Huawei nu som grafikkortproducent

huawei gpu enterprice
Mens vi venter på, at Intel afslører sin Xe-diskrete GPU, vil det uden tvivl tage et stykke tid, før vi ser det i et faktisk produkt. I mellemtiden er Huawei efter sigende ved at afslutte en flerårig indsats for at opbygge den første kinesiske diskrete GPU til server- og HPC-markederne.

GPU-markedet vil derfor potentielt få en ny spiller fra Kina. Ifølge en rapport fra en sydkoreansk publikation opretter Huawei en ny afdeling i landet kaldet Cloud og AI Business Group for at påtage sig opgaven om at værende en konkurrerende faktor mod Nvidia og AMD i enterprise segmentet.

Det siges, at den kinesiske tech-gigant forbereder sine første GPU'er til en udgivelse i slutningen af 2020, med øjnene rettet mod server- og supercomputermarkederne - i det mindste først i første omgang. Med henblik herpå har de angiveligt ansat nogle tidligere Nvidia-ingeniører, men virksomheden påpeger de vil gå all-in på at headhunte de nødvendige talenter fra Sydkorea, da det er her den nye afdeling skal danne fundament. 

Normalt skulle man tro, at Huawei kun ville fokusere på sin ARM-indsats, da det er her, hvor Huawei har haft sin stærke side, og har formået at slå Qualcomm i kapløbet til 7nm samt at producere den første high-end mobile SoC med integreret 5G-kapacitet. Til enterprise-systemer har uawei bygget Kunpeng 920 - en 180W, 64-core, ARM-baseret server CPU, der i øjeblikket evalueresaf virksomheder som Tencent for cloud-gamingtjenester.

Der har tidligere være mindre indikationer om, at Huawei måtte ønske at udvide sin horisont - virksomheden har allerede bygget flere AI-acceleratorløsninger, der er i stand til at konkurrere mod Nvidia. F.eks. er Huaweis Ascend 910-chip i stand til at levere 256 teraflops med halv præcisionsydelse, hvilket er to gange hurtigere end Nvidias Tesla V100-løsning i visse scenarier.

Dette resultatet opnås med et sammenligneligt strømforbrug på op til 310 W, delvis takket være det faktum, at Huawei's Da Vinci-mikroarkitektur er bygget på en 7nm + proces node. Den bruger også et chiplet-design, der kan reducere de samlede omkostninger. Og bedst af alt kommer det med PCIe 4.0, HCCS og RoCE interface support.

Vi ved også ud fra tidligere rygter, at den kinesiske regering har planer om at udskifte al udenlandsk hardware og software fra deres offentlige infrastruktur og institutioner til fordel for lokale alternativer i 2022. Vi har for nylig set to x86 CPU'er produceret af Zhaoxin, et indenlandsk selskab med opbakning fra den lokale regering.

Det kan være en tilfældighed, men Huaweis GPU-indsats kan være knyttet til Kinas planer for teknologisk uafhængighed. Landet har pumpet milliarder i virksomhedens mobile og IoT-virksomheder gennem årene, så dette ville være en oplagt forretningsmulighed. Og hvem ved - en dag kan vi måske også blive præsenteret for forbruger-GPU'er fra Huawei for at tage kampen imod Nvidia og AMD. På det tidspunkt bør vi også være i stand til at sammenligne dem med Intels mystiske Xe GPU'er.


Source & Image credit:

Huawei, Theelec, reuters

Vores partnere