AMD Radeon VII; verdens første 7 nm grafikkort

AMD har lanceret Radeon VII, som er verdens første 7 nm grafikkort med HBM2 VRAM. NDA er løftet, og vi er klar til at præsentere jer for vores gennemgang af AMD's version af Radeon VII med referencedesign.

NDA er blevet løftet, og vi må nu præsentere jer for vores første AMD Radeon VII review. Radeon VII er verdens første grafikkort, der bygger over 7 nm arkitekturen og HBM2 VRAM.

 

 
De tekniske specifikationer
 
 
 
AMD Radeon VII kommer med et reference clock på 1400 MHz, mens kortet kan clocke til 1800 MHz, når der er behov for det. Derudover kommer det med et memory-interface bit bus på 4096 bit og 1 TB båndbredde grundet de nye 16 GB HBM2 VRAM. Derudover har vi 60 Compute Units og 3840 stream processorer, hvilket giver kortet mulighed for at levere 13,8 TFLOPS.
 
 
 
 
Behovet for VRAM stiger og stiger i takt med, at de nye AAA spil bliver mere og mere krævende, og derfor er 7 nm arkitekturen også et kærkomment element, da det betyder, at GPU die'en bliver væsentligt mindre end på tidligere 14 nm.
 
 
Kontra Radeon VEGA 56/64 arkitekturen betyder det også, at der er blevet plads til en dobbelt så stor HBM2 VRAM pulje på Radeon VII grafikkortet, hvilket udover at give plads til langt flere RAM også betyder, at vi får en båndbredde, som er over dobbelt så stor som på VEGA. 
 
 
Gamere over hele verden ønsker gnidningsløs spiloplevelser, uanset hvilken skærmtype man foretrækker, og her påstår AMD, at de er med, hvor det tæller med deres nyeste AMD Radeon VII grafikkort. Hvis vi ser på screenshottet ovenfor, så påstår de endvidere, at kortet vil spille op imod RTX 2080. Om det bliver sandheden, skal vi finde ud af senere.
 
 
 
AMD har bekræftet en Launch Bundle, hvor man får tre gratis spil med ved køb af et AMD Radeon VII kort eller et prebuilt system med samme kort i.
 
 
tweak_dk_amd_radeon_vii_7_nm_graphics_card_02
 
Referencedesignet på det nye AMD Radeon VII grafikkort er noget anderledes, end den blowerstyle køler, som vi er vant til at se fra både AMD og NVIDIA. Kortet kommer med et design, hvor hele PCB'et er dækket af kortets heatsink, som bliver kølet af hele tre blæsere.
 
tweak_dk_amd_radeon_vii_7_nm_graphics_card_04
 
AMD Radeon VII kortets design huer mig generelt rigtig godt, da det er så elegant og stilrent, som det er. Der er ikke en masse blær og RGB oplyste blæsere. Dog ved jeg godt, at RGB er noget, der ligger mange nært. Men det skal der nok blive plads til, når markedet AIB kort begynder at komme i butikkerne.
 
tweak_dk_amd_radeon_vii_7_nm_graphics_card_05
 
Nu har vi fået AMD's udstillingsgrej med til anmeldelsen, og her finder vi et dummy design af Radeon VII 7 nm arkitekturen, hvor man kan se chippen i midten og de fire VRAM clusters fordelt på begge sider af die'en og kondensatorerne over og under herlighederne.
 
tweak_dk_amd_radeon_vii_7_nm_graphics_card_06
 
 
En lille smule LED oplyst plastik er der dog blevet plads til, da det lille "R" i hjørnet og Radeon teksten på toppen af kortet er oplyst. Der er imidlertidigt ikke tale om RGB, da de kun kan lyse rødt. Hvilket går godt i spænd med AMD's farver i eget logo.
 
tweak_dk_amd_radeon_vii_7_nm_graphics_card_10
 
AMD Radeon VII kortet kræver to 8-pins kort for at kunne køre, hvilket sammen med bundkortets PCIe sokkel giver en maksimal TDP på 375 watt. Hvilket egentlig er meget fint for et kort med de specifikationer, som vi finder her i dag.
 
tweak_dk_amd_radeon_vii_7_nm_graphics_card_09
 
Det superfede aluminiumscover fra fronten er skruet sammen med en backplate på bagsiden. Backplaten er lavet med en masse små riller i, hvilket skal medvirke til at køle de varme komponenter på Radeon VII kortet.
 
tweak_dk_amd_radeon_vii_7_nm_graphics_card_11
 
På tilslutningsfronten finder vi tre DisplayPort udgange og en enkelt HDMI udgang. Noget, der derimod undrer og ærger mig er, at der ikke er en USB 3.1 connector her til VR. Det er noget, vi finder på alle nye kort fra NVIDIA, og der er decideret en mangel i min bog. 
 
tweak_dk_amd_radeon_vii_7_nm_graphics_card_12
 
Lad os nu få startet herlighederne op, så vi kan få testet Radeon VII godt igennem.
 
 
Her kan vi se, at der er kommet rødt lys i de få punkter, som AMD har valgt at smide lys i. Jeg finder det dejligt afdæmpet, da jeg ikke er så meget til RGB. Men man skal ikke frygte, da der som tidligere nævnt nok skal komme custom AIB modeller med masser af slagsen.
 

Testsetup

  • MSI MEG Z390 ACE
  • Intel Core i9-9900K
  • 32 GB G.Skill FlareX 3200 MHz DDR4
  • AMD Radeon VII 16 GB HBM2
  • WD Black NVMe SSD 1 TB
  • Samsung EVO 860 500 GB SSD
  • Kingston A400 480 GB SSD
  • Seasonic Prime Platinum 750 watt strømforsyning
  • Asetek 240 mm AIO 

Testsoftware

  • Battlefield V
  • Far Cry 5
  • Shadow of the Tomb Raider
  • Deus Ex Mankind Divided
  • Assassins Creed: Odyssey
  • Call of Duty: Black Ops IIII
  • 3DMark Time Spy
  • 3DMark Firestrike Ultra
  • Superposition Benchmark
  • Cinebench R15
  • Blender Rendering Benchmark
  • LuxMark v3.1

Spiltests

 
 
1080p: 131 fps / 1440p: 99 fps / 2160p: 55 fps
 
 
1080p: 130 fps / 1440p: 107 fps / 2160p: 58 fps
 
 
1080p: 130 fps / 1440p: 92 fps / 2160p: 55 fps
 
 
1080p: 111 fps / 1440p: 75 fps / 2160p: 49 fps
 
 
1080p: 92 fps / 1440p: 60 fps / 2160p: 38 fps
 
 
1080p: 207 fps / 1440p: 144 fps / 2160p: 71 fps
 
Call of Duty - Black Ops 4 er en ny spiltitel i vores testregi efter ønske fra AMD selv, da spillet efter sigende udnytter mere end 8 GB VRAM. Spillet sparker masser af FPS fra sig, men sådan rent grafisk er det heller ikke noget perle.
 
Spillet er blevet testet i ovenstående opløsninger med Ultra setting og GPU Render Scale sat til 100.
 
Vi har nu testet vores første AMD Radeon VII grafikkort, og her har vi fået lidt blandede resultater, alt efter den grafiske udfordring, som det enkelte spil byder grafikkortet. Generelt spiller det meget godt op imod 2070 og endda 2080 i AMD-optimerede spiltitler. SÅ om det er en værdig konkurrent, vil jeg lade prisen afgøre.
 
 
Udover de sædvanlige benchmarks har vi også taget et par rendering softwares i brug for at kunne gengive video- og 3D rendering opgaver, som AMD Radeon VII også henvender sig til ifølge deres pressemateriale. Her har vi på nuværende tidspunkt ingen referencer at stille op imod.
 
 
Cinebench udfordrer grafikkortet ved at lade det rendere en 3D video med det formål at finde ud af, hvor mange FPS kortet kan levere til transcoding. Her får vi faktisk 180 FPS, hvilket betyder, at kortet yder rigtig fornuftigt.
 
 
Blender er ligeledes et 3D rendering software, som stiller computeren til opgave at rendere flere forskellige højopløselige 3D animationer på tid.
 
 
Slutteligt har vi LuxMark v3.1, der renderer det samme højopløselige billede i 120 sekunder og udregner en score baseret på antallet af renderede billeder. 51140 er en score, som vi ikke har været i nærheden af førhen.
 
De syntetiske benchmarks fortæller mig faktisk, at de 16 GB HBM2 VRAM, den enormt høje båndbredde på 1 TB og 4096 bit-bus interfacet gør, at AMD Radeon VII i særdeleshed henvender sig til workstation- og rendering opgaver.
 
Overclocking
 
 

Som altid skal der også overclockes, når vi tester grafikkort, og vi skal selvfølgelig også se, om vi kan presse noget ekstra ud af vores AMD Radeon VII.

 

Overclocking settings:

 

GPU OC Clock: +165 MHz

VRAM OC Clock: +1000 MHz (På den samlede VRAM pulje)

 
Officielt kunne jeg ikke få lov til at overclocke AMD Radeon VII via nogen standalone software såsom MSI Afterburner, men sjovt nok lod AMD WattMan mig clocke på både core voltage, chip clock frekvens og VRAM frekvens. Faktisk var der ikke tale om noget ringe overclock, og nu må vi så se, om det rent faktisk har kastet noget af sig.
 
 
Der er faktisk ikke tale om noget ringe performance boost, som vi har fået ud af AMD Radeon VII, men det kom dog med den pris, at kortet begyndte at støje rigtig meget. Så det er ikke noget, jeg som udgangspunkt vil anbefale med referencedesignet. Heller ikke på workstationområdet er det noget, jeg vil anbefale, da de ekstra procent performance ikke står til måls med den ekstra varme. Faktisk kom jeg over 100 grader på kernen, da jeg spillede Black Ops IIII
 
Pris:
 
På nuværende tidspunkt har vi kun AMD's MSRP at gå ud fra, der siger 699 USD, hvilket rundt regnet er 4.500,00 kroner. Vi kan ikke spå den danske pris endnu, men vi skal nok regne med noget i omegnen af 5.700,00 kroner.
 
 
Konklusion:
 
Da vi tester før NDA løft, vil der desværre også være nogle faktorer, som vi ikke kan tage højde for. Blandt andet kender vi ikke den faktuelle danske pris, ligesom vi har testet med en tidlig presse driver, der ikke er et final build.
 
Men ikke desto mindre skal vi stadig konkludere, og her starter jeg vanen tro med det reelle design. Jeg er personligt rigtig vild med AMD's nye referencedesign, og jeg må nok sige, at det er en fed opgradering fra tidligere blower style kølere. AMD har faktisk smidt hele tre blæsere og en heatsink, som dækker det fulde PCB på kortet. Derudover har de lavet både cover og backplate i råt aluminium, hvilket forstærker kortet og giver en dejlig kvalitetsfornemmelse, når man sidder med det i hænderne.
 
Ydeevnen matcher ikke til fulde et RTX 2080 kort, som AMD ellers har anvist det til i pressematerialet, men det er godt deroppe af, og det er til en pris, der minder meget om NVIDIA's modspil. Hvis man ellers kan stole på AMD's MSRP. Generelt har kortet gjort det godt i spil. Noget helt andet er workstation- og rendering arbejde, hvor AMD Radeon VII faktisk har gjort det overraskende godt, og her ser man absolut, at den høje båndbredde og VRAM pulje kommer til sin ret.
 
Dog må jeg erkende, at selvom man har valgt en helt anden indgangsvinkel til referencekøleren, så larmede kortet stadig lidt mere, end hvad jeg brød mig om under fuld load. Det var endda med det resultat til følge, at vi lå på maks 76 grader, hvilket vil sige, at man med en custom køleprofil ikke vil kunne hæve temperaturen en masse med et lavere støjniveau til følge. Overclocking kan bestemt ikke anbefales, da de ekstra MHz resulterede i temperaturer mellem 91 og 103 grader i fuld load.
 
Alt i alt vil jeg i første omgang give AMD Radeon VII en flot score på 8,5. Der er plads til forbedring, og vi har stadig god plads til at give en højere score, hvis AIB løsninger med custom clock frekvenser og forbedrede drivere giver os en performance, som matcher 2080 mere, end vi har set her i dag. Men AMD skal have stor ros for at have bragt 7 nm og HBM2 ind i spillet. AMD Radeon VII er et rigtig fedt kort. Hvis prisen stabiliserer sig, så kan AMD og fremtidige AIB kort sagtens ende på en højere score.
 
Godt:
  • Rigtig lækkert design
  • Stilrent uden en masse RGB lys
  • Den nye reference køler er en rigtig god opgradering
  • 7 nm arkitekturen er bragt ind i spillet!
  • HBM2 VRAM er en realitet
  • 16 GB HBM2 VRAM på et enkelt kort
  • Yder ganske godt og især til workstation opgaver
Knapt så godt:
  • Intet USB 3.1 interface?
  • Selvom den nye køler er en god opgradering, så larmede den noget under fuld load
  • Performance matcher ikke helt AMD's hype, selvom det er gået nogenlunde
  • Kortet har tendens til at blive noget varmt!
Score: 8,5
 
tweak_dk_amd_radeon_vii_7_nm_graphics_card_16

Vores partnere