Windows 10X frigives i 2021: Alt vi ved

ny startmenu windows 10 tweakdk
I 2019 annoncerede Microsoft Windows 10X, en ny version af Windows til foldbare enheder med dobbelt/dual skærm. Microsoft lovede i samme omgang, at Windows 10X ville være simpelt, elegant og hurtigere end den nuværende generation af Windows.

Windows 10 skulle oprindeligt fungere med enheder med dobbelt skærm, såsom Surface Neo, Lenovo ThinkPad X1 Fold og Intel-prototyper. Planerne ændrede sig imidlertid i forbindelse med pandemien, og Microsofts nye prioritet er nu, at få Windows 10X til at fungere på enhederne med en enkelt skærm.

Ifølge jungletrommerne forventes Windows 10X nu at starte ud på enheder med en enkelt skærm i foråret 2021.

Operativsystemet er nu opdateret for at imødekomme de voksende behov for fleksibilitet på low-end hardware, og det vil sandsynligvis betyde, at Windows 10X debuterer på enheder i mellemklassen.


Windows 10X seneste nyheder

Ifølge en ny rapport har Microsoft allerede afsluttet RTM-kandidaten til Windows 10X. Dette giver nu OEM- og Microsoft-leverandører mulighed for at starte arbejdet på enheder med Windows 10X.

Windows 10X holder derfor stadig sin oprindelige programsætningen til foråret 2021.

Rapporter har også antydet, at Windows 10X ikke leveres med Win32-apps (desktop-applikation) på grund af kompatibilitetsproblemer.

Ifølge kilder var Windows 10X-kompatibilitetsniveauer med Win32-apps ikke gode nok, og Microsoft besluttede derfor at fokusere på Windows 10X uden indbygget support til Win32.

Dette betyder, at forbrugere kun kan downloade og installere de tilgængelige apps via Microsoft Store eller Microsoft Edge (Progressive Web Apps). Imidlertid antages Microsoft at arbejde på en premium-tjeneste kaldet 'Cloud PC', der giver forretningsbrugere mulighed for at streame deres desktop-apps til Windows 10X.

Det er også værd at bemærke, at Windows 10X ikke frigives til beta-test, og det er ikke noget, du kan installere på din nuværende hardware. Ligesom ChromeOS leveres Windows 10X kun med nye enheder.


Windows 10X funktioner

Som vi rapporterede sidste år, leveres Windows 10X med en ny Start Menu, og et sæt farvede ikoner "for at skabe en ny æra med produktivitet." Derudover vil Windows 10X droppe de nuværende live-tiles for at tilbyde en mere enkel oplevelse med færre tilpasningsmuligheder.

10X.jpg

 "Flat, monochrome icons look great in the context of colorful tiles, but as more icon styles enter the ecosystem, this approach needs to evolve,", lyder det fra Microsoft.


Handlingscenter/Action Center

Windows 10X leveres med et nyt Action Center, der lægger mere vægt på hastighed. Det nye Action Center leveres også med nye lydstyrkekontroller, strømindstillinger og også batteriprocent-indikator.


Windows opdateringer bliver hurtigere

Sidste år hævdede Microsoft, at Windows 10X ville være teknisk adskilt fra OS-komponenter som drivere og apps, hvilket gør det muligt for Windows 10X at håndtere opdateringer bedre end den traditionelle version af Windows 10.

Ifølge Microsoft er Windows 10X designet til at downloade og anvende opdateringer på mindre end 90 sekunder ved at gemme opdateringspakken i en anden separat Windows partition. Når det er gjort, flyttes opdateringsdata til en anden partition, og de bruges til systemopdatering under genstart.


Sådan kan du afprøve Windows 10X nu

For dem, der ønsker at afprøve Windows 10X til enheder med dobbelt skærm, har Microsoft frigivet en emulator, der kan installeres på Windows 10 Pro og Enterprise-udgaver. Læs mere HER


Læs også:

Microsoft annoncerer Windows 10X: Alt du skal vide

Windows 10X: Microsofts nye operativsystem


Source & Image credit:

Microsoft


Vores partnere