen indstillet på 90Hz, men jeg smed den straks op på 120Hz, og har ikke set mig tilbage siden. Det er en af de ting man ikke vidste man manglede på sin smartphone, men har svært ved at undvære, når først man har prøvet det. Det skinner naturligvis klarest i spil, som er optimeret til at kunne udnytte det, og her har det været en sand fornøjelse.

 

Et lille minus ved skærmen er dog, at lysstyrken ikke helt kan måle sig med de OLED skærme vi ser på andre telefoner, og i kraftigt sollys skulle jeg anstrenge mig lidt, for at kunne se ordentligt på skærmen selv ved højeste lysindstilling.

 

razer_phone_front_close_camera_tweak_dk


Et andet punkt, som også fylder på Razer Phonen, og ikke kun fordi de fysisk fylder en stor del af telefonens front, er højtalerne. Fronten er præget af to store højtalere, som i modsætning til mange andre telefoner, er rettet direkte imod brugeren. Hver højtaler har sin egen separate forstærker, og er både Dolby THX og Atmos certificerede. Ting som jeg under præsentationen i London trak lidt på smilebåndet over, men som jeg måtte sluge lidt igen, da jeg fik telefonen i hænderne.

 

Det her et uden tvivl de bedste højtalere på en smartphone, jeg nogensinde har prøvet. Med en Razer Phone i lommen, kan man stort set undvære eksterne bluetooth højtalere, hvis man er på farten og vil høre musik, da telefonen i sig selv sagtens kan klare den opgave, og selv ved høj volumen, levere et godt lydbillede. Og her er den høje volumen altså høj!

 

razer_phone_mini_jack_adapter_tweak_dk

 

Selvom vi kun har to højtalere at gøre godt med, så synes jeg også at Atmos delen fungerede overraskende godt, med en fornuftig simulering af surround lyd, hvilket var lidt af en oplevelse, når man bare sad med en smartphone.

 

razer_phone_front_camera_close_tweak_dk


Det lille kraftcenter telefone  basalt set er, drevet af et massivt 4000 MAh batteri, som er et af de største i en telefon på markedet i dag, og det har under min testtid sikret mig uden problemer igennem mere end en dags brug. Selvom det f.eks. tager mere batteri at have telefonen på 120Hz indstillingen, så var det ikke noget der holdte mig tilbage, selvom jeg fast have telefonen på den indstilling.

 

Så hvis man bruger mere konservative indstilling end jeg har valgt, så forestiller jeg mig, at man godt kan komme i nærheden af to fulde dages brug uden frygt for at rende tør for strøm. Hvis man kobler det sammen med QuickCharge 4+, så er det dog ikke det store problem, da telefonen på trods af det massive batteri, hurtigt kan lades op. En times opladning kan hive dig fra 0 til 85% batteri, hvilket er imponerende med et 4000 mAh batteri.

 

razer_phone_charger_usb_type_c_tweak_dk


Jeg opdagede dog en lidt irriterende ting ved opladeren. Mens den lader telefonen, afgiver den en ret tydelig hyle tone, som man sagtens kan høres i et stille rum. Om det er en fejl på opladeren, og noget man ikke generelt vil opleve, skal jeg ikke kunne sige, men vi var et par stykker i London der oplevede det samme, så det er i hvert fald ikke helt isoleret til min enhed alene.


Softwaren på telefonen er naturligvis Android, og det er ved launch i en 7.1.1 udgave, men med løfte om en snarligt kommende opgradering til Android 8.0 Oreo, formodentligt i starten af det nye år, hvis Razers løfte holder. Det er Android med en smule ændringer, og med den populære Nova Launcher Prime. 

 

razer_phone_back_camera_tweak_dk

 

Kan Razer sætte sit aftryk på smartphone segmentet?

 

Alt peger i retning af Razer har lavet et safe homerun, for alt, indtil nu, har været lækkert, men der er naturligvis også noget skidt, og det er en af de, for rigtigt mange personer i hvert fald, vigtige ting i en smartphone, kameraet. Her halter Razer efter andre top telefoner på markedet. Telefonen har dual tolv megapixels kameraer på bagsiden, og en otte megapixels linse på fronten. De tager fornuftige og generelt tilfredsstillende billeder, men ikke noget der kan måle sig med f.eks. Samsung Galaxy S8 eller Huawei P10, som er de telefoner jeg har haft at sammenligne med.

 

Læs testen af Huawei P10 HER

 

Samtidigt er kamerasoftwaren meget mangelfuld i sin nuværende form, uden nogen specielle muligheder for indstillinger eller tilpasning kameraet. I London ,under præsentationen, forklarede Razers CEO, Min-Liang Tan selv, at softwaren ikke var færdigudviklet endnu, og der ville være en opdatering inden længe, så det kan vi jo håbe på, men som tingene er nu så er der store mangler på den front desværre.

 

razer_phone_serval_controller2_tweak_dk

 

En anden ting jeg personligt undrede mig lidt over, var at Razer ikke greb muligheden for at gå all in på gaming delen. Jeg havde håbet, og også lidt forventet, at der ville være en eller anden form for gaming tilbehør til telefonen, i form af en controller, måske lidt i stil med Nintendo Switch, som kunne koblet direkte sammen med telefonen.

 

En af de største grunde til jeg ikke allerede spiller flere spil på min telefon, er netop fordi jeg ikke kan forene mig med on screen controls, som bruges i mange spil på mobile enheder. Der er masser af gode spil, men måden de styres irriterer mig simpelthen, så jeg spiller dem ikke. Det havde været en gylden mulighed for Razer her, at lave en controller specielt tilpasset telefonen, som måske endda brugte USB type C stikket.

 

razer_phone_back_phonebooth_tweak_dk


I London så vi telefonen blive brugt med en af Razers egne Serval controllers, og her gav gaming SÅ meget mere mening på telefonen, og jeg fik lyst til at kaste mig over at spille på det setup for hardwaren er i DEN grad tunet til at leverer lækre gaming oplevelser.

 

Pris

Prisen for en Razer Phone er 5.800 kroner, hvilket placerer sig mellem andre andre top smartphone befinder sig i.

 

Konklusion:

 

Så når jeg samler op på min tid med Razer Phone, hvad ender dommen så på?

 

Jeg er gennemført imponeret over, hvad Razer har lanceret med deres første skud på mobilmarkedet. Der er naturligvis en del elementer, der går igen fra Nexbits Robin, men her er der sat et umiskendeligt Razer aftryk på tingene, og det er gjort utroligt godt. Watch, Listen, Play, er Razers Tagline for telefonen, og til de formål slår Razer efter min mening konkurrenterne solidt.

 

razer_phone_front_camera_tweak_dk

 

Razer Phone er den ultimative smartphone til mobil underholdning og spil, musik, film, og underholdning generelt, er fantastisk på telefonen, med det sprøde 120 Hz display og de eminente højtalere. Hverdagsbrug af telefonen, er også solid, og sammen med det store batteri og hurtig opladning, så det alt sammen noget man uden bekymringer kan nyde hele dagen igennem.


Om man så bryder sig om looket på telefonen, med sine skarpe kanter og store højtalere på fronten, må ende som et spørgsmål om personlig præference. Jeg synes dog selv, at det er rart, at se noget der skiller sig ud fra mængden af afrundede bløde smartphones, og specielt højtalerne på fronten, er helt klart værd at have, når lyden er så god som vi ser her.


MEN! Og der er et stort men her!

Det er svært at komme uden om, at kameraet spiller en stor rolle for mange i deres smartphone, og det er akilleshælen for Razer Phone, for her halter den langt efter konkurrenterne både på selve kvaliteten af billederne, men i højere grad på softwaren og det gør det svært for mig, pt at springe fast på Razer Phone, selv om jeg virkeligt gerne ville. Jeg bruger regelmæssigt min smartphone, som kamera både i forbindelse med arbejde og privat, og stiller høje krav til mine billeder i den forbindelse, og her kan Razer desværre ikke leverer på nuværende tidspunkt. De har lovet software forbedringer, som kan rette en del af det. Her ser vi frem imod et tilbageblik på Razer Phone, når softwaren er lanceret, og så kommer vi med en ny vurdering af helheden.

 

razer_phone_back_logo_tweak_dk

 

Det er svært, for på alle andre punkter er Razer Phone en super fantastisk smartphone, specielt hvis man bruger sin telefon meget til underholdning, som medier og spil. Hvis man er den slags bruger, og hvis man kun bruger sin telefon til tilfældige billeder og hygge snaps ind i mellem, så vil jeg klart anbefale Razer Phone, men hvis man er mere seriøs med mobil fotografi, så vil jeg vente og se om evt. rettelser kan forbedre tingene nok, eller se frem til Razer Phone version to, som jeg virkelig håber vi ser fra Razer, for deres første skud her er utroligt godt! Med forbedringer på de få steder det halter, vil Razer som jeg ser det, let kunne blive en seriøs spiller på mobil markedet.


Vi lander med en endelig karakter på 7 for et solidt produkt men med nogle mangler, der desværre er svære at overse med en smartphone anno 2017. Vi ser frem imod den kommende opdatering til Razer Phone, som igen vil have fokus på kamera app. Læs mere her

 

Godt: 

 

  • Fantastisk skærm med 120 Hz
  • Uovertruffen lyd fra dual højtalerne
  • Solid hardware på både cpu og RAM
  • Massivt 4000 mAh batteri

 

Knap så godt: 

 

  • Kamera + software er meget mangelfuld

 

Vores partnere