Introduktionen af Radeon HD 5970 er ikke helt ulig dengang i 2005, da Bugatti viste deres Veyron superbil frem for resten af verden - med to yderst kraftfulde motorer, som fusioneret bød på intet mindre end et væld af hestekræfter og hidtil usete præstationer. Dette er præcis, hvad ATI har gjort: De har taget to i forvejen voldsomme grafiske processorer, kombineret dem og derefter reduceret frekvenserne en anelse, så det bedre kan lade sig gøre, at kontrollere elementer som strømforbrug og varmeudvikling.
Indledning
Introduktionen af Radeon HD 5970 er ikke helt ulig dengang i 2005, da Bugatti viste deres Veyron superbil frem for resten af verden - med to yderst kraftfulde motorer, som fusioneret bød på intet mindre end et væld af hestekræfter og hidtil usete præstationer.
Dette er præcis, hvad ATI har gjort: De har taget to i forvejen voldsomme grafiske processorer, kombineret dem og derefter reduceret frekvenserne en anelse, så det bedre kan lade sig gøre, at kontrollere elementer som strømforbrug og varmeudvikling.
Resultatet er Radeon HD 5970, som langt de fleste af os havde forventet ville komme til at hedde 5870 X2. Den mest bemærkelsesværdige egenskab i forhold til producentens tidligere dobbelt-GPU skærmkort - Radeon 4870 X2 - er, at der ligesom med Nvidia GeForce GTX 295 nu er tale om to grafiske enheder på en enkelt printplade.
Modsat Nvidia, der med GeForce GTX 295 dog valgte at kombinere to grafiske kerner, som svarede til GeForce GTX 275, har ATI denne gang smidt to uændrede Radeon 5870 chips (læs anmeldelse her) i kortet. Til gengæld har man fra ATI\'s side - og ikke helt uden en vigtig årsag - valgt at indføre frekvenser fra Radeon 5850-skærmkortet, som vi også tidligere har lavet en bedømmelse af.
Produktets største hæmsko er dog, at det ligesom både Radeon 5870 og 5850 vil blive meget svært at opdrive - på trods af, at ATI hårdnakket fastholder, at de har tilpas mange enheder parat.
Radeon HD 5970 er prissat til lige omkring 600 amerikanske dollars, hvilket under danske forhold vil betyde en vejledende salgspris på omtrent 4.000 kroner omkring lanceringen - med hensyn til diverse afgifter undervejs. I sig selv er prisskiltet lige over middel da det svarer til, at investere i to Radeon 5850\'ere - der forventeligt kan byde på en ydelse nogenlunde magen til HD 5970.
Mød Radeon HD 5970, som ATI har sendt os en referenceudgave af:
Akkurat som vi så det på de andre kort i ATI\'s nye 5000-serie er der brugt referencekøleren, der hiver luften ind gennem hullerne nede ved blæseren for derefter at føre det gennem køleren og ventilere den opvarmede luft ud af gællerne nede ved stikkene.
En ting, der bør bemærkes er dog, at kortet er stort. Meget stort. Faktisk er det hele 4 centimeter længere end lillebror Radeon 5870, så den samlede længde nu er imponerende 31,5 centimeter. Dermed kan det være en god idé lige at måle efter om Radeon HD 5970 overhovedet kan være i kabinettet, hvilket i vores halvstore midi-tower kun lod sig gøre ved at flytte harddisk-rammerne.
Nok om det. Lad os ufortrødent springe videre til kortets mere saftige og tekniske detaljer.