ASRock X570 Taichi ATX

asrock x570 taichi chipset front
I forbindelse med lanceringen af AMD's nyeste X570 chipset og Ryzen 3000 serien har vi også fået fingrene i et ASRock X570 bundkort, som vi glæder os rigtig meget til at vise frem.

asrock_logo.jpg

ASRock er en gammel kending på redaktionen, som vi har haft rigtig mange gode samarbejder med gennem tiden. Derfor stod de da også klar med en stak X570 bundkort, og i første omgang skal vi kigge på et kort, der kombinerer et lækkert design med alt, hvad det nye chipset har at byde ind med. Vi skal nemlig tjekke ASRock X570 Taichi ud.

ryzen_zen_2_3xxx_series_09_amd_x570_chipset_part_2.jpg.jpg

Vi har lavet en gennemgang af Ryzen 3000 og AMD X570 chipsettet, som I kan læse her!

De tekniske specifikationer:

  • Supports AMD AM4 Socket Ryzen™ 2000 and 3000 Series processors
  • Intel® Wi-Fi 6 802.11ax (2.4Gbps) + BT 5.0
  • Supports DDR4 4666+ (OC)
  • 3 PCIe 4.0 x16, 2 PCIe 4.0 x1
  • NVIDIA® NVLink™, Quad SLI™, AMD 3-Way CrossFireX™
  • 7.1 CH HD Audio (Realtek ALC1220 Audio Codec), Supports Purity Sound™ 4 & DTS Connect
  • 8 SATA3, 2 Hyper M.2 (PCIe Gen4 x4 & SATA3), 1 Hyper M.2 (PCIe Gen4 x4)
  • 3 USB 3.2 Gen2 (Rear Type A+C, Front Type-C), 8 USB 3.2 Gen1 (2 Front, 6 Rear)
  • Intel® Gigabit LAN
  • ASRock Polychrome SYNC

asrock_x570_taichi_02_kasse.jpg

asrock_x570_taichi_info_01_ryzen_3000_ready.jpg

ASRock Taichi har alle dage været en highend serie fra ASRock, og det giver sig også til kende, når man ser på indpakningen, der mest af alt minder om en "lille" kuffert. De nye bundkort er mærket med AMD Ryzen 3000 Ready for at gøre det overskueligt for forbrugerne at finde bundkort, der passer til de nye Ryzen 3000 processorer.

ASRock X570 Taichi bliver testet med Ryzen 9 3900X, som I kan læse en fyldestgørende test af ved at klikke HER!

asrock_x570_taichi_03_bundkort_forside.jpg

ASRock er virkelig kommet langt med designet, og ASRock X570 Taichi er virkelig en decideret designperle, hvis jeg skal sige min ærlige mening. Bundkortet er så frækt at se på, uanset om man er til det helt store RGB lys, et statisk lys eller vælger at slukke helt for lyset og bare nyder det rå sorte design med metalliske undertoner.

asrock_x570_taichi_info_04_rgb.jpg

ASRock har deres egen Polychrome Sync software, der gør det nemt at styre RGB belysningen i ens system på lige fod med eksempelvis ASUS Aura.

asrock_x570_taichi_04_bundkort_backplate_cover.jpg

På bagsiden af ASRock X570 Taichi bundkortet har ASRock monteret en stor backplate, der udover at se rigtig lækkert ud, også er med til at køle vores bundkort ned, når der kommer pres på drengen. 

asrock_x570_taichi_05_vrm_heatsink_cooler.jpg

Strømstyringen på ASRock X570 Taichi er blevet udstyret med to store heatsinks, der er forbundet med en heatpipe, som skal være med til at fordele varmen jævnt over begge heatsinks og derved sikre en ens varmeafvikling. 

asrock_x570_taichi_07_vrm.jpg

asrock_x570_taichi_info_05_vrm.jpg

asrock_x570_taichi_info_06_chokes.jpg

ASRock X570 Taichi kommer med en 14 faset strømstyring med 60 amperes Power Chokes, der sikrer et ultrastabilt system. For at sikre en stabil spænding under selv de mest heftige overclocking scenarier har man spændt yderligere fire EPS pins for bundkortet, og der er derfor virkelig lagt i ovnen til, at vi skal se et bundkort, som kan levere varen.

asrock_x570_taichi_06_chipset_heatsink.jpg

På X570 chipsettet har ASRock smidt en aktiv køler på, hvilket min kollega Kenneth også var inde på i sin artikel fra vores tur til MSI Partner Convention, hvor han forklarede, at det mere eller mindre var blevet standarden for X570 chipsettet, da den nye PCIe 4.0 standard kræver mere strøm for at opretholde de høje båndbredder. 

Vi lærte tidligere ud fra vores pressemateriale, at Ryzen 3000 ville kunne gå direkte på X470 bundkort, men det er sidenhen kommet frem, at nogle funktioner som minimum ikke kommer med, da de nye BIOS'er fylder noget mere end ellers. En X470 chip rummer 128 MB, mens de nye X570 BIOS chips er på 256 MB. Om de er fyldt ud, ved jeg ikke. Men faktum er, at der er en grund til, at de er blevet dobbelt så store. Så hvad der helt præcist kommer til at være til stede og ikke til stede i form af features ved kombination af X470 og Ryzen 3000 bliver spændende. 

asrock_x570_taichi_08_pcie_4_sockets.jpg

PCIe fronten på ASRock X570 Taichi er selvfølgelig med Gen 4. arkitekturen, der som tidligere nævnt giver adgang til langt højere båndbredder. Faktisk 2 GB pr. x1. Så x4 PCIe NVMe SSD'er har foreksempel har adgang til en båndbredde på 8 GB pr. sekund. Men på grafiksiden har vi altså adgang til 3-vejs GPU løsninger. I single mode har vi x16 hastighed, i dual mode x8/x8 og i tripple mode x8/x8/x4. Derudover har vi to x1 sokler til mindre indstikskort såsom fremtidige Wi-Fi løsninger.

asrock_x570_taichi_info_02_802_11ax_wifi.jpg

Lige i X570 Taichis tilfælde er det dog ikke så relevant med PCIe 4 x1 til Wi-Fi, da der faktisk er et 802.11ax Wi-Fi modul installeret, som er den helt nye standard, der er op til 40% hurtigere end ad teknologien. Trådløse hastigheder på 2,4 Gbps er absolut ikke dårligt. Dog må det lige vente med en test heraf, indtil vi får noget netværksudstyr hjem, der understøtter teknologien. Derudover understøtter Taichi selvfølgelig også Bluetooth 5.0 teknologien. Så her er vi altså helt i front med alt den nyeste teknologi på alle fronter.

asrock_x570_taichi_09_ddr4_dimm_sockets.jpg

asrock_x570_taichi_10_g_skill_tridentz_mounted_dimm.jpg

DDR4 DIMM soklerne understøtter DDR4 RAM med hastigheder op til 4666 MHz, og på X570 bundkortene er 3200 MHz blevet stock frekvensen, mens alt derover skal anses som et overclock. Hvis man vælger at køre med en 1st Gen Ryzen CPU, er man dog låst til 3466 MHz, og med 2nd Gen til 3600 MHz. Det skyldes blandt andet, at Ryzen 3000 er blevet redesignet med en helt ny memory controller, som håndterer høje clock frekvenser bedre, end den tidligere har gjort.

Vi spænder under testfasen vores Taichi bundkort for med et 2* 8 GB G.Skill TridentZ 3600 MHz DDR4 RAM kit.

asrock_x570_taichi_11_purity_sound_4_sound_system.jpg

asrock_x570_taichi_info_08_purity_sound_4.jpg

ASRock har derimod ikke udviklet et nyt lydsystem, hvilket egentlig giver fin mening, da deres Purity Sound 4 lydsystem allerede kører på Realtek ALC1220S chippen og en NE5532 headset amplifier, der understøtter op til 600 ohms headsets. Altså har vi allerede at gøre med highend komponenter fra øverste hylde, og en reel opdatering ville ikke give noget. Audio DAC's er stadig Nichicon Gold, der er optimerede til en god varmeafvikling og en rigtig god lyd, der kun overgås af eksterne DAC's. Men så er vi ovre i en anden prisklasse.

asrock_x570_taichi_11b_sata.jpg

aorus_nvme_pcie_gen_4_ssd_2_tb_08.jpg

På ASRock X570 Taichi er der blevet plads til otte SATA3 6 Gbps porte, men det interessante her er selvfølgelig M.2 setuppet. Tre styks M.2 sokler med PCIe Gen. 4 arkitekturen er der blevet plads til, og vi skal heller ikke gå ned på performance nogen steder, så der bliver også spændt for med en 2 TB AORUS PCIe4 NVMe SSD, så vi kan få fuld smæk for skillingen. 

Vi har selvfølgelig også lavet en anmeldelse af AORUS PCIe4 NVMe 2 TB SSD’en, som I kan læse HER!

asrock_x570_taichi_11c_m2_options.jpg

Da ASRock X570 Taichi er monteret en stor køleplade i rustfrit stål, kan vi dog ikke have AORUS' coldplate monteret på vores SSD, med mindre vi vælger af undlade pladen på bundkortet. Men den er en del af det lækre design, og har man set bundkortet med pladen, så er det bare ikke det samme uden. Desuden gør den alligevel det samme over en større overflade, så det kan kun blive bedre.

asrock_x570_taichi_info_07_dual_usb_32.jpg

asrock_x570_taichi_12_io_shield_premounted.jpg

ASRock X570 Taichi kommer selvfølgelig også med den nyeste USB3.2 teknologi, der leverer op til 10 Gbps over USB soklen og op til 3 ampere til opladning mod USB3.1's 5 Gbps og 1,5 ampere ladekapacitet. Derudover er I/O panelet egentlig ganske standard med den undtagelse, at det er fleksibelt og derved er lettere at få i et kabinet. Derudover er det selvfølgelig også fastmonteret på bundkortet.

Testfasen

Da vi allerede har lavet en dybdegående test af X570 Taichi med Ryzen 9 3900X og Ryzen 7 3700X, har jeg valgt at udtage CrystalDiskMark, PCMark 10, PassMark Performance Test samt strømforbruget til stock clock og teste alle bundkort i fremtiden med samme setup, så kan vi forskellen, der eventuelt måtte komme ud af at skifte bundkort.

System

  • ASRock X570 Taichi
  • Ryzen 9 3900X
  • AMD Radeon RX 5700 XT
  • G.Skill TridentZ Royal DDR4 3600 MHz 16 GB Kit
  • AORUS PCIe4 NVMe 2 TB SSD

PassMark Performance Test

ryzen_9_3900x_benchmark_09_passmark_performance_test_all_cores.jpg

ryzen_9_3900x_benchmark_10_passmark_performance_test_single_core.jpg

PCMark 10

ryzen_9_3900x_benchmark_11_pcmark_10.jpg

CrystalDiskMark

ryzen_9_3900x_crystaldiskmark_random_data.jpg.jpg

Power Usage

ryzen_9_3900x_benchmark_14_power_usage.jpg

Overordnet set er der intet nyt at se her, da resultaterne stammer fra vores anmeldelse af Ryzen 9 3900X processoren. Men nu har vi en baseline at gå ud fra i fremtidige X570 bundkort tests. Hvis I gerne vil se den komplette test af Taichi kortet, så anbefaler vi, at I læser vores Ryzen 9 3900X anmeldelse.

Pris

ASRock X570 Taichi kan i dag, den 15. juli 2019, anskaffes for 2.605,00 kroner, og det må siges at være i den høje ende af X570 skalaen.

Konklusion

ASRock X570 Taichi er et tungt sted at starte, da det er så meget high end, som det nu engang er. Til gengæld er det også rigtig lækkert at sætte barren højt fra starten af, så vi får noget godt at sammenligne med, når vi får de billigere kort på bænken, så vi kan se, hvad forskellen er. X570 Taichi er et superlækkert bundkort med et virkelig gennemført design, der burde kunne imødekomme ønskerne til ens næste system. Vi har med PCIe Gen. 4 teknologien fået adgang til enormt høje båndbredder, der også giver sig til kende i CrystalDiskMark, og i det store hele har ASRock X570 Taichi ydet rigtig godt hele vejen igennem

Prisen er stadig 2.605,00, og vi kan altså ikke komme udenom, at det er i den meget høje ende af X570 prisskalaen. Omvendt får vi også alt, hvad X570 chipsettet har at byde ind med, og der er ikke sparet på noget nogen steder. Kølingen af kortet er optimeret med kæmpestore heatsinks, aktiv køling og en stærk backplate. Kombinerer vi det hele, så fortjener ASRock en score på 9 og en Great Product Award for X570 Taichi. Det eneste, der virkelig trækker ned er, at kortet er dyrt. Derudover er der ikke noget at sætte en finger på.

Godt:

  • Virkelig lækkert design
  • Strømstyringen er knivskarp
  • 60 ampere chokes giver masser af strøm til CPU’en
  • PCIe Gen 4 teknologien har fået sit gennembrud
  • Flot ydeevne over hele linjen

Knapt så godt:

  • Prisen er ret høj

Score: 9 + Great Product Award

asrock_x570_taichi_13_closing_picture.jpg


Vores partnere