CES 2021: Samsung præsenterer Galaxy S21-serien

CES 2021 - Samsung præsenterer Galaxy S21-serien
Samsung har netop løftet sløret for den nye Galaxy S21-serie, der består af Galaxy S21, Galaxy S21+ og sidst men ikke mindst, det måske ultimative flagskib, Galaxy S21 Ultra.

Samsung har meldt sig klar med en ny generation af Galaxy S-smartphones, under deres årlige Galaxy Unpacked event. 

Trioen består af Galaxy S21, S21+ og S21 Ultra. Alle modeller komme udelukkende med 5G-forbindelse, hvilket ikke var tilfældet med S20-serien. Ydermere har hele serien fået en overhaling på designet, hvilket gør at designet skiller sig mere ud end tidligere. Ydelsen er der også skruet op for med et nyt Exynos 2100 Chipset, hvor Samsung lover markant bedre ydeevne.

Lad os se nærmere på modellerne:


Samsung Galaxy S21 og S21+

Galaxy-S21_violet_pink_gray_white.jpg

Mens Galaxy S21 Ultra er topmodellen, hvor Samsung virkelig er gået all in, er S21 og S21+ de mere "almindelige" topmodeller, i en mere håndterbar størrelse.
Det nye design smelter kameraet sammen med rammen, hvilket giver et mere unikt design, sammenlignet med forgængeren. Skærmen er på henholdsvis 6,2" og 6,7" Full-HD+ (2400 x 1080p) af typen AMOLED med 120Hz adaptiv opdateringsfrekvens, der automatisk skifter mellem 48Hz og 120Hz, for at spare på strømmen.

Alle tre modeller er udstyret med en helt nye Samsung Exynos 2100 SoC, hvor CPU'en yder 30 procent bedre og GPU'en hele 40 procent stærkere, sammenlignet med Exynos 990 i S20-serien. Strømforbruget er ligeledes også reduceret, takket være den effektive 5nm proces. Ombord er der også 8GB RAM og 128GB/256GB lynhurtig UFS 3.1 lagerplads.

Både S21 og S21+ er udstyret med 5G NR og mmWave, hvilket vil sige, at man får hele 5G-pakken.

S21 og S21+ er udrustet med et triple-kamera, bestående af en 12 MP, f/1.8, 26mm (wide) linse, en 64 MP, f/2.0, 28mm (telephoto) linse, samt en 12 MP, f/2.2, 13mm, 120˚ (ultrawide) linse. Kameraet understøtter desuden og optagelse i op til 8K med 24 bps.

Batteriet er på henholdsvis 4.000 mAh i S21 og 4.800 mAh i S21+. Alle modeller understøtter begge 25W hurtigladning, 15W trådløs ladning og 4,5W omvendt trådløs ladning.

Galaxy S21-serien kommer desværre ikke med en oplader i salgsæsken, som vi tidligere har rapporteret: Lækket Samsung Galaxy S21 billede skaber bekymring


Alle modellerne lanceres den 29. januar, med mulighed for forudbestilling nu.


Priser:

Galaxy S21:

128GB med 8GB RAM (Phantom Violet, Phantom Gray, Phantom Pink og Phantom White): 6.599 DKK 

256GB med 8GB RAM (Phantom Violet, Phantom Gray, Phantom Pink og Phantom White): 7.099 DKK


Galaxy S21+:

128GB med 8 GB RAM (Phantom Violet, Phantom Silver og Phantom Black): 8.199 DKK

256GB med 8GB RAM (Phantom Violet, Phantom Silver og Phantom Black): 8.599 DKK


Samsung Galaxy S21 Ultra

Galaxy-S21_ultra_lifestyle_black_spen.jpg

Ligesom sidste års Ultra-model, er den igen skruet op specifikationerne.

Galaxy S21 Ultra byder blandt andet på en 6,8" QHD+ dynamic 10-120Hz AMOLED display, med en max. lysstyrke på hele 1500 nits.

Kraftværket er ligesom i S21 og S21+, Exynos 2100 chipsettet, men S21 Ultra byder dog på mere RAM og mulighed for mere lagerplads. Her kan du vælge mellem 12 GB eller 16 GB RAM og 128GB / 256GB / 512GB lagerplads.

Ligesom S21 og S21+, er S21 Ultra også udstyret med 5G NR og mmWave. Ydermere understøtter den også WiFi 6E og Bluetooth 5.2, i modsætning til S21 og S21+ som kun understøtter WiFi 6 og Bluetooth 5.0.

Batteriet er på hele 5,000mAh, hvilket også er den højeste kapacitet bland trioen. 

S21 Ultra er udstyret med et nyt quad-kamerasystem på bagsiden, med to separate teleobjektiver: et 3X zoomobjektiv og derefter et periskop, samt et 10X zoomobjektiv, der giver dig større rækkevidde end på de fleste andre telefoner. 100x zoom er igen også at finde.

Hovedkameraet er en næstegenerations 108-megapixelsensor, som Samsung introducerede med S20 Ultra i 2020. Kameraet skulle være forbedret på to nøgleområder: fokusering og ydeevne i svagt lys.

Som noget nyt understøtter Galaxy S21 Ultra også S Pen, dog følger der ikke en med i salgspakken.


Alle modellerne lanceres den 29. januar, med mulighed for forudbestilling nu.


Pris:

Galaxy S21 Ultra:

128GB med 12GB RAM (Phantom Silver, Phantom Black): 9.799 DKK 

256GB med 12GB RAM (Phantom Silver, Phantom Black): 10.199 DKK 

512GB med 16GB RAM (Phantom Silver, Phantom Black): 10.999 DKK




Læs også: Galaxy S21 leak: Her er farvemulighederne

Læs også: Samsung inviterer til Galaxy Unpacked 2021



Billeder og kilde: Samsung

Vores partnere