Jeg har været inde på Fractal Design’s hjemmeside, for at finde specifikationerne på Pop Mini Silent.
Specifikationer og features
Blæser support:
Radiator support:
Du kan også læse vores test Fractal Design Pop Air RGB - Mere farve!: Test
Rundt om Pop Mini Silent
Pop Mini Silent er et mini tower kabinet, kabinettet vi har modtaget til test er den sorte. Det kan også fås i hvid, og i Air udgave, fremfor Silent. Det ses tydeligt på størrelsen og den indvendige plads. Designet er meget stilrent, med Silent udgaven, hvor det er tydeligt at se linjerne skal være rene og ikke meget pryder udseendet.
Fronten er fast, og der er kun gjort plads til luftindtag på siderne af fronten. Fronten er yderligere todelt, hvor det er muligt både at installere eventuelt et DVD drev, eller bruge den medfølgende kasse til opbevaring.
Fronten kan tages af ved at hive blidt, der sidder intet fast af ledninger, som skal tages højde for. Det samme gør sig gældende når den skal sættes på plads igen, kan den blot sættes nemt på igen. Det kan være en fordel at tage nederste del af først, da den sidder fast med magnet, og derfor nemt falder af, når der hives i selve fronten. Der er intet støvfilter i fronten, eller i bunden foran.
På toppen er Pop Mini Silent udstyret med, tænd/sluk knap, indgang til lyd, mikrofon samt to USB-A 3.0 indgange. Til sidst er der gjort klar til USB-C, som skal købes separat.
Med sideglasset fjernet, kan vi få et kig ind, hvad det lille kabinet har at byde på. Der er integreret PSU cover som går fra den ene ende til den anden, sammen med gitter omkring PSU, for at strømforsyningen kan komme af med varmen. Det er muligt at montere op til tre 120mm blæsere eller én 120mm blæser og én 140 blæser.
Pop Mini Silent kommer med tre 120mm Aspect blæsere, hvor de to af dem er installeret i fronten.
På bagsiden har vi fire PCIe ekspansions slots, og vi har den sidste Aspect blæser installeret bagtil.
Det er ikke fordi Pop Mini Silent er blevet forsynet med et avanceret kabel management system, men Fractal Design har stadig valgt at tilføje gode muligheder for at trække kabler rundt i kabinettet, samt sørget for at de bliver skjult mest muligt fra fronten. Der er mulighed for montering af to 2.5 harddiske på bagsiden.
Længere nede har vi ét bur, med mulighed for at montere to 3.5 eller 2.5 harddiske. Det er det er mini kabinet, giver det dog også nogle plads problemer i forhold til kabler, når strømforsyningen skal monteres, hvis buret skal være i brug.
Montering af hardware
Inden vi går videre til monteringen, tager vi et hurtigt kig på det medfølgende tilbehør. Vi har de nødvendige skruer til montering af bundkort, harddisk og grafikkort. Vi har også nogle puder, som skal bruges til montering af SSD harddiskene, og til sidst nogle sorte strips til at kunne fastgøre kablerne, udover de velcrobånd som i forvejen er monteret til kabinettet.
Strømforsyningen sættes ind fra siden. Derefter kan strømforsyningen skrues fast til selve kabinettet bagpå, med fire skruer.
Med monteret ITX bundkort og et stort grafikkort, kan vi se hvordan kabinettet har mulighed for at få presset en god del hardware i sig. Med denne størrelse grafikkort, vil det dog ikke være muligt at montere radiator i fronten.
Pris
Pop Silent Mini fra Fractal Design er kun lige kommet ud. Jeg har dog under testen haft fundet den til en pris på 921,- DKK. Hvilket godt kan være i den høje ende for så lille et kabinet, vi kommer dog nærmer ind på det under konklusionen.
Ønsker du at se flere detaljer omkring Pop Mini Silent, kan du finde mere på Fractal Designs hjemmeside, ved at klikke på banneret.
Konklusion
Vi er kommet til enden af testen på Pop Mini Silent fra Fractal Design. Med et lille kabinet som virkelig har fået design til at passe på alles kontorbord. Både størrelse, udseende og det lyddæmpende materiale gør det til et oplagt kabinet, som skal bruges hvor udseende betyder noget. Pop Mini Silent er utrolig nem at arbejde med, og der er også en del plads til at kunne få noget hardware ind, som sagtens kan give dig en god gaming oplevelse, eller hvis du sidder med andre tunge programmer, men stadig ønsker det skal sidde i et mindre kabinet, for at fylde mindst muligt. Det mærkes med det samme hvilken god kvalitet materialerne er, når du står med Pop Mini Silent. Det betyder også at prisen, selvom den kan virke lidt høj, er på sin rette plads. Fractal Design har ikke valgt at lade sig nøjes, og de har sørget for at skabe et produkt, som på mange måder er gennemført ved hver en detalje. Fra en lille skuffe i fronten til det lille Fractal Label. Udover det så får vi med denne størrelse kabinet alle de nødvendige blæsere som kan monteres. Det er derfor ikke et sted, hvor du skal medregne ekstra blæsere, hvis du skal bygge en ny computer.
Alligevel så kan der komme en ekstra udgift med Pop Mini Silent, og det er brugen af USB-C. For her har Fractal Design ikke valgt at lave det som et medfølgende addon ved køb, det er noget du efterfølgende skal investere i, hvilket virker dumt. De fleste ny bundkort har mulighed for USB-C, hvilket gør det underligt at det ikke er noget som enten er fast monteret fra start, eller kunne følge med ved siden af, som brugeren selv kunne vælge at montere, hvis behovet er der.
Det gør også at jeg slutter af med at give Pop Mini Silent en score på 9 ud af 10 sammen med great product. Det er et kabinet som er på mange måder helt gennemført og et flot stilrent design, som nok vil tiltale mange. Men det er også et kabinet, hvor den lille USB-C ikke burde have væltet budgettet eller prisen for at få den med fra start, hvilket gør det dumt at lade hver.
Godt
Knap så godt
Score: 9 + Great Product