ASUS ROG Maximus IX Formula

Endnu engang er Tweak.dk redaktionen på banen med et Z270 bundkort review fra ASUS' lange stak af bundkort. I denne omgang kigger vi på en af de tungere herrer fra ASUS ROG serien, når vi kaster blikket i retning af deres ASUS ROG Maximus IX Formula.

ASUS vender endnu engang tilbage på Tweak.dk redaktionen, og denne gang bliver det med en af de tunge drenge i form af  bundkortet, Asus ROG Maximus IX Formula S-1151 ATX der kommer med fullcover armor cover, backplate og så rigeligt andet af fede onboard komponenter på bundkortet.

Lad os få taget hul på test af Asus Rog Maximus IX Formula S-1151 ATX.

De tekniske specifikationer på Asus Rog Maximus IX Formula S-1151

  • Socket: Intel LGA1151
  • CPU Support: Up to Skylake Intel Core i7 14 nm.
  • Chipset: Intel Z270
  • Memory:


    4 x DIMM
    Technology: DDR4 non-ECC up to 4133 MHz
    Up to 64 GB

  • Multi-GPU Support:
    Supports NVIDIA® 2-Way SLI™ Technology
    Supports AMD 3-Way CrossFireX™ Technology
  • Expansion Slots:
  • 2 x PCIe 3.0/2.0 x16 (x16 or dual x8, gray)
    1 x PCIe 3.0/2.0 x16 (x4 mode, black)
    3 x PCIe 3.0/2.0 x1
  • LAN: Intel I219V
  • Wireless Data Network:
    Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
    Supports dual band frequency 2.4/5 GHz
    Supports MU-MIMO
  • Bluetooth: V 4.1
  • Audio:
    - ROG SupremeFX 8-Channel High Definition Audio CODEC Realtek ALC1220S
    - Impedance sense for front and rear headphone outputs
    - Supports : Jack-detection, Multi-streaming, Front Panel Jack-retasking
    - High quality 120 dB SNR stereo playback output and 113 dB SNR recording input
    - SupremeFX Shielding Technology
    - ESS® ES9023P
    - Supports up to 32-Bit/192kHz playback
  • Form Factor:
    ATX Form Factor
    12 inch x 9.6 inch ( 30.5 cm x 24.4 cm )

 

Ved et hurtigt øjekast på kassen ser man tydeligt, at vi nu er ovre i ROG serien af bundkort, som oftest følger det sorte og røde farvetema med masser af specifikationer på kassen, og Asus ROG Maximus IX Formula fremstår super indbydende.

 

tweak_dk_asus_rog_maximus_ix_formula_03_atx_motherboard_review

 

 

Så har vi ligesom fået bundkortet pillet ud af sin indpakning, så vi kan få kigget tingene igennem. På selve bundkortet har ASUS valgt ikke at køre efter det sorte og røde farvetema. I stedet har de valgt at fokusere på et mørkt tema med masser af RGB LED's rundt omkring på bundkortet. Det stilrene og mørke tema passer mig absolut godt, og hvad angår de omtalte LED's, så kan de da heldigvis slukkes. Men for alle med hang til lys og farver er der virkelig smæk for skillingen på det nye Asus Rog Maximus IX Formula S-1151 bundkort.

 

 

Heatsinks på strømstyringen er vokset sammen med armor coveret, som vi kan se det på billedet. Under heatsinken finder vi en VRM bestående af ti strømfaser, der leverer juicen til CPU'en, når der skal arbejdes. Ligeledes er chipsettet gemt ned under en heatsink, der er gået i skjul under omtalte cover. Begge heatsinks er udstyret med masser af RGB LED's til dem, der måtte ønske dette, og vi kan snart ikke se et release af nyt hardware før det er indbefattet af RGB lys.

 

 

I denne omgang er der faktisk tale om hybridkøling i form at muligheden for at montere fittings til vandkøling i heatsinken. ASUS har faktisk samarbejdet med selveste EK om at montere gevind til fittings i VRM heatsinken. For sig selv kan systemet sagtens fungere med luftkøling, men det er da meget fedt at have muligheden for at koble vand på det nye Asus Rog Maximus IX Formula S-1151 ATX bundkort.

 

tweak_dk_asus_rog_maximus_ix_formula_10

 

Vi har tre PCIe Gen. 3 x16 sokler på motherboarded i denne omgang, der enten kan køre x16/x0/x4 eller x8/x8/x4. Dermed har vi mulighed for at køre 2-vejs SLI eller 3-vejs CrossFireX. Nederste sokkel vil altid kun kunne køre x4, og den vil dermed være oplagt til eksempelvis en PCIe baseret NVMe M.2 SSD. Ydermere finder vi også tre PCIe Gen. 3 x1 sokler, der kan anvendes til mindre kort som eksempelvis et Wi-Fi kort.

 

 

DIMM soklerne understøtter maksimalt 64 GB non-ECC DDR4 RAM med en maksimal clock frekvens på 4133 MHz, og soklerne kører Dual Channel Mode, samt de understøtter selvfølgelig Intel Extreme Memory Profile 2.0 (X.M.P. teknologi). En OC mulighed for 4133 MHz på DDR4 soklerne er det højeste, vi har set på Z270 chipsettet her på redaktionen.

 

ASUS har med Asus Rog Maximus IX Formula S-1151 valgt den nye Realtek ALC1220 lydchip, som er den nye topmodel og derved overtager pladsen som topmodellen fra den tidligere Realtek ALC1150. Der er tale om en 7.1 surroundchip, der kan levere lydsignaler lige fra mono til 7.1 surround. Den nye lydchip kan levere op til 120 dB(A), og der er monteret en selvstændig TI amplifier til headsets op til 600 ohm. Chippen er isoleret i en EMI kapsel, og lydbanerne er blevet isoleret i hver sin del af bundkortets PCB for at minimere elektrisk interferens fra bundkortets andre onboard komponenter. Kodenavnet for ASUS' lydsystem her er ROG SupremeFX.

 

 

Rundt omkring finder vi også nogle knapper, der giver os mulighed for at styre bundkortet direkte på PCB'et.  Der er både tale om de gængse power- og reset knapper samt et debugging LED. Men der er også tale om nogle fejlsøgningsknapper til især RAM. Her er der mulighed for at starte bundkortet i fejlsikret tilstand, om man vil kalde det det. Her vil bundkortet forsøge sig frem med en stribe DDR4 indstillinger med henblik på at få bundkortet til at starte med RAM, som ellers ikke er understøttet på grund af eksempelvis en manglende BIOS opdatering.

 

ASUS ROG Maximus IX Formula bundkortet kommer med seks SATA3 porte samt to M.2 sokler. Én M.2, der understøtter SSD'er op til 110 mm. i længden, der både kan være SATA- og PCIe baseret. Den anden M.2 sokkel understøtter SSD'er op til 80 mm. i længden, som udelukkende skal være PCIe baseret.

 

tweak_dk_asus_rog_maximus_ix_formula_16

 

I/O panelet taler vist meget godt for sig selv, men jeg er lige nødt til at slå et slag for det fastmonterede I/O skjold. En ting, der kan drille mange ved montering. Så det kan da kun gøre det nemmere for brugeren under samling af ens nye PC, og så er det rent visuelt også en forbedring på bundkort generelt.

 


 

Testsystem:

  • ASUS ROG Maximus IX Formula
  • Intel Core i7-7700K
  • Intel HD 630 up to 1024 MB
  • 32 GB (4* 8 GB) 3000 MHz DDR4 RAM
  • 500 GB Samsung EVO 850 Pro SSD
  • FCS HYDRO G850

Testsoftware:

 

CPU:

  • Cinebench R15 - CPU
  • 7-Zip Benchmark
  • Aida64Extreme - ZLib
  • Aida64Extreme - Hash
  • Aida64Extreme - Memory Speed Tests
  • Aida64Extreme - Memory Latency Test
  • wPrime32
  • wPrime1024
  • wPrime32 - Overclocking
  • wPrime1024 - Overclocking

Intel HD630

  • Cinebench R15 - OpenGL
  • LuxMark v2.0
  • 3DMark Firestrike

CPU tests:

 

 

I dagens CPU tests sparker ASUS ROG Maximus IX Formula bundkortet virkelig fra sig, og man må vist sige, at der er tale om en dygtig konkurrent til de mange bundkort på markedet. Selvfølgelig får det ikke en ren førsteplads hele vejen rundt, men der er trods alt ikke de store forskelle i resultaterne. 

 

GPU tests:

 

 

Igen performer Intel HD 630 iGPU chippen egentlig ganske fint, og ASUS har fint formået at udnytte omtalte. Jeg vil endnu engang gerne slå et slag for muligheden for at spille mindre krævende spil som WoW, CS:GO eller lignende uden et dedikeret grafikkort.

 

Overclocking:

 

Indstillinger:

  • BCLK: 100 MHz
  • Multiplier: x49
  • VCore: 1,350 volt

Som en overraskelse her i dag lykkedes det mig faktisk at boote og bruge systemet stabilt på 4900 MHz, hvilket kommer ret meget bag på undertegnede, da vores Intel Core i7-7700K plejer at kokse ved 4800 MHz. Men det er jo kun positivt, at vi kom en my længere op i denne omgang.

 

 

Et fint boost op i performance kommer der bestemt også ud af de ekstra MHz, og ASUS ROG Maximus IX Formula sparker virkelig hårdt fra sig. Godt arbejde, ASUS!

 

Hvad koster ASUS ROG Maximus IX Formula?

 

I skrivende stund er ASUS ROG Maximus IX Formula set med et prisskilt pålydende 2.865,00 DKK. Et prisskilt i den absolut dyre ende af Z270 skalaen.

Ønsker I at læse om ASUS ROG Maximus IX Formula på ASUS' hjemmeside, kan I klikke på banneret herunder.

 

tweak_dk_asus_logo

 

 

Konklusion:

Vi er nu nået til enden af dagens test af ASUS ROG Maximus IX Formula, og derved skal vi nu have samlet tankerne og nedfældet dem på skrift. Først og fremmest har ASUS formået at kombinere et råfedt design med masser af lys og et mørkt farvetema. Ydeevnen lå rigtig godt, og som en overraskelse kunne vi overclocke vores CPU en kende mere, end den plejer at ville. Så på den side er ASUS absolut med i gamet. Samarbejdet med EK tilføjer bundkortet noget prestige på den fede måde, og det er lir for alle med hang til vandkøling, hvilket også tæller undertegnede. Bundkortet har dog absolut den ulempe, at det kommer med et meget højt prisskilt, der matcher mange X99 bundkort. Men det vil jeg også lade være det eneste minus ved ASUS ROG Maximus IX Formula, og derfor bliver ASUS sendt ud af døren med en score på 9.

Læs også: Valg af bundkort

Godt:

  • Råfedt og stilrent design
  • Masser af RGB lys til teenageren (der heldigvis kan slukkes)
  • Stabil performance
  • Overclocker rigtig godt
  • EK vandblok på strømstyringen
  • Realtek ALC1220S lydchip onboard
  • Fastmonteret I/O skjold på bundkortet
  • Armor cover på bundkortet (Visuelt plus)

Knapt så godt:

  • Det er et meget højt prisskilt

English summary:

 

We have reached the end of todays review of the ASUS ROG Maximus IX Formula motherboard and I will therefore have to gather my thoughts and write them down for you. First of all I think that ASUS have managed to combine a rough and sleek design with lots of RGB lightning and a dark colour theme. The performance of the board was awesome and we did manage to overclock a bit more than usual. The cooperation with EK adds some prestige for anyone that is into water cooling. Which also includes me. The motherboard does have that disadvantage that it has a very high price tag that actually matches many X99 boards. I will however let this be the only disadvantage and therefore I will award ASUS with a score of 9.

 

Pros:

  • Cool and nice design
  • Lots of RGB lighting for the teenager (which luckily can be turned off)
  • Stable performance
  • Good overclocker
  • EK water block on the VRM
  • Realtek ALC1220S audio chip onboard
  • I/O shield pre-mounted on the board
  • Armor cover on the motherboard (Visual pro)

Cons:

  • It is a very high price tag!

Score: 9

 

tweak_dk_asus_rog_maximus_ix_formula_11

Vores partnere