AUTHOR : Michael Hermansen
PUBLISHED : 2019-10-17 09:51

PowerColor Red Dragon RX 5700


PowerColor er klar med deres version af et Radeon RX 5700 grafikkort, og vi har selvfølgelig ikke været langsomme til at sige ja tak til at teste det af. Et kort, der primært henvender sig til 1080p gaming.

powercolor_logo.jpg

Med PowerColor Red Dragon Radeon RX 5700 grafikkortet tager vi hul på en test af et kort, der primært henvender sig til brugeren, der vil ud i 1080p gaming eller til ren eSports gaming. Hvordan det hele spiller an, finder vi ud af om ikke så længe.

Specifikationer:

  • Graphics Engine: AXRX 5700 8GBD6-3DHR/OC
  • Video Memory: 8GB GDDR6
  • Stream Processor: 2304 units
  • Engine Clock: 1720MHz(Game) /up to 1565MHz (Base) / up to 1750MHz(Boost)
  • Memory Clock: 14.0 Gbps
  • Memory Interface: 256-bit
  • DirectX® Support: 12
  • Bus Standard: PCIE 4.0
  • Standard Display Connectors: HDMI/ DisplayPort x3
  • OpenGL Support: Yes
  • Max resolution DisplayPort: 4096x2160
  • Max resolution HDMI: 4096x2160
  • Board Dimensions: 240mm*132mm*41mm
  • Minimum System Power requirement: 650W
  • Extension Power Connector: One 6-Pin and One 8-Pin PCI Express Power connectors

Features:

  • CrossFireX™ Technology support: Yes
  • AMD Stream Technology support: Yes
  • AMD Eyefinity Technology support: Yes
  • AMD Hypermemory 

powercolor_rx_5700_red_dragon_gaming_grafikkort.jpg

Kassen er kommet på testbordet, og vi er klar til at komme i gang med at pakke ud, tage billeder og køre benchmarks, så vi kan se, hvad PowerColor Red Dragon Radeon RX 5700 egentlig har at byde ind med.

grafikkort powercolor_rx_5700.jpg

Red Dragon RX 5700 måler 24 centimeter i længden, og der er tale om et standard 2-slot grafikkort med to blæsere, der understøtter 0 dB teknologien, så kortets blæsere ikke starter, før chippen er over 60 grader varm.

rx5700_gaming_grafikkort_heatpipes_powercolor.jpg

8GB_gaming_rx5700_grafikkort_heatpipes_powercolor.jpg

Køleløsningen på PowerColor Red Dragon RX 5700 kortet har direkte kontakt med kortets grafikchip, og der er i alt seks store heatpipes, der afvikler varmen fra kortet. VRAM bliver passivt kølet, mens strømstyringen er aktivt kølet med en heatpad, der har kontakt med en heatpipe. 

gaming_rx5700_grafikkort_gddr6_powercolor_8GB_rgb.jpg

Kortet er helt uden RGB, mens der omkring blæserne er en krom kant, og der er også blevet plads til et PowerColor logo på toppen af frontcoveret. Hvis man ikke er til det helt store farvespil i ens maskine, så er kortet her et rigtig godt bud på et kort, der kan imødekomme det krav. Personligt er jeg stor fan af ethvert kort, der ikke kun fokuserer på RGB, men det kan ikke undgå at indskrænke brugergruppen.

red_dragon_gaming_rx5700_backplate_powercolor_8GB_rgb_grafikkort.jpg

gaming_red_dragon_rx5700_powercolor_8GB_rgb_grafikkort.jpg

Power Red Dragon Radeon RX 5700 kortet kommer med dual BIOS, der kan skiftes imellem ved at bruge den lille switch i toppen af PCB'et. Man kan skifte imellem en silent og en OC BIOS. Vi tester med OC BIOS, hvor lydsvaghed bliver nedprioriteret for at få mere power ud af kortet. Her skulle kortet kunne booste til 1750 MHz, men jeg fik en maks clock på 1695 MHz under testfasen. Det er dog stadig mere end kortets base clock på 1565 MHz. Boost frekvensen er ikke skruet en masse op i forhold til AMD's referencedesign, men base clock er hævet fra 1465 til 1565 MHz.

red_dragon_rx5700_powercolor_gddr6_rgb_grafikkort_gaming.jpg

Radeon PowerColor RX 5700 8GB GDDR6.jpg

På bagsiden af kortet er der blevet plads til en stor 1,5 mm tyk backplate, som både medvirker til at køle kortet, da det har kontakt med kortets varme dele, men det er også med til at sikre kortet imod at bøje i PCB'et, når det hænger i ens kabinet. I det store hele er det et rigtig lækkert kort med en solid kampvægt og en kvalitetsfølelse udover det sædvanlige i den prisklasse.

grafikkort Radeon PowerColor RX 5700 8GB GDDR6.jpg

Af tilslutningsmuligheder har vi tre Displayport- og en HDMI port. Her har PowerColor altså ikke ændret på AMD's referencedesign, hvilket som sådan heller ikke er et problem, da RX 5700 ikke nødvendigvis er det rette kort til VR, og vi kommer ikke til at få brug for mere end fire skærme. Typisk vil der være tale om et single eller dual skærm setup til den gængse gamer. 

benchmarks grafikkort PowerColor RX 5700 8GB radeon red dragon.jpg

Det er blevet tid til at samle systemet, så vi kan få startet op og reinstalleret Windows og gøre klar til benchmarks. 

pci_express_benchmarks RX 5700 8GB radeon red dragon PowerColor.jpg

PowerColor Red Dragon Radeon RX 5700 kortet skal have strøm fra et 6- og en 9-pins PCIe stik fra ens strømforsyning, hvilket giver det en samlet TDP på 300 watt, der burde have givet kortet masser af overhead til at kunne opnå sin boost clock frekvens. PowerColor foreskriver, at man som minimum skal bruge en 650 watt strømforsyning, hvilket passer fornuftigt til kortets størrelse, så man ikke går ned på strøm.

Test

Vi er nu færdige med den visuelle gennemgang, og derfor kan vi komme i gang med den reelle testfase. Som jeg benævnte tidligere, så lykkedes det mig ikke at ramme kortets foreskrevne boost frekvens, selvom kortet blev sat rigeligt under pres. Under fuld load med en clock frekvens på 1695 MHz målte jeg en dB på 37 og en temperatur på 71 grader. I idle var temperaturen 46 grader, men selvom den temperatur lyder af vel meget, så er det på baggrund af, at kortet kører 0 dB i idle, og blæserne derved står stille. Så det er, som det skal være. Rent støjmæssigt kunne man godt have tænkt sig, at det larmede lidt mindre, men det er også et billigere kort, og derfor er der nok sparet lidt på køleløsningen.

Test setup

  • ASRock Z390 Phantom Gaming 7
  • Intel Core i7-8700K
  • 16 GB G.Skill TridentZ Royal 3200 MHz
  • Western Digital Black 1 TB NVMe SSD
  • SeaSonic Prime Gold 1300W

powercolor_rx_5700_8gb_test_01_firestrike_ultra.jpg

Vi starter ud med 3DMark Firestrike Ultra, og her ser vi egentlig meget fint AMD's formål med RX 5700 kortet. Det lægger sin ind lige under RTX 2070 grafikkortet, og det er en lillebroder til XT kortet, der skal tilbyde den nyeste PCIe Gen. 4 teknologi med AMD's seneste features med et lavere prisskilt. Dog er PCIe Gen. 4 mere show off på grafiksiden, da Gen. 3 stadig er rigeligt til forbruget i dag. Men i fremtiden bliver det en god ting at have med.

powercolor_rx_5700_8gb_test_02_time_spy.jpg

Det næste træk i 3DMark serien er Time Spy, og her ser tingene lidt anderledes ud. RTX 2070 er trukket fra os, og vi ligger også lidt under Taichi XT kortet, som min kollega Kenneth testede for nyligt. I forhold til grafiske opgaver kan PowerColor Red Dragon Radeon RX 5700 kortet fint klare sig til en vis grad.

powercolor_rx_5700_8gb_test_03_assassins_creed_odyssey_standalone.jpg

Assassins Creed: Odyssey er vores testspil i den tunge ende, og her ser vi tydeligt, at RX 5700 kommer på prøve i alle tre opløsninger, når vi skruer detaljegraden op på maks. Man kan selvfølgelig vælge at sætte sidstnævnte ned i 1080p og derved stadig opnå en spilbar oplevelse, men i første omgang bliver vi presset under 60 FPS grænsen med tunge drops til omkring 10 FPS.

powercolor rx 5700 red dragon


powercolor_rx_5700_8gb_test_04_assassins_creed_odyssey_comparison.jpg

På sammenligningsbasis ser vi også, at kortet ganske forventeligt ender et stykke nede af listen, hvilket var helt forventeligt. Odyssey er bare et tungt spil, der sætter alle grafikkort på prøve.

powercolor_rx_5700_8gb_test_05_far_cry_5_standalone.jpg

Far Cry 5 er beregnet til at teste, hvordan grafikkortet klarer sig i midrange spil, og her ser vi tydeligt, at PowerColor Red Dragon Radeon RX 5700 kortet kommer mere til sin ret med detaljegraden sat til maks. I 1080p kommer vi over 100 FPS i gennemsnit, og sætter man detaljegraden ned, så ville det være muligt at opnå 144 Hz. Det kan også fint klare sig i 1440p, mens 4K sætter det til kort, hvor mængden af FPS i min optik gør det uspilleligt. Men jeg havde heller ikke forventet 4K performance.

powercolor_rx_5700_8gb_test_06_far_cry_5_comparison.jpg

Når vi sammenligner, ser vi igen det samme billede som med Assassins Creed: Odyssey. RX 5700 kortet er et fint midrange kort, der kan klare sig rigtig fint i både midrange- og eSports titler. De tunge spil vil være en prøvelse, men det kan godt lade sig gøre, hvis man kan "nøjes" med 60 Hz spiloplevelser.

powercolor_rx_5700_8gb_test_07_overwatch_standalone.jpg

Når vi snakker eSportstitler, der tale om et helt andet scenarie, hvor vi virkelig kan se, at RX 5700 pludselig kommer til sin ret. Vi ender med alt på maks i detaljerne på næsten 160 FPS, og vi er stadig vel over 100 af slagsen i 4K. Så det må vist være nemt at sige, at RX 5700 serien føler sig vel tilpas i denne genre af spil.

powercolor_rx_5700_8gb_test_08_overwatch_comparison.jpg

Selvom vi ikke kommer i nærheden af Overwatch's FPS cap på 300, så er det altså stadig et kort, der kan spille fint med i eSports-klassen, og det kan lade sig gøre på et mere brugervenligt budget.

Det samlede blik er, at AMD kæmper sig fint ind på entry- og midrange level klassen, når det kommer til spilgenrer. Som nævnt tidligere er de tungeste AAA titler en prøvelse for PowerColor Red Dragon Radeon RX 5700 grafikkortet, og her skal man altså være indstillet på at skulle ned i detaljegraden, hvis man vil have mere end 60 FPS i spil.

powercolor_logo.jpg

Klik her for at læse om PowerColor Red Dragon Radeon RX 5700 på PowerColors hjemmeside!


Pris

I skrivende stund, den 16. oktober 2019, ligger PowerColor Red Dragon Radeon RX 5700 kortet med et prisskilt på 3.199,00 kroner. Til en vis grad kæmper kortet fint sig ind på listen over kort, og dets nærmeste konkurrent må være RTX 2060 Super kortet, som kan fås i prisklasser omkring 3.000,00 kroner og opefter. Derfor er der ikke som sådan noget gevinst at hente på prissiden, men kortet kan da heldigvis være med i prisklasen, hvilket er en sejr i sig selv. Så AMD er absolut med igen.


08_backplate_rx_5700_1080p_gaming_graphics_card.jpg

Konklusion

Konklusionen fra dagens anmeldelse må derfor være, at PowerColor Red Dragon Radeon RX 5700 kortet kæmper fint side om side med sin tilsvarende konkurrent fra NVIDIAs side, som i denne omgang bliver RTX 2060 serien, da de lander i samme prisklasse. Der er ikke noget speciel gevinst ved at gå efter den røde side fremfor den grønne, men det fede her er, at PowerColor har lavet en version af AMD's RX 5700 kort, der fint kan være med. Derfor har NVIDIA ikke den samme monopol på entrylevel/midrange segmentet, og det er rigtig interessant for markedet. Så for den del har PowerColor faktisk gjort det rigtig godt. 

Designmæssigt synes jeg, at kortet her er en rigtig perle, fordi der ikke er satset på RGB fremfor alt andet. Vi har et afdæmpet sort kort med lidt krom detaljer og en backplate i børstet stål. Det giver et minimalistisk look, der passer ind i diverse builds, hvor man ikke satser alle sine penge på RGB lys. Jeg ved, som tidligere nævnt, godt, at det indskrænker brugerkredsen en del, fordi RGB har en stor indflydelse på mange builds i dag. Jeg kan bare stadig godt lide at se, at nogen producenter godt kan se fornuften i et no nonsense grafikkort, hvor pengene er brugt på performance frem for LED dioder.  Ydelsen passer egentlig meget godt ind i det segment, som AMD og PowerColor her stiler efter, så lige der vil jeg ikke brokke mig. Dog ærgrer det mig stadig, at kortet er opstillet til at kunne booste til 1750 MHz, når det kun opnår knap 1700 MHz. Vi mangler lige det sidste skub, der måske kunne give os et par ekstra frames i den sidste ende. Men sådan skulle det altså ikke være i denne omgang.

Skal vi kigge på det samlede overblik efter dagens test, så synes jeg, at PowerColor Red Dragon Radeon RX 5700 fortjener et solidt 8-tal med en Safe Buy Award.

Godt:

  • Fornuftig ydelse
  • Dejligt stilrent, no nonsense design
  • 0 dB teknologi giver en dejlig ro under idle load
  • Prismæssigt matcher det sin konkurrent fra NVIDIA

Knapt så godt:

  • Nåede ikke sin annoncerede boost clock frekvens
  • Støjer lidt meget under fuld load

Score: 8 + Safe Buy Award

13_end_picture_rx_5700_atx_motherboard.jpg


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic