CES 2020: Corsair med nyt RGB til masserne

IMG_20200107_111542
Corsair har efterhånden været et fast stop på vores CES dækning, da de som regel har nogen spændende nyheder med, og det var også tilfældet i år.


Corsair har siden grundlæggelsen i 1994, altid været gode for ret ret bredt udvalg af komponenter til PC markedet, og efter de har opkøbt firmaer som Elgato, Origin PC og Scuf Gaming er deres udvalg blevet endnu bredere. I år har Corsair fem nye produkter med på CES i Las Vegas. 


Scuf Gaming

Seneste tilføjelse til Corsair familien er Scuf Gaming, som kom til for blot et par uger siden. Scuf Gaming har solgt mere en million enheder på verdensplan. Deres controllere tager udgangspunkt i, at en størrelse ikke passer til alle, og derfor giver de masser af muligheder for tilpasning af controlleren, så man kan få en controller, der matcher ens personlige stil meget bedre end en standard controller. 

CES 2020 Scuf Gaming Controllers

Det er alt fra stilen på controlleren til udskiftelige thumbsticks og vibrationsmotorer der kan fjernes, hvis man foretrækker at spille uden og hellere vil have en lettere controller. 

Exo Scuf er et nyt produkt fra Scuf Gaming, der kommer ud her i starten af året. Kort fortalt er det en pude, som kan være med til at forbedre din stilling når man spiller med controller.

ces_promo.png

Origin PC

Vi fik også et kig på noget nyt fra Origin PC, som præsenterede deres Big O system, der giver muligheden for at købe et custom system fra dem, som indeholder ikke bare en PC, men også en konsol. Man kan så frit vælge imellem at få den med en Xbox One S eller en PlayStation 4 Pro. Det hele bliver samlet i et kabinet og som om det ikke var nok, så bliver det hele også vandkølet.

Origin PC Big O Xbox One S Edition

Som en bonus er der også indbygget Elgato kort, så man let kan bruge det samlede system til streaming. Desværre er Origin PC til stede i Europa, så man skal arbejde lidt for det, hvis man vil have systemet til sin gaming hule derhjemme.

Vi spurgte ind til det og Origin PC har stadig ingen planer om at rykke ind på det europæiske marked i den nærmeste fremtid desværre.

Elgato

Der var også en lille opdatering fra Elgato til deres Streamdeck. Den nye opdatering kommer som en softwareopdatering, der giver mulighed for, at dit Corsair K95 tastatur, med sine Marco knapper, nu kan integreres i Streamdeck softwaren. 

Elgato Key Light Air

Der var dog også et nyt fysisk produkt med fra Elgato, som præsenterede deres Key Light Air, der er en opfølger på deres Keylight, som vi kiggede på til CES sidste år. 

Det er en mindre version, men stadig med super let integration med dit streaming setup, og kan styres både på PC, Mac og fra Smartphone. Det kan uden problemer kombineres med de større Key Light, helt som man har lyst til.

Elgato 4K60 S+ CES 2020

De havde også deres 4K60 S+med, som er en ekstern Capture boks, der kan forbindes let til din PC eller konsol via HDMI og USB. Det nye er, at man nu også har mulighed for at gemme optagelserne på et SD kort. Det betyder at 4K60 S+ er let at have med på farten, og man let kan optage forskelligt indhold uden at skulle have en PC med. 

IMG_20200107_115311.jpg


Corsair iCue integration med ASUS Aura

Corsair kunne i år også løfte sløret for, at de har startet et samarbejde med ASUS. Det sker for at kunne synkronisere lys på ASUS’ bundkort, med resten af ens iCue system. 

Det er en feature, som der har været stor efterspørgsel efter, da bundkort jo ikke overraskende også indeholder mange RGB elementer. Indtil nu har det været noget der skulle styres separat. Her bliver processen så en anelse lettere, så længe man ihvertfald har en kombination af Corsair og ASUS hardware. 

ASUS iCue RGB LED

Det vil dog kun være en løsning, der virker på fremtidige bundkort fra ASUS, og det kommer desværre ikke til at være bagudkompatibelt med ældre bundkort. Det første bundkort fra ASUS med understøttelsen er deres ROG Zenith Extreme II bundkort. 

Indledningsvis kræver det også, at man både har Corsairs iCue software og ASUS’ Aura kørende på samme tid før det virker, men alt kontrollen og synkroniseringen kan styres fra iCue.

Corsair nyheder

Der var også et par nye produkter fra Corsair på til både deres kølere og deres tastaturer. 

K95 Platinum XT er en opdatering til deres populære High End tastatur. Det er med nye Cherry MX kontakter, som er rated til 100 millioner klik. Så nu er der altså endnu bedre holdbarhed i K95 Platinum tastaturet. Man har mulighed for Cherry MX Speed og Brown kontakter af den nye type, og som noget nyt er der nu også mulighed for Cherry MX Blue, men her er det dog den gamle variant, der “kun” er rated til 50 millioner klik.

K95_PLATINUM_RGB_XT_36.png

Der er også en ny opdateret og blødere håndledsstøtte, og nye double-shot PBT keycaps, som også er med til at gøre det til et meget mere robust tastatur. 

Corsair A500 Air cooler CES 2020

Corsair er nu også tilbage på markedet for luftkølede. A500 er Corsairs bud på en luftkølet, som kommer med fire store heatpipes med direkte kontakt til CPUen. Der er to ML120 blæsere, som let kan justeres, så man har mulighed for at tilpasse den til selv større RAM moduler. Køleren er 170 mm høj i sig selv, så det fylder lidt i landskabet, og den er rated til en køleevne på 250W. 

CES 2020 Corsair A500 fans

Det er Corsairs første luftkøler siden 2010 og Corsair har brugt tiden til at forbedre teknologien bag. Der er ingen RGB i køleren som standard, hvilket er et helt bevidst valg fra Corsairs side, da de formodede kunderne til en køler af den her type ikke er på jagt efter RGB lir. Hvis man stadig vil have det, så er det heldigvis let at udskifte til nogen af Corsairs 120mm blæser muligheder med RGB.  

Project Orion Corsair CES 2020

Til sidste hev Corsair lidt af en overraskelse op af hatten. Concept Orion er en ultra tynd film, som kan monteres på et glaspanel eller andre overflader, hvis det skulle blive aktuelt. Det er med deres Capellix RGB dioder, som vi blev præsenteret for sidste år. De er så små, at man på den måde kan få integreret RGB lys på et glaspanel. 

Ifølge Corsair, så burde løsningen være stort set usynlig, når man ikke bruger lyset. Det er selve filmen, som dioderne er monteret på, som også fungere som elektrisk leder til den strøm, som RGB dioderne skal bruge. Vi stod og studerede panelet et godt stykke tid, og hvis man har den rigtige vinkel kan man lige ane de meget små kredsløb på filmen, men ellers ser det faktisk ud som om de ultra små Capellix dioder er en del af glasset. 

Capellix RGB LED CES 2020 Project Orion

Det er stadig på udviklingsstadiet, da der er en del tekniske detaljer som Corsair stadig mangler at få på plads, men de sigter efter at få det på markedet så hurtigt som muligt, og regner med at kunne nå det til 2020. 

Indledningsvist bliver det en mulighed på kommende kabinetter fra Corsair, men de overvejer også en mulighed, hvor man vil kunne købe et panel, som opgradering til et allerede eksisterende kabinet. 

Det bliver dog ikke muligt at købe filmen for sig selv og installere den andre steder. Det er filmen, og kredsløbene på den, simpelthen for skrøbelige til. 

Vores partnere