Insta360 X3 - 360 graders action

Skærmbillede 2022-10-18 092317
Nogen gange er et almindeligt kamera, bare ikke nok til at fange alle de vinkler, man gerne vil have haft med. Der kan det være praktisk med et kamera, som fanger alle vinkler på engang. Det klarer Insta360 X3 kameraet, og så kan man altid vælge den rette vinkel bagefter, og endda skifte undervejs.

Specifikationer

  • Aperture: F1.9
  • 35mm Equivalent Focal Length: 6.7mm
  • Photo Resolution: 
  • 72MP (11968x5984) 
  • 18MP (5952x2976)
  • Video Resolution
  • 360:: 5.7K: 5760x2880@30/25/24fps
  • 4K: 3840x1920@60/30fps
  • Single Lens Mode:
  • 4K: 3840x2160@30/25/24fps
  • 3.6K: 3584x2016@60/50/30/25/24fps
  • 2.7K: 2720x1530@60/50/30/25/24fps
  • 1080P: 1920x1088@60/50/30/25/24fps
  • Photo Format
  • INSP (can be exported via mobile app or desktop Studio)
  • DNG RAW (PureShot photos must be edited on desktop)
  • Video Format
  • Single Lens: MP4
  • 360: INSV
  • Photo Modes
  • Standard, HDR, Burst, Interval, Starlapse
  • Video Modes
  • Standard, Active HDR, Timelapse, TimeShift, Bullet Time, Loop Recording
  • Color Profiles
  • Vivid, Standard, LOG
  • Weight: 180g
  • Dimensions (W x H x D): 114x46x33.1mm
  • Run Time: 81min
  • Max Video Bitrate: 120Mbps
  • Gyroscope: 6-axis gyroscope
  • Live Streaming: 360 Live, Reframe Live (streamer sets a fixed perspective)
  • Exposure Value: ±4EV
  • ISO Range: 100-3200
  • Shutter Speed
  • Photo: 1/8000 - 120s
  • Video: 1/8000 - to the limit of frames per second
  • White Balance: 2000K-10000K
  • Audio Modes
  • · Wind Reduction
  • · Stereo
  • · Direction Focus
  • Audio Format: 48 kHz, 16bits, AAC
  • Bluetooth: BLE 5.0
  • Wi-Fi: 2.4GHz, 5GHz 802.11a/b/g/n/ac
  • USB: Type-C
  • MicroSD Card: UHS-I V30 speed class, exFAT format SD cards with a max storage of 1TB are recommended.
  • Battery Capacity: 1800mAh
  • Charging Method: Type-C USB
  • Charging Time: 90min(5V/3A)
  • Operating Temperature; -20℃ to 40℃

Det er en ret lang liste af specifikationer, som vidner om de mange forskellige muligheder, man har med Insta360 X3 kameraet. Det er værd at bemærke, at X3 kommer med Dual 48MP sensorer til at fange billeder eller video. X3 er vandtæt ned til 10 meter og er på alle måder et solidt action kamera, som med sine 360 graders optagelser give rnogen ret anderledes muligheder sammenliget med et almindeligt actionkamera. 


En tur rundt om Insta360 X3

Det er hurtigt meget tydeligt, at Insta360 X3 adskiller sig fra stort set alle andre kameraer, når man står med det i hænderne. 

Mest tydeligt er naturligvis dual kamera opsætningen. Der er en 48MP linse på begge sider af Insta360 X3, som hver har en betragtningsvinkel på lidt over 180 grader. Det er denne opsætning, der gør det muligt for kameraet at klipp de to billeder sammen, til en 360 graders globe af optagelser.  

Insta360 X3 Actionkamera dobbelt linse.JPG

På det som vi må kalde fronten af X3, får man en 2,29” touch skærm. Herfra er der mulighed for at skifte imellem de mange forskellige modes og indstillinger. Det er super praktisk, da der er rigtigt meget at vælge imellem på den front. 

Insta360 X3 Actionkamera case.JPG

Det hele kan dog også styre og skiftes via en app på din smartphone, hvilket vi kommer ind over senere. 

Under skærmen er der to knapper. Den ene starter og stopper optagelser/tager billeder, mens den anden skifter imellem, hvilken af de to linser man ser et feed fra på skærmen. Vælger man det, skifter også over til Single Lens mode. 

Insta360 X3 Actionkamera batteri.JPG

På venstre side af enheden, er der to muligheder gemt bag vandtætte låger. Den øverste gemmer en USB C port, som kan bruges til opladning af eller til at overføre filer. 

Under den får man med den større låge, adgang til det udtagelige batteri og MicroSD placeringen. 

Insta360 X3 Actionkamera bagside.JPG

Øverst sidder den ene af de to mikrofoner. Dette er også tilfældet på den højre side. Det er også på højre side at højtaleren sidder. Den bruges til interface lyde og så selvfølgeligt, hvis du vil se dine videoklip. 

Under højtaleren sidder power knappen og så en Quick Menu knap. Via den knap kan man gemme en række forskellige presets, som man hurtigt kan hive frem. Så her kan man gemme sine favorit indstillinger, og så hurtigt på adgang til dem med et par klik.

Insta360 X3 Actionkamera skruemontering.JPG

Endelig er der i bunden en standard skruemontering, som kan bruges til at montere din Insta360 X3 på en selfiestang eller andet tilbehør. 

Med i kassen til Insta360 X3, får man også et USB C kabel, en mikrofiberklud og et neopren sleeve, som kan beskytte din Instra360 X3, når den er med på farten i en taske eller lign. 

Insta360 X3 Actionkamera indholdet i pakken.JPG

Insta360 X3 enheden føles solid og velbygget. Den ligger lækkert i hånden og på trods af den lille størrelse, vejer den godt til, med en vægt på 180 gram. 


Software

Selv om det er imponerende hardware, som er klemt ind i den lille Insta360 X3 enhed, så er en stor del af magien også at finde i softwaren. 

Der er mulighed for at redigere sine optagelser, både via Insta360 app’en på smartphone eller via Insta360 Studio softwaren på PC eller Mac. 

Insta360 X3 Actionkamera forbindelse til app.JPG

Hvis vi starter med Insta360 app’en, da den i mange tilfælde vil være en fast følgesvend, når man er på farten med X3 enheden. Igennem app’en kan tjekke om firmwaren på enheden er opdateret, og hvis det ikke er tilfældet opdatere tingene. 

En af de klare fordele med app’en er, at man via den har mulighed for at styre indstillinger og starte og stoppe optagelser eller tage billeder. Det kan være meget praktisk, hvis man har monteret kameraet et sted, hvor man ikke umiddelbart kan komme til det. 

Insta360 App fjernbkontrol.png

App’en fungerer dog også som et sted, hvor du kan finde vejledninger og direkte blive guidet igennem, hvordan man på forskellige måder kan bruge sit Insta360 X3 kamera. Der er også en community feature, hvor du kan se andres videoer eller selv dele dine egne. 

Insta360 App community.png

En af de helt store styrker ved Insta360 app’en, er dog muligheden for at klippe og redigere dine optagelser, uden behovet for at have den forbi en PC eller Mac. På den måde kan man optage, redigere og eksportere videoer, mens man er på farten og hurtigt dele nogen ret vilde optagelser. 

Insta360 App tracking.png

Mulighederne i app’en er nemlig ret store, og ud over bare at klippe og tilpasse en video, er der også en langt række forskellige effekter, man kan tilføje sine videoer. 

For eksempel er det muligt at udskifte himlen på dine optagelser. På den måde kan man ændre hele udtrykket. Alt sammen sker automatisk i appen, via Insta360s AI algoritme, der automatisk klipper og tilpasser himlen. Det fungerer overraskende godt og hurtigt, og kan give nogen effektfulde videoer. Nogen af effekterne godt kan være lidt et gimmick, som sikkert ikke bliver ved med at være lige spændende. Det er dig stadig imponerende nok, at app’en klare opgaven hurtigere end de fleste professionelle redigeringsprogrammer på en desktop. 

De mere almindelige redigeringsmuligheder er dog også super solide via app’en. En af fordelene ved at optage 360 graders video er, at man ikke behøver spekulere så meget på. om man fanger lige den rette vinkel. Man kan få et 360 graders view med, og via app’en kan man så efterfølgende både trimme en video til, og vælge hvilke hvilken vinkel man vil se af sin video. 

Det er endda super let, via keyframes, at vælge forskellige vinkler undervejs i en video og glidende skifte imellem dem. 

Når man er færdig med at redigere, kan man eksportere sin video og derfra uploade eller dele den som man har lyst. 

Hvis man foretrækker, kan man dog også arbejde ved en større skærm og bruge Insta360 Studio softwaren på PC eller Mac. 

Insta360 desktop app redigering.jpg

Her får man adgang til en del af de samme værktøjer, som i Insta360 app’en. Det er dog en lidt mere begrænset oplevelse, da man her ikke har adgang til de forskellige effekter, som Sky Swap osv. 

Hvis det er den lidt mere reelle redigeringsopgave med at reframe, trimme eller kombinerer forskellige klip, så kan det dog være en del lettere på desktop softwaren i stedet for smartphone. 

Insta360 desktop app.jpg

Insta360 har dog også lavet et plugin, så det er muligt at importere og redigere sine optagelser i Adobe Premiere Pro, hvis man vil steppe tingene op, med alle de professionelle muligheder der findes i den software.


Testen

Jeg har haft Insta 360 X3 imellem hænderne et par uger nu, og naturligvis gjort en indsats for at teste den grundigt i perioden. Jeg har dog ikke lige haft nogen ekstremsport planer i den periode, så mine brugsscenarier har været lidt mere afdæmpede.

Der er dog masser af muligheder med et kamera som Insta360 X3, også selvom det ikke foregår med fuld fart ned af en bjergside.

På trods af de rigtigt mange muligheder og funktioner der er i kameraet, så har processen været let og ligetil. 

Insta360 X3 Actionkamera Bulet time.JPG

Interfacet på selve enheden, via den store touch skærm, er dejligt let at have med at gøre, og giver hurtig adgang til de mange muligheder. Kombinerer man det med Insta360 app’en, og alle de muligheder der ligger i den, får man en ret intuitiv indgang til at bruge kameraet. 

Specielt de mange små guides, der er i app’en, kan være gode til at inspirere og derefter lære en, hvordan man laver nogen af de skud, man har set på Instagram eller YouTube. 


Efter min tid med Insta360 X3 er der stadig meget at lære. Jeg er dog imponeret over de muligheder som man har med kameraet og app'en sammen. Specielt hvor meget man egentligt kan klare via app'en med muligheder som automatisk Deep Tracking. Her er det blot at pege i den rigtige retning med kameraet og så bagefter i app'en markere en person eller et objekt som man gerne vil fokusere på og så klarer softwaren resten. 



Pris

Jeg kan pt finde Insta360 X3 med en online pris på lige under 4400 kroner. Det er godt og vel tusind kroner dyrere end almindelige single lens action kameraer. Det er også omkring 1000 kroner mere end den tidligere version Insta360 One X2. 


Konklusion

Der er ingen tvivl om, at Insta360 X3 er et perfekt actionkamera, hvis man fx står på ski, surfer eller kører mountainbike. Muligheden for at filme 360 graders video og bagefter vælge, hvilken vinkel man vil bruge, eller endda skifte imellem flere forskellige undervejs, giver en super grad af fleksibilitet. 

Det betyder, at man kan koncentrere sig mere om den aktivitet man har gang i, og mindre om at vinkle sit kamera for at få den gode vinkel. 

Insta360 X3 Actionkamera.JPG

Overordnet set fungerer 360 mulighederne super godt. Hvis det skal blive helt godt, så skal man dog være opmærksom på et par ting alligevel. Overordnet set fungerer softwaren rigtigt godt og fjerner sømmen mellem de to linser rigtigt godt. 

Der kan dog være lidt forvrængning og issues der hvor sømmen er imellem de to linsers optagelser. Det bliver mere udpræget når ting er tæt på kameraet. Jeg synes dog ikke det er noget der ødelægger oplevelsen. 

Hvis man vil undgå det mest muligt, så handler det om at vinkle kameraet,så en af de to linser peger imod det, som man finder mest centralt i sin optagelse. På den måde kan man undgå, at sømmen er lige midt i den person eller det motiv, man gerne vil have til at stå skarpt.

Insta360 X3 Actionkamera dual linse.JPG

Generelt vil jeg sige, at man får rigtigt fin kvalitet ud af de forskellige optagelser på Insta360 X3. Billederne er dog helt klar bedst i godt belyste omgivelser. Indendørs optagelser eller generelt i lavere belysning kan godt begyndte at vise lidt meget støj i billedet. 

360 graders actionkameraer er ikke helt nye på markedet, og Insta360 har allerede selv lanceret et par stykker. Det er dog svært ikke at være imponeret over, samspillet mellem hardware og software på et kamera som Insta360 X3. 


Mulighederne er ufatteligt store, og efter min tid med kameraet føler jeg stadig, at jeg kun lige er begyndt at kradse lidt i overfladen, i forhold til hvad man kan med et kamera som Insta360 X3. Prisen er i den lidt høje ende, men er man typen der ofte filmer når man er på tur, så vil jeg dog mene, at pengene er givet godt ud for de muligheder der følger med her. 


Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Great Product Award, for et veludført produkt, der er lækkert at bruge og som giver utroligt mange muligheder. Eneste minus er, at man for at få mest ud af kameraet, skal købe tilbehør som selfie stang osv. 


Godt: 

  • Lækker byggekvalitet
  • Super hardware
  • Velfungerende software


Skidt: 

  • Der skal tilkøbes ekstraudstyr får at udnytte tingene helt


Vores partnere