Nintendo lancerer Switch Lite

Nintendo_Switch_Lite
Nintendo har netop præsenteret et mindre og billigere alternativ til den velkendte Switch, der blev lanceret tilbage i 2017. Sig goddag til Nintendo Switch Lite.

Den kommende Nintendo Switch Lite byder som sagt på et mindre og mere kompakt format, sammenlignet med den originale Switch, samtidigt med at prisen er sænket.



Nintendo Switch Lite er udelukkende fokuseret på den håndholdte del, hvilket har resulteret i flere ændringer. Eksempelvis er skærmen skrumpet fra 6.2” ned til 5.5”, og Joy-Con controllerne er nu smeltet sammen med selve konsollen.
Dette byder på en besparelse i vægten på lidt over 100 gram, samt længere batterilevetid. Nintendo reklamerer med 3-7 timers batteritid, eller en times længere spilletid i The Legend of Zelda. Den forlængede spilletid er muligvis også resultatet af en ny og mere strømeffektiv Nvidia Tegra chip. Nintendo har indtil videre ikke bekræftet denne påstand.

Switch Lite siger desværre også farvel til den smarte TV-dock, HD Rumble samt IR motion kameraet, og sidst men ikke mindst de afmonterbare Joy-Con controllere.
Et nærmere kig afslører dog, at Nintendo er gået tilbage til en samlet d-pad på Switch Lite, og ikke den opdelte 4-knaps løsning, som på Switch.
Nintendo oplyser desuden også, at Switch Lite kan spille præcis de samme spil, som den oprindelige Switch.


Nintendo Switch Lite farver.jpg


Den nye Nintendo Switch Lite lanceres den 20. september i tre farver: gul, grå og turkis.
Prisen lyder på 199 dollars, hvilket er 100 dollars mindre end den originale Switch – den danske pris kendes endnu ikke.

Her er den officielle video for Nintendo Switch Lite



Billeder og kilder: Nintendo, Engadget

Vores partnere