MediaTek Dimensity 900 processor lanceret

MediaTek Demensity 900
MediaTek udvider sin 5G-smartphone-platform med tilføjelsen af Dimensity 900 SoC (processor), efterfølgeren til Dimensity 820, og antager sandsynligvis det samme markedssegment i mellemklassen.

Ligesom Dimensity 1100 og 1200 er den fremstillet ved hjælp af en 6 nm halvlederproces på TSMC, men har en CPU- og GPU-konfiguration, der er billigere og derfor mere budgetvenlig. Den maksimale CPU-frekvens lyder på 2,4 GHz i stedet for Dimensity 1200s 3GHz.

Dimensity 900's GPU er baseret på et ARM Mali-G68 design, der er et niveau under Dimensity 1200 Mali-G77-arkitekturen. I det væsentlige har G68 færre grafiske compute-cores, og dette bør kunne aflæses i efterfølgende grafik- og spilbenchmarks, da 3D-ydeevne typisk skaleres næsten lineært med antallet af cores.

Med det er sagt, bringer Dimensity mange “high-end” funktioner med sig til et lavere prispunkt, herunder support til Wi-Fi-6, Bluetooth 5.2, 108 Megapixel-kameraer og den hurtigere UFS 3.1-lagringsprotokol.

Dimensity 900 understøttelsen til 4K HDR-videooptagelse er også en funktion, der ikke altid er tilgængelig i mellemklassetelefoner, så vi får her tilbudt guf fra øverste hylde uden en merpris.

Den maksimale opdateringshastighed på 120Hz (FHD-opløsning) på Dimensity 900 er muligvis ikke så imponerende som 168Hz i high-end MediaTek SoC'er. Alligevel er det mere end nok i et markedssegment, hvor skærme for det meste er 60-90Hz.

5G tilføjelsen er indbygget takket være integrationen af et 5G-modem, der er kompatibelt med Sub-6 5G- og 120 MHz-transfer aggregation. Sub-6 5G har væsentligt mere dækning end mmWave 5G, men peak hastighederne er ikke nær så høje. mmWave kræver implementering af ny hardware, og det vil tage tid, før netværksdækningen dækker vidt og bredt i markedet.

OEM'er er endnu ikke begyndt at annoncere enheder drevet af MediaTek Dimensity 900.

Det er rygtet, at Oppo Reno 6 er den første kommende smartphone, der indeholder denne chip, mens Reno 6 Pro leveres med MediaTek 1200. For alle de tekniske detaljer, tjek den officielle Dimensity 900 side.


Source: Mediatek

 

 

Vores partnere