Fortnite har tjent 25 millioner dollars på iOS

Fortnite bliver ved med at sprænge rammerne. Nu har spillet - alene på iOS - tjent 25 millioner dollars.

Fortnite bliver ved med at sprænge rammerne. Nu har spillet - alene på iOS - tjent 25 millioner dollars.

 

Fortnite havde en rigtig god begyndelse på iOS. På de fire første dage formåede spillet at tjene 1,5 millioner dollars. Det beløb er en måned senere steget markant.

 

Nye tal fra Sensor Tower afslører nemlig, at Fortnite indtil videre har tjent 25 millioner dollars på iOS.

 

Det utrolige ved denne nyhed er, at det fortsat kun er mobil-versionen af Fortnite, som er tilgængelig på iOS.

 

Der er også blevet lagt planer for en kommende udgivelse til Android, men det vides endnu ikke, hvornår den kommer til at finde sted.

 

Uanset hvad, så er der intet, som lige nu ser ud til at kunne stoppe Fortnites vanvittige popularitet. Sensor Tower melder således om en samlet indtjening på 500 millioner dollars for hele 2018.

Vores partnere