ASUS Strix GeForce GTX 900 Series Roundup

Selv om det er længe siden, at vi så det første grafikkort i GTX 900-serien, betyder det jo ikke, at der ikke kommer flere. Endnu engang skal vi kigge på et dobbeltreview, og vi har altså her at gøre med begge indspark i serien fra ASUS. Nærmere betegnet deres ASUS Strix serie, som vi har kigget på tidligere i forbindelse med et GTX 750Ti kort. Hvad de to kort, GTX 970 og GTX 980, har at byde på, må I en tur forbi Tweak.dk\'s seneste review for at finde ud af.

ASUS har jo netop været så venlige at sende os et eksemplar af både GTX 970 og 980 i deres Strix-serie, og derfor blev jeg enig med mig selv om, at det ville være en god idé med et samlet review. Inden vi for alvor går i gang med at gennemgå ind- og udpakning af begge kort, vil jeg lave en samlet introduktion for jer her på første side, hvor vi gennemgår fællestrækkene ved begge kort.

 

 

 

Få overblikket:

  • Lækkert design
  • Strix uglen indført i kølesystemet
  • Performer godt
  • Køler godt
  • Semipassivt - Blæser stopper under idle
  • DirectCU II køler - Direkte kontakt med GPU
  • VRM og VRAM inkluderet i kølesystemet
  • Fabriksoverclocket
  • DIGI+ VRM teknologi for lavere temperatur og støj

 

 

Find prisen på dit næste hardware hos PriceRunner.dk

 

 

 

 

Enslydende features:

 

 

DirectCU II kølesystemet er med på begge kort. Køleren her kendetegnes ved, at den har direkte kontakt med GPU\'en.

 

 

DIGI+ VRM systemet optimerer balancen mellem strømforbrug og køleevne maksimalt, hvilket resulterer i det bedste kølede system med mindst muligt støj. Ligeså er kortet semipassivt kølet, hvilket betyder, at blæserne stopper i idle. Denne feature tager kortet ind i 0 dB(A) gruppen.

 

 

Begge kort kommer i en stilren, sort kasse med et guld ASUS logo i midten, hvor det ligger indeni godt beskyttet af antistatiske poser og skum i massevis.

 

 

Ligeledes følger der også en tyndere kasse med, hvori man finder:

  • Klistermærker til design af kortene i rødt eller sort
  • Driver CD. Vi anbefaler stadig at downloade seneste drivere
  • Strømtyv - 2 x 75W PCIe 6pins til 1 x 150W PCIe 8pins
  • Quick Setup Guide

 

 

Her ser I klistermærkerne, der kan skiftes ud alt efter ens eget behov.

 

 

GeForce Experience App\'en:

 

Med til alle nyere NVIDIA grafikkort får man GeForce Experience app\'en, der har flere forskellige funktioner, som jeg kort vil gennemgå sammen med jer.

 

 

Spiloptimeringsdelen scanner computeren for understøttede spiltitler, som app\'en derefter optimerer grafikindstillinger for i henhold til den individuelle computers hardware og performanceevner.

 

 

Man kan under siden "Drivere" se den nuværende driverversion, lige som det er muligt at scanne efter og installere nye drivere.

 

 

Siden "Mit System" viser det pågældende systems informationer, ligesom det viser, om computeren er klar til at kunne trække de forskellige apps, der er indbygget i GeForce Experience.

 

 

"GameStream" kommer jeg til om lidt, men jeg vil lige hurtigt informere jer om "ShadowPlay". ShadowPlay er en funktion, der gør det muligt at streame sit gameplay enten live til en YouTubekanal eller også lokalt til en harddisk til senere brug. ShadowPlay har ikke egen fane i Experience, så her skal man ind under "Præferencer"-fanen for at starte eller indstille app\'en.

 

LED-Visualisering fik jeg ikke leget en masse med, men det giver vist lidt sig selv. Man kan indstille nogle blinkende og lysende effekter til sit udstyr, der er understøttet af funktionen.

 

 

Hvis man installerer SHIELD app\'en på mobile enheder, bliver det muligt at streame gameplay fra computeren over til f.eks. en tablet og styre spillet via en controller, som man køber separat. Det er vældigt smart, og det tager gaminguniverset til et nyt niveau.

 

 

Under "Præferencer" finder vi også indstillingerne til GameStream, der vil vise en liste over enheder, der understøtter funktionen, så man kan begynde at bruge de mobile enheder. Streaming-indstillinger af gameplay over netværk og/eller internettet indstilles også her.

 

Med denne fælles præsentation vel overstået vil jeg nu i stedet gå i gang med ind- og udpakningen af både GTX 970 og 980 på næste side.

Vores partnere