Er Nvidia på vej med RTX 40 SUPER kort?

geforce-rtx-40-series-graphics-cards-beyond-fast-ogimage
Rygtemøllen kører på højtryk for tiden omkring Nvidia og meget peger på, at vi snart kan se frem til RTX SUPER kort i den nye 40 serie af kort.

En del af informationen, om de måske kommende kort, kommer fra kopite7kimi på X aka Twitter.  kopite7kimi har tidligere vist sig at have gode insider informationer om netop Nvidia, så selv om det fortsat er på rygtebasis, så kan der meget vel være noget om det. 

Senest har kopite7kimi afsløret specifikationer på et kommende RTX 4080 SUPER kort, som forventet kommer baseret på den fulde AD103-300 chip fra Nvidia med 10240 CUDA cores. 

X rygter om RTX 40 SUPER kort

Der er dog ikke nogen informationer om RAM konfigurationen, men hvis vi ser på AD103 chippen, så tyder meget på at vi kan forvente en 256 bits memory bus. 

Der er også specifikationer for RTX 4070 Ti SUPER og RTX 4070 SUPER, selv om der er noget mere tvivl omkring oplysningerne der, selv fra kopite7kimi selv. Det bunder mest i, at kombinationen af både Ti og SUPER i navnet, vil gå imod de tidligere måder Nvidia har navngivet deres kort på. 

geforce-ada-4070-family-og-1200x630.jpg

Hvis RTX 4070 Ti Super kortet bliver til noget med de specifikationer, som vi ser i rygterne, så kan vi se frem til et kort baseret på enten AD103-275 chippen eller en reduceret version af AD102-175 chippen. Antallet af CUDA cores skulle efter sigende være på 8448.  

Endnu er intet bekræftet af Nvidia selv, så vi må vente og se om der kommer nogen endelige oplysninger. Det kan også sagtens nå at ende med, at de specifikationer som flyder rundt som rygter nu, er nogen som Nvidia har arbejdet med tidligere, men som ender med aldrig at blive lanceret.

Vores partnere