Gigabyte RTX 2060 Gaming OC Pro 6G

gigabyte_rtx_2060_gaming_oc_front
En anelse forsinket kommer et kig på et RTX 2060 kort fra Gigabyte. Vi troede den gik tabt under flytningen men vi har fået den genoplivet og I skal ikke snydes!

Det er blevet tid til et kig på endnu et grafikkort. Den her gang handler det om Gigabytes RTX 2060 Gaming OC Pro 6G kort. 

Anmeldelsen har været en anelse forsinket, da den mistede livet i vores flytning til den nye platform her på Tweak. Nu er den dog blevet genoplivet og I skal naturligvis ikke snydes. 

RTX 2060 kortene repræsenterer mellemsegmentet i Nvidias Turing familie. Det er det mindste kort som bærer RTX navnet og dermed giver adgang til de ekstra features det afføder. RTX funktionerne som Ray Tracing har dog indtil videre vist sig at være lidt en død fisk, så selv om det teknisk er muligt på det testede kort, så er det dog på et niveau, hvor jeg allerede nu vil sige det ikke kan betale sig at regne det som en ekstra værdi. 

gigabyte_rtx_2060_gaming_oc_fans.jpg

Det betyder dog ikke, at RTX 2060 Gaming OC Pro fra Gigabyte ikke kan bruge på den helt traditionelle vis til alle vores ynglings spil, og det ser vi selvfølgeligt nærmere på. 

RTX 2060 kortene kommer på Nvidias Turing arkitektur og mere præcist på TU106 chippen, som er lavet på en 12 nm process. Vi får 1920 CUDA Cores sammen med 240 Tensor Cores og 30 RT (Ray Tracing) Cores. Der er 6 GB GDDR6 RAM på en 192 bits memory bus. 

gigabyte_rtx_2060_gaming_oc_front.jpg

Hvis vi tager et kig på designet på dagens kort, så er det i et afdæmpet sort design med enkelte grå elementer fordelt på kortet. Der er Gigabyte logoer på blæserne og på siden af kortet, hvor logoet har mulighed for RGB LED lys via Gigabytes RGB Fusion software.Der er også et Gigabyte logo på den sorte metal backplate, som afslutter designet meget fint. Det er bestemt ikke et kort der skriger alt for meget op, hvilket er rart at se også kan lade sig gøre. 

gigabyte_rtx_2060_gaming_oc_front_koler.jpg

Køleren er er Gigabytes Windforce 3X køler, som kommer med tre 80 mm blæsere. Der er altså et af de få RTX 2060 kort, som kommer med tre kølere.Køleblokken på kortet er udstyret med fire heatpipes, som er i direkte berøring med TU106 chippen for optimal varmeoverførsel. På trods af det så har kortet en ret lav profil, og er et to slots design, som rent faktisk ikke fylder mere end to PCIe slots. 

Kortet har en samlet længde på lige over 28 cm, så længden skal man måske være lidt opmærksom på, hvis man har begrænset plads i sit kabinet. 

gigabyte_rtx_2060_gaming_oc_io.jpg

Der skal et enkelt otte pins stik til at drive kortet og af tilslutninger får vi tre DisplayPort 1.4 og en enkelt HDMI 2.0b. 

Nvidias reference specifikation for RTX 2060 kortene er opført til en Boost Clock på 1680 MHz, men Gigabyte lover på Gaming OC Pro en boost clock på 1830 MHz, så der er lidt bonus der selv om Nvidias GPU Boost nok skal kaste lidt mere af sig, hvis jeg kender den ret. 

Prisen for Gigabytes lidt tunede bud på et RTX 2060 kort ligger pt. på lige omkring 3000 kr. 

gigabyte_rtx_2060_gaming_oc_rgb_led.jpg

Vi får se hvad de tiltag som Gigabytes har taget med køler designet kan veksles til, når vi rykker videre til vores benchmarks. Under load boostede kortet stabil til 1920 MHz, så helt som forventet giver GPU Boost os omkring 90 MHz mere end hvad Gigabyte selv lover. De tre blæsere klarer deres opgave fornuftigt, og temperaturene toppede af omkring 67 grader under belastning. Det klarer kortet med et lydniveau som ligger ca midt i feltet omkring 40 db. 

Gigabyte RTX 2060 Gaming OC Pro er testet med:  


ASRock Z390 Phanton Gaming 7
http://bit.ly/gaming7_tweak
Intel i7 8700K
http://bit.ly/8700k_tweak
16 GB Corsair Vengeance RGB Pro
http://bit.ly/vengeance_rgb_tweak
SeaSonic Prime Gold 1300W
http://bit.ly/prime1300w_tweak
Sandisk Ultra II SSD
http://bit.ly/tweak_sandisk

Vi springer videre til benchmarks og starter, som altid, med de syntetiske tests, hvor 3D Mark Time Spy står først for. Den normale version af RTX 2060, som jeg har testet i dag, har unægteligt fået det lidt hårdere i RTX familien efter SUPER versionerne af både RTX 2060, 2070 og 2080 er kommet på markedet. 

benchmark_3D Mark - Time Spy.png

Helt forventeligt lander RTX 2060 imellem RTX 2060 SUPER og Turing familiens GTX 1660TI.

benchmark_3D Mark - Fire Strike Ultra.png

Kigger vi på Fire Strike Ultra er fordelingen stort set identisk, med en placering på rangstien helt som vi så før. 

benchmark_Superposition.png

Superposition testen er den sidste syntetiske, og her er ikke så meget andet at tilføje, da fordelingen igen som forventet er som de andre syntetiske tests i lineuppet. 

Vi springer videre til spil og ser om den reelle ydelse i spil afviger fra de syntetiske resultater. I sammenligningerne her har jeg kun taget 1080p og 1440p opløsningerne med, da kortet her ikke kan siges at sigte efter 4K gaming. 

benchmark_Assassins Creed Odyssy_01.pngI Assasins Creed her kan vi se at vi ved Full HD lige klemmer os op på 60 FPS, mens 1440p resultaterne lander et godt stykke under under. Assasins Creed er dog også et af de mest krævende spil i vores tests.

benchmark_Assasins Creed Odyssy_02.pngSammenligner vi resultaterne med de andre kort er det tydeligt, at vi ligger i den lavere ende men springet til den nye SUPER version af kortet er faktisk ikke ret stort trods alt.

benchmark_Call of Duty - Black Ops 4_01.pngNæste spil er  Call of Duty Black Ops 4, som ikke er helt så krævende hvilket selvfølgeligt også kan ses i resultaterne, hvor high refresh gaming kan klares uden problemer i begge de testede opløsninger.

benchmark_Call of Duty - Black Ops 4_02.pngI sammenligningen lander resultaterne med en fordeling der ligner de tidligere. Et fint spring fra GTX 1660Ti kortet, men stadig et stykke op til SUPER.

benchmark_Deus Ex - Mankind Divided_01.pngDeus Ex Mankind Devided bliver igen lidt mere krævende, og det giver sig mest til udtryk når vi bevæger os op i 1440p, hvor kortet kommer ind under 60 FPS.

benchmark_Deus Ex - Mankind Divided_02.pngSammenligningen viser os her at vi i den her lidt ældre titel faktisk bliver overhalet minimalt af GTX 1660Ti kortet i testen her. Jeg undrede mig lidt over resultatet, men det blev ved med at gentage sig.

benchmark_Far Cry 5_01.pngFar Cry 5 er en af de mere tilgivende titler i vores benchmarks og det er selvfølgeligt også tilfældet her, hvor vi ser rigtigt gode resultater i begge de testede opløsninger. Så her er der også god mulighed for at udnytte sin high refresh skærm, hvis man har sådan en selv ved 1440pbenchmark_Far Cry 5_02.pngI sammenligningen placerer kortene sig forventeligt men her er RTX 2060 faktisk lige i hælene på SUPER versionen, så det er ikke dårligt klaret. benchmark_Shadow of the Tomb Raider_01.pngVi springer videre til Tomb Raider og her får vi igen solide resultater ved begge opløsninger, hvilket er lækkert at se. Det er et super flot spil, og det er lækkert at man med et RTX 2060 stadig kan klemme 1440p over 60 FPS.

benchmark_Shadow of the Tomb Raider_02.pngI sammenligningen kan vi se at at GTX 1660Ti igen ligger lige i hælene på os, mens RTX 2060 SUPER trækker fra.

benchmark_The Witcher 3_01.pngNæste spil i rækken er The Witcher 3 og igen kan vi se super gode resultater fra vores nye testede kort. Det ligger bundsolidt på FPS med mulighed for High Refresh på begge de testede opløsninger.benchmark_The Witcher 3_02.pngI sammenligningen kan vi se at vi er tilbage til den ret forventelige placering kortene imellem, som vi så i starten.

benchmark_Overwatch_01.pngSidste spil er Overwatch, hvor vi ikke overraskende ikke har de mindste problemer. Ved Full HD er vi ved at nærme os 300 FPS grænsen i spillet og 1440p lander langt over 100 FPS, så der er ikke meget at klage over i Overwatch.

benchmark_Overwatch_02.pngSammenligningen giver os igen en velkendt plads i forhold til de indbyrdes placeringer.


Konklusion:

Så er vi igennem på den anden side og konklusionen her må være, at vi på ydelsesfronten ligger solidt til gaming i Full HD, hvor alle de testede spil kom over 60 FPS. Ved 1440p skal der lidt justering af indstillingerne til, hvis alle spil skal må med op på de magiske 60 FPS. Der står kortet altså ikke helt så klippefast som ved Full HD.

Den samlede konklusion her kan ikke andet end blive lidt farvet af, at der i mellemtiden er kommet en ny opdateret version af RTX 2060 i form af SUPER kortene.  Prisen på RTX 2060 Gaming OC Pro fra Gigabyte er som sagt 3000 kr. Med de nye SUPER kort på markedet står Gigabytes egen RTX 2060 SUPER WindForce OC opført flere steder på nettet til under 300 kr. mere. Det ændre alt andet lige værdien i dagens testede kort en del. 

gigabyte_rtx_2060_gaming_oc_load.jpg

Det betyder altså, at det, som markedet er nu efter SUPER kortene er landet, er meget svært at anbefale den her her version af kortet. For 300 kr mere kan man få et ret sammenlignelig kort fra Gigabyte selv, som giver bedre ydelse over hele linjen. 

Teknisk er der ikke en finger at sætte på RTX 2060 Gaming OC Pro kortet her, men markedet har ændret sig så meget, at den med sin nuværende pris ender som taberen i et meget konkurrencepræget prissegment. Kortet er simpelthen blevet overhalet af SUPER kortenes ankomst. Hvis vi på et tidspunkt ser et prisfald på kort som det her, så vil det dog være en anden sag og så er det værd at overveje. Der er et stykke ned til GTX 1660Ti kortene endnu prismæssigt, så der er plads til prisjusteringer. Hvis det ikke sker, så vil jeg springe kortet over og tage en af SUPER versionerne i stedet for. 

gigabyte_rtx_2060_gaming_oc_kasse.jpg

Vi ender med en endelig karakter på 6, for et kort som isoleret set yder fornuftigt, men som er blevet overhalet på prisen af andre kort der gør det bedre for kun en lille prisstigning. 

Godt: 

- Afdæmpet design til dem der ikke er på regnbuer og kort der skriger “gaming”
- Relativt lydsvagt kort.

Skidt: 

- Prisen! Kortet er blevet overhalet af SUPER versionerne som i nogen tilfælde kun koster under 300 kroner. mere. . 

Vores partnere