Heroic og EPOS går sammen i et nyt globalt e-sports-partnerskab.

Heroic e-sports-hold
Heroic Group, en førende europæisk e-sports-organisation, har netop annonceret et strategisk partnerskab med et af de førende lyd-brands i verden, EPOS.

E-sports-partnerskabet & aftalen mellem Heroic og EPOS.

EPOS vil levere det bedste lydudstyr til e-sports-holdet Heroic, som vil fortsætte med at levere toppræstationer på tværs af alle spiltitler. Partnerskabet dækker over EPOS's top-of-the-line headsets, mikrofoner samt andet audioudstyr, der skal udstyre Heroics hovedkvarter, content studios og boot camp-faciliteter.

Som en del af aftalen vil Heroic bære EPOS-logoet på deres trøjer og andet scenetøj som hovedsponsor, hvilket udbreder EPOS’ brand til millioner af e-sports-entusiaster verden over, gennem deltagelse i verdens store elite-ligaer og turneringer. Som en del af samarbejdet bliver Heroic pro-spillere inkluderet i EPOS’ produktudvikling som testere i et særligt program, hvor de skal arbejde tæt sammen med EPOS-ingeniører og give feedback til nye produkter. EPOS og Heroic vil også i fællesskab skabe content omkring Heroics pro-hold, der viser, hvordan fantastisk audioudstyr gør det muligt for spillere at yde deres bedste.

"Noget af det vigtigste udstyr, som en professionel e-sports-spiller har brug for, er et fantastisk headset. Vi elsker, at EPOS har en så sofistikeret portefølje af lydprodukter og innovativ teknologi." Det siger Oliver Valsgaard, Head of Esports hos Heroic. "Vi ser også frem til at arbejde tæt sammen med EPOS, så vi kan være med til konstant at udvikle bedre lydoplevelser for alle gamere og e-sports-spillere derude".


Vigtigheden af god lyd i konkurrenceprægede computerspil.

"I e-sports er information alt, derfor er lyden vigtig. At høre modstanderholdet, før de hører os, er en kæmpe fordel. Et sekund ekstra til at forberede sig på, hvad der kommer. At lægge en strategi. Kalde en spiller. Forberede sit mål. God vs dårlig lyd er forskellen mellem at vinde og tabe. Derfor er vi glade for at kunne byde EPOS velkommen som ny sponsor. Dette partnerskab vil hjælpe os med at bringe vores spil til næste niveau og give os en konkurrencefordel” siger René “TeSeS” Madsen, professionel CS:GO-spiller for Heroic.

EPOS bliver endnu en vigtig partner for Heroic, som følger efter Red Bull og Aker Biomarine. Heroic fortsætter nemlig med at udvide deres partnerskab med fantastiske brands for at supercharge deres pro-teams i år. Når du går ind i CS:GO, PUBG og Rainbow Six pro-scenen, er god lyd nøglen til at opfange alle lydsignaler og dermed være et skridt foran dine konkurrenter til enhver tid. Ved at samarbejde med EPOS kan Heroics pro-teams stræbe efter perfektion, da EPOS’ premium lydudstyr giver mulighed for at frigøre deres fulde potentiale.


Udtalelser fra Heroic og EPOS.

Isik Aysev, Chief Commercial Officer hos Heroic, udtaler: "Jeg er begejstret for at starte vores partnerskab med EPOS, som en del af vores strategi til at opbygge autentiske og bæredygtige partnerskaber for at udvikle økosystemet inden for e-sport. At indgå i et partnerskab med et premium-brand som EPOS er altid en fantastisk mulighed for os, der giver værdi til vores spillere og vores fans."

Maja Sand-Grimnitz, Director of Global Marketing, Gaming, hos EPOS, siger: "Vi er virkelig glade for at starte vores nye partnerskab med Heroic og udstyre deres spillere med premium lydudstyr. Som to stærke brands med rødder i Danmark passer Heroic og EPOS godt sammen, og vi ser frem til at forløse den gode lyds styrke og støtte Heroics rejse mod toppen i år."


Om Heroic Group.

Heroic Group er en førende europæisk e-sports-organisation med rødder i Norden og med fem pro-hold på eliteniveau i fem forskellige spiltitler, der når ud til millioner af seere globalt. Heroic Group er grundlagt i Danmark i 2016 som en lovende konkurrent på den professionelle e-sports-scene. Organisationen konkurrerer i øjeblikket i førende titler som Counterstrike: Global Offensive, PUBG, Rainbow 6, Rocket League og Sim Racing.

Heroic Group har hovedkontor i Oslo, Norge, med spillere og trænere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Storbritannien og andre europæiske lande.

Find mere information om Heroic Group på www.heroic.gg


Om EPOS.

Helt som Heroic har EPOS også danske rødder. EPOS er etableret på baggrund af den succesfulde joint venture mellem lydspecialisten Sennheiser og den verdensførende koncern Demant, der arbejder med høreteknologi, fremstiller og sælger avancerede audio- og videoløsninger til virksomheder og nu også professionelle gamere.

EPOS, der ejes af Demant-koncernen og har hovedkvarter i København, er bygget på mere end 115 års erfaring inden for lydekspertise og betjener et globalt marked med kontorer og partnere i mere end 60 lande.

Sideløbende med lyd- og videoløsninger under eget brand sælger EPOS også EPOS I SENNHEISER-produkter baseret på en licensaftale med Sennheiser.


Vores partnere