Interessen for Cloud Gaming er lav

google_stadia
Ifølge en ny undersøgelse lader det til at interessen for Cloud Gaming er ret lav i Europa.


Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Ipsos MORI, der i deres GameTrack undersøgelse har spurgt gamere i Storbritannien, Frankrig, Spanien og Tyskland, er interessen for Cloud Gaming tjenester som Google Stadia eller Microsofts xCloud lav. 

I undersøgelsen er en gamer defineret som en person, der spiller spil uanset platformen. Undersøgelsen viste, at kun omkring 15% af de adspurgte var interesseret i en spil streamingtjeneste i stil med Netflix. 

Det var dog kun 3% som var “meget interesseret” i muligheden for en sådan tjeneste. 

cloud_gaming_stadia_google.jpg

De mest interesserede kommer fra Storbritannien, hvor 23% var interesserede mens de mindst interesserede kom fra Tyskland, hvor kun 10% var interesserede og hele 75% slet ikke var interesserede i muligheden. 

Undersøgelsen viste også, at mange ikke var bekymrede for deres internet hastighed i forhold til evt. brug af en cloud gaming service. 43% svarede således, at de mente deres internet hastighed var god nok til at kunne benytte sig af en tjeneste som fx Google Stadia.

På trods af det så var 32% stadig bekymrede for, at kravet om konstant internetadgang kunne have en negativ indflydelse på oplevelsen. 

27% af de adspurgte var dog positivt indstillede over for en tjeneste, hvis det var muligt at downloade indholdet til deres lokale enheder. Der er dog allerede muligheder for den slags igennem tjenester som fx Xbox Gamepass, så det vil ikke være noget nyt. 


For mange er det også et spørgsmål om, man får værdi nok for de penge det koster at springe med på en Cloud Gaming tjeneste. Kun 22% af de adspurgte følte sig overbevist om, at de ville få værdi for pengene. 

En af målene med tjenester som Google Stadia og Microsofts xCloud er naturligvis at komme ud og få fat i flere spillere. Det er især i dem om ikke pt har en dedikeret gaming enhed, som en konsol eller PC i hjemmet. 

microsoft-project-xcloud-forza-100775833-large.jpg

Streaming ideen har fanget publikum i andre sammenhænge, og 59% af de adspurgte i undersøgelsen forklarede således, at de boede i et hjem med mindst en non-gaming streamingtjeneste som Netflix, Spotify eller lignende. 27% havde mere end en tjeneste i husholdningen. 

Nu er udfordringen så tilsyneladende for firmaer som Google og Microsoft, at få folk overbevist om at spil også er noget vi kan benytte via streaming. 


Kilde: Gameindustry.biz

Vores partnere