GIGABYTE Radeon RX 5700 XT AORUS 8GB GDDR6: TEST

aorus_rx_5700_xt_front_image
GIGABYTE har sendt os deres AORUS version af Radeon RX 5700 XT grafikkortet, som vi skal se på her i dag.


AORUS er GIGABYTEs gaming brand, og vi har her på redaktionen set på flere produkter herfra. Blandt andet har min kollega Kenneth testet både AORUS FI27Q 165 Hz skærm og AORUS CV27Q 165 Hz buet skærm, men nu er tiden så kommet til, at vi skal se på deres bud på et GIGABYTE Radeon RX 5700 XT AORUS 8GB GDDR6 grafikkort.


HUSK at deltage i vores store Det perfekte gaming bundle fra SteelSeries GIVEAWAY


00_aorus_radeon_rx_5700_xt_logo_banner.jpg

  • Graphics Processing: Radeon™ RX 5700 XT
  • Core Clock:
    Boost Clock : Up to 2010 MHz (Reference card is 1905 MHz)
    Game Clock* : 1905 MHz (Reference card is 1755 MHz)
    Base Clock : 1770 MHz (Reference card is 1605 MHz)
  • Stream Processors: 2560
  • Process Technology: 7 nm
  • Memory Clock: 14000 MHz
  • Memory Size: 8 GB
  • Memory Type: GDDR6
  • Memory Bus: 256 bit
  • Memory Bandwidth (GB/sec): 448 GB/s
  • Card Bus: PCI-E 4.0 x 16
  • Digital max resolution: 7680x4320@60Hz
  • Multi-view: 6
  • Card size: L=290 W=123 H=58 mm
  • PCB Form: ATX
  • DirectX: 12
  • OpenGL: 4.6
  • Recommended PSU: 600W
  • Power Connectors: 8 Pin*2
  • Output:
    DisplayPort 1.4 *3
    HDMI 2.0b *1
    HDMI 1.4b*2

GIGABYTE Radeon RX 5700 XT AORUS 8GB GDDR6

Indpakningsvis er der ikke så meget at fortælle. Kassen til grafikkortet følger meget fint det, som vi er vant til at se fra AORUS, og kortet ligger trygt og godt inde i kassen i både antistatisk pose og skum.


GIGABYTE Radeon RX 5700 XT AORUS 8GB GDDR6 TEST

GIGABYTE Radeon RX 5700 XT AORUS grafikkortet er bygget over et safirsort PCB monteret med en køler med tre blæsere. Det er udstyret med GIGABYTEs RGB Fusion 2.0, og det understøtter derfor hele RGB farveskalaen.

 test af GIGABYTE Radeon RX 5700 XT AORUS 8GB GDDR6

Køleløsningen er GIGABYTEs patenterede Windforce system med det, de selv kalder alternate spinning. Den midterste blæser drejer nemlig modsat de to andre, og det skulle skabe en bedre fordeling af luften over heatsinken. Som altid med Windforce køleren så er der ikke meget at komme efter på kølingen eller støjen heraf. Vi kommer i nærheden af 75 grader i fuld load på grafikkortet, mens vi i idle ligger nede omkring 35 grader som følge af, at blæserne ikke kører rundt.

GIGABYTE Radeon RX 5700 XT AORUS 8GB

I toppen af grafikkortet over den midterste 82 mm blæser finder vi teksten "Team up, fight on", der er AORUS motto til gamerne.

GIGABYTE grafikkort Radeon RX 5700 XT gaming esport AORUS 8GB GDDR6

GIGABYTE Radeon RX 5700 XT AORUS 8GB GDDR6 grafikkortet er bestemt ikke noget lille grafikkort, og det måler hele 290 mm i længden, så det er da noget, man skal have med i overvejelserne, så man er sikker på, at det kan være i ens kabinet. Men det er dog ikke et problem for de fleste ATX kabinetter.

grafikkort Radeon heatsink RX 5700 XT gaming AORUS 8GB GDDR6 køling GIGABYTE

grafikkort heatsink RX 5700 XT gaming heatpipes AORUS 8GB GDDR6 GIGABYTE

GIGABYTE Radeon RX 5700 XT grafikkortet fylder to PCIe pladser, og grunden herfor er åbenlyst den store heatsink, der har direkte kontakt med GPU chippen. Ydermere er der monteret en varmevekslingsplade, som har kontakt med VRAM og MOSFET for at højne køleevnen her også. heatpipes har en kobberfarvet ende, og de er altså ikke nikkelbelagte. Det havde været en lækker detalje, men de fleste ser alligevel ikke den del af grafikkortet i maskinen, så det er ikke noget af stor betydning.

GPU Radeon backplate RX 5700 XT gaming AORUS 8GB GDDR6 GIGABYTE

GPU Radeon gaming AORUS 8GB GDDR6 GIGABYTE RX 5700 XT

På bagsiden af grafikkortet har AORUS monteret en backplate med eget logo og motto på, som skal være med til at forstærke kortet samt hjælpe med kølingen, da den har kontakt med de varme komponenter på GIGABYTE Radeon RX 5700 XT AORUS 8GB..

GPU Radeon gaming AORUS 8GB GDDR6 dual BIOS RX 5700 XT

Grafikkortet kommer med en dual BIOS, der hver især er konfigureret til at tilgodese enten performance eller støjniveau. Valget af BIOS foretages ved at skifte på den lille kontakt ovenpå GPU'en, som vi kan se her på billedet ovenfor.

Dual pins pcie gaming AORUS 8GB Radeon GDDR6 GIGABYTE RX 5700 XT.jpg

Radeon RX 5700 XT fra AOURUS skal bruge to 8-pins PCIe strømtilslutninger, hvilket giver det en maks TDP på 375 watt inklusiv strømmen fra PCIe soklen. Det ligger vel over AMD's reference specifikationer på 225 watt, og det burde derfor give rig mulighed for at lege med overclocking, hvis det er noget, man ønsker.

Tilslutningsmuligheder hdmi gaming AORUS 8GB Radeon GDDR6 GIGABYTE RX 5700 XT displayport

Af tilslutningsmuligheder er GIGABYTE Radeon RX 5700 XT AORUS grafikkortet udstyret med tre DisplayPort 1.2a, to HDMI 1.4 og en 2.0b port. Kortet kan rent faktisk køre alle seks skærme på en gang, men det er ikke noget, vi anbefaler til gaming med ét enkelt af slagsen. Manglen på USB-C til VR er måske et lille minus, men det er noget, de fleste godt kan undvære. Dog er det stadig en mangel i dag.

gaming AORUS 8GB Radeon testbænk GDDR6 GIGABYTE RX 5700 XT benchmark

Det er nu blevet tid til at få vores RX 5700 XT grafikkortet fra AORUS monteret på testsystemet, så vi kan komme i gang med at teste det og se, hvad det egentlig har at byde ind med. 

gaming AORUS 8GB Radeon rpm køling  GDDR6 GIGABYTE RX 5700 XT benchmark

Her ser vi tydeligt, at blæserne står stille under idle, selvom systemet er startet op. En dejlig detalje, da det eliminerer støj fra grafikkortet under skrivebordsbrug.

Med den visuelle del af gennemgangen overstået er det nu blevet tid til, at vi for alvor starter op i testfasen og får set, hvor meget vi kan hive ud af AORUS' OC BIOS profil, som grafikkortet er indstillet til, når det kommer ud af kassen. Vi tester som altid på følgende system.

Test setup

  • ASRock Z390 Phantom Gaming 7
  • Intel Core i7-8700K
  • 16 GB G.Skill TridentZ Royal 3200 MHz
  • Western Digital Black 1 TB SATA3 SSD
  • SeaSonic Prime Gold 1300W

ultra benchmark GIGABYTE Radeon RX 5700 XT AORUS 8GB GDDR6 firestrike

3DMark Firestrike Ultra er dagens første test, og her kan vi se, at AORUS RX 5700 XT grafikkortet sparker fra sig, og det ligger sig fint i toppen lige over det ASRock RX 5700 XT Taichi OC+, som min kollega Kenneth testede sidst.

ultra GIGABYTE Radeon RX 5700 XT benchmark AORUS 8GB GDDR6 3dmark

I Time Spy ser vi lidt det samme. AORUS Radeon RX 5700 XT smyger sig lige ind foran ASRock kortet, mens det må se sig slået af MSI RTX 2070 Super grafikkortet.

test_03_assassins_creed_odyssey.jpg

GIGABYTE odyssey Radeon RX 5700 XT creed benchmark AORUS 8GB GDDR6

Assassins Creed: Odyssey er dagens tunge dreng, når vi skal teste i spil. Det er et spil, som kan tvinge mange grafikkort i knæ, hvis vi skruer op for forventningerne, hvilket vi også tydeligt ser, da selv 1920*1080 i Ultra bliver en tung kamp. Uanset opløsning kommer vi ikke ud med flere frames, end vi kan holde en 60 Hz skærm tilfreds, og i 3840*2160 ender vi nede, hvor det efter min mening bliver ubrugeligt.

GIGABYTE Radeon RX 5700 XT farcry benchmark AORUS 8GB GDDR6

Radeon GPU RX 5700 XT AORUS 8GB GDDR6 gaming GIGABYTE

Far Cry 5 er vores midrange spil, og her ser vi pludselig, at AORUS Radeon RX 5700 XT grafikkortet kan være med i legen igen. Kortet leverer gode resultater i både 1080p og 1440p, mens vi i 2160p må se os nødsaget til at skrue ned for detaljegraden, hvis vi vil over 60 FPS.

GPU RX 5700 AORUS  XT 8GB GDDR6 overwatch gaming GIGABYTE

AORUS gaming xt 5700 grafikkort gigabyte

Sidste titel er Overwatch, der er vores repræsentant i eSports genren, der også er kendt som entry level gaming. Her makser AORUS kortet spillets maksimale grænse ud på 300 FPS, og uanset opløsning er det intet problem at smide GIGABYTE Radeon RX 5700 XT AORUS 8GB GDDR6 grafikkortet efter en skærm med høj opdateringshastighed.

Hvis vi skal opsummere på vores benchmarks ovenfor, så er det ganske tydeligt at se, at AORUS Radeon RX 5700 XT grafikkortet er et kort, der stiler efter at ramme 1080p- og 1440p segmentet, mens man er nødt til at tage til takke med at skrue noget ned for detaljegraden, hvis man vil spille de tungere titler i 2160p.

Pris

AORUS Radeon RX 5700 XT 8 GB grafikkortet kan findes til 3.890,00 kroner den 22/12-2019.

Kortet kan købes hos Proshop ved at klikke på linket her!

00_aorus_radeon_rx_5700_xt_logo_banner.jpg

Ønsker I at læse om Radeon RX 5700 XT AORUS 8GB på AORUS' produktside, kan I klikke på banneret ovenfor.

Konklusion

Hvis man er på jagt efter et knivskarpt grafikkort til 1080p- og 1440p gaming i midrange- og entry level spiltitler, så er AORUS Radeon RX 5700 XT grafikkortet absolut en værdig spiller. Man har fra AORUS' side bygget et rigtig lækkert kort at se på med en fin RGB belysning, der ikke er alt for voldsom. Heatsinken på kortet er rigeligt stor til at holde hele kortet køligt, og med GIGABYTEs patenterede Windforce 3X køler klarer det også opgaven på fornemmeste vis uden den store støj. 

Ydeevnen i grafikkortet er rigtig fin, og med en pris, der ligger næsten 1000 kroner under NVIDIA's RTX 2070 Super, som kortet ellers læner sig meget op af, så er der efter min bedste overbevisning absolut bang for the buck i AORUS RX 5700 XT kortet. Alt i alt synes jeg, at AORUS Radeon RX 5700 XT grafikkortet er et rigtig fint bud på en glimrende udgave af RX 5700 XT serien. Derfor giver jeg kortet en score på 9 og en Safe Buy Award.

Godt:

  • Lækkert design
  • Velintegreret RGB løsning
  • Fin performance
  • Kæmper godt op imod RTX 2070 Super trods prisforskellen

Knapt så godt:

  • Kortet ligger i den dyre ende af Radeon RX 5700 XT skalaen

Score: 9 + Safe Buy Award

15_billede_til_afslutning.jpg