GeForce RTX 3080 sætter verdensrekord

High end Nvidia Ampere (1)
Gennem tests har NVIDIA GeForce RTX 3080 spillet med musklerne i overclocking, og har præsteret at ramme 2340 MHz og sætter 3DMark Time Spy verdensrekord med over 10.000 point.

NVIDIA GeForce RTX 3080 lanceringsdag efterlod en masse gamere skuffede, der håbede på at købe det nye grafikkort. NVIDIA havde simpelthen fejlkalkuleret med antallet af samples, og butikshylderne endte hurtigt som bugnende tomme. På samme tid fremviste overclockere, der havde modtaget deres grafikkort fra AiB-partnerne, gode resultater, og satte nye verdensrekorder, som efterlader NVIDIAs GeForce RTX 2080 Ti og Titan RTX i støvet.

NVIDIA GeForce RTX 3080’s standard overclocking-resultater er muligvis ikke de mest imponerende, da de bedste dies forbeholdes til custom varianter, der vil blive introduceret senere.


Men selv med eksisterende GA102-dies lykkedes det imidlertid overclockere at ramme hastigheder over 2300 MHz.

Når vi kommer til resultaterne, er de to øverste positioner i 3DMark Time Spy Extreme Hall of Fame nu erobret af GeForce RTX 3080-grafikkortet. Den øverste position er blevet indtaget af Ronaldo Buassali, som er intern overclocker hos GALAX med base i Latinamerika. Ronaldo er velkendt i overclocking-kredse, men de fleste af jer husker måske hans berømte video på YouTube, hvor han sammen med sit team omdannede et RTX 2080 Ti-grafikkort til et RTX 2080 Ti SUPER ved at bruge hurtigere GDDR6-dies fra RTX 2080 SUPER-seriekort. Du kan se videoen herunder:


Ronaldo skubbede sin GALX GeForce RTX 3080 SG sample til 2310 MHz, som resulterede med 10.595 point, hvilket er 7% hurtigere end den hurtigste RTX 2080 Ti (overclocked til 2745 MHz).

Den anden score blev indsendt af den indonesiske overclocker Lucky_n00b (Alva Jonathan). Han skubbede sit MSI GeForce RTX 3080 Gaming X Trio til 2160 MHz og scorede 10.024 point i Time Spy Extreme-benchmark, som også er hurtigere end den samme RTX 2080 Ti (2745 MHz), der blev brugt til at sammenligne ovenfor.

MSI-GeForce-RTX-3080-Gaming-X-Trio-Overclocked-World-Record-3DMark-Time-Spy-3DMark-Hall-of-Fame-1030x686.jpg

Det stopper ikke kun ved 3DMarks Time Spy Extreme, da Port Royal Hall of Fame nu også erobres af RTX 3080. Den øverste position holdes af Ronaldos RTX 3080 SG (GALAX), som blev overclocket til 2340 MHz og postede en score på 13.488 point, der overgår den hurtigste RTX 2080 Ti entry, der kører ved 2700 MHz.

Overclocking gør helt sikkert GeForce RTX 3080 til det hurtigste grafikkort på kloden lige nu, men man kan kun forestille sig niveauet for GPU-ydelse, som RTX 3090 ville være i stand til at opnå, når den rammer butikshylderne i næste uge.