Nvidia RTX 4060Ti lige om hjørnet

geforce_rtx_3060_ti_desktop71
Det er ikke den store hemmelighed at der er flere kort på vej i Nvidias 4000 familie af grafikkort. Selv om Nvidia ikke officielt har meldt noget ud så er der efterhånden så mange spor at vi er ret sikre på at RTX 4060 og 4060Ti er lige om hjørnet.

Rygtemøllen har kørt på højtryk den seneste tid, i forhold til nye grafikkort fra Nvidia. Meget af det er naturligvis båret af ønsket fra mange, om mere budgetvenlige grafikkort. Det har overordnet set været en af de største klagepunkter ved Nvidias nye serie af grafikkort. Stigningen i pris har simpelthen ikke fulgt stigningen i ydelse, sammenlignet med tidligere generationer. 

PALIT-RTX-4060-TI-SERIES-1.png

Derfor er der en del opmærksomhed rettet imod det "mindre" kort i familien, og her tyder alt på at RTX 4060Ti bliver næste trin. Seneste har folkene hos VideoCardz.com spottet et RTX 4060Ti kort fra Palit listet på en russisk hjemmeside. 

Ud over tilsyneladende at bekræfte, at kortet er lige om hjørnet giver det os også nogle tekniske detaljer. Vi kan se at kortene er listet med 8GB GDDR6 RAM på en 128 bits memory bus. 

videocardz.com rtx 4060ti specs.jpg

Andre tekniske oplysninger som er kommet frem igennem rygtemøllen omkring RTX 4060Ti viser os, at vi kan se frem til et kort med 4352 CUDA Cores på AD106-350 GPU chip. Det er med en base clock på 2310 MHz og en boost clock på 2535 MHz og en TDP på 160W. 

Alt peger på en lancering sidst i maj. Det er en tidsramme der passer med Computex i Taipei, som ligger netop her. Vi skal afsted til computex i år, så hvis der er nye kort kan vi naturligvis se nærmere på dem. 

Vores partnere