Huawei Mate 30 Pro lanceret - farvel til Google

Huawei-Mate-30-Pro-event-image
Huawei har tidligere i dag lanceret Mate 30 Pro, men så imponerende som specifikationerne måske lyder, så er det altså et farvel til Google - samt et farvel til det danske marked.


Huawei Mate 30 Pro blev lanceret i eftermiddags i München, Tyskland og det nye flagskib lover godt på papiret. Hvad der dog lover knap så godt, er Huaweis nuværende situation. De amerikanske sanktioner hænger stadig over hovedet på Huawei, hvilket har medført at Mate 30 Pro ikke får glæde Google Mobile Services, altså alle Google’s apps, herunder Google Play Store.

Mate 30 Pro lander med Huawei’s egen version af Android 10, baseret på EMUI.

Ifølge Huawei, lover de at skyde 1 milliard dollars ind i deres eget system – Huawei Mobile Services, der skal sikre udvikling af apps og marketing.


Specifikationer

Hvis vi tager et kig imod specifikationer, ser det meget lovende ud. Mate 30 Pro ankommer med det nyeste flagskibs-chipset fra Huawei – Kirin 990, sammenkoblet med 8GB RAM og 256GB lagerplads. Her er der optimeret på strømeffektivitet sammenlignet med Kirin 980, desuden er der også indbygget 5g-modem.
Batteriet er på hele 4500 mAh sammenkoblet med 40W hurtigladning og ny samt forbedret trådløs opladning på 27W.

Farvevalget til Huawei Mate 30 Pro, strækker sig over seks farver: grøn og orange i læder, sølv, grøn, lilla og sort med for- og bagside i glas.

huawei-kirin-990-5g_chipset.jpg


Display

Det nye ”Horizon display” i Mate 30 Pro er bestemt spændende, med en skærm der strækker sig helt ud i siderne. OLED skærmen er på 6,53” i en FHD+ opløsning. Den buede skærm der stort set dækker det meste af siderne, er tiltænkt at fungere som fysiske knapper ”side-touch” til blandt andet volumen og kamera.


Kamera

Her har Huawei formået at integrere fire kameraer på bagsiden, bag en rund cirkel af glas. Kameraerne består af fire forskellige typer, et 40MP ”SuperSensing” hovedlinse, et 40MP ultra-wide ”Cine”, et 8MP telefoto og sidst men ikke mindst, et 3D ToF dybde-sensor. Kameraet er desuden i stand til at zoome 3x optisk, 30x digitalt, eller 45x igennem hybrid-zoom.
Selfie-kameraet er på 32MP i sammenspil med et 3D ToF dybde-sensor.

Huawei_Mate_30_Pro_kamera_features.jpg



Tilgængelighed

Som nævnt tidligere kommer Huawei Mate 30 Pro desværre ikke til Danmark. Huawei har dog nævnt at den lander i Europa, men hvornår og hvordan er endnu uvist.
ydermere nævner Huawei, at de vil fokusere på en smartphone til det danske marked, som bliver fremvist i slutningen af oktober.

Den internationale pris på Huawei Mate 30 Pro lyder på 1.099 euro for versionen med 8GB RAM, 256GB, men uden 5G.

5G versionen med samme mængde RAM og lagerplads, lander på 1.199 euro.

huawei_mate_30_pro_colors.jpg



Billeder og kilder: Huawei, Mobilsiden

Vores partnere