OnePlus 9 Pro brugere melder om overophedning

OnePlus 9 Pro overophedning
OnePlus lancerede OnePlus 9-serien i sidste måned. Nu rapporterer mange OnePlus 9 Pro-købere, at de står over for konstante problemer med overophedning, især når de bruger kameraet.

Flere af disse klager er endt hos forums.oneplus.com, hvor frustrationerne får frit spil. Ifølge rapporter bliver enheden opvarmet, selv under optagelse af et minuts 4k 60 fps video. Nogle brugere rapporterer også, at enheden låser dem ud af kamerainterfacet med en temperaturadvarsel. Selvsamme fejl er også meldt ind under reviews af OnePlus 9 Pro.

OnePlus 9 Pro overophedning.JPG

OnePlus siger, at de er opmærksom på problemet. Virksomheden fortalte blandt andet til Android Police, at de forventer at løse problemet med overophedning gennem en softwareopdatering ”i løbet af de næste par uger.” Hvis du planlægger at indkøbe en OnePlus 9 Pro og kan vente et par uger på et eventuelt fix af problemet, eller om den lovede opdatering ankommer og løser overophedning vil det, efter vores overbevisning, være det optimale.

Et andet problem, som brugere rapporterer, har at gøre med batteriet. Nogle brugere omtaler, at batteriets levetid er gennemsnitlig, selv med batterioptimeringer, og selv på standby, ser batteririet ud til at drænes mere end forventet. Vi bliver nødt til at afvente, om fremtidige OTA-opdateringer forbedrer batteriets levetid.

Dette er ikke første gang OnePlus-enheder står over for problemer lige efter lanceringen. Vi kunne blandt andet spole tiden tilbage til, da OnePlus 8T-enheder var plaget af fingeraftryksproblemer, som den kinesiske kæmpe til sidst løste gennem en softwareopdatering. En anden hændelse var problemer med en frustrerende grøn farvetone på skærmen på OnePlus 8 Pro.

Er du ejer af en OnePlus 9 Pro, så lad os h, øre fra dig i kommentarfeltet herunder.

 

Source & Image credit:

OnePlus

Vores partnere