GTFO Alpha gameplay lige på trapperne

spil_gtfo
Der er allerede lidt nyt ude om GTFO og vi kan forvente frisk Alpha Gameplay i løbet af ugen.


Det er blevet mørkt og skummelt udenfor, og hvis man søger den slags i sine spil også, så er der nyt omkring det kommende GTFO spil. 

Udviklerne bag Payday spillene har et nyt spil på vej, som der løbende er blevet teaset for. GTFO er et fire personers CO-OP spil, lidt i stil med Left4Dead, hvor man er et hold scavengers, der skal udforske og hente værdier op fra et kæmpe underjordisk kompleks, som er blevet inficeret af monstre. 


Undervejs kan man samle værdier, udstyr og våben der kan hjælpe en med at overleve, mens man samler spor der kan give svar på hvad der er gået galt i det massive kompleks, og hvordan holdet kan undslippe igen. 

Ifølge de oplysninger der er frigivet indtil nu, så vil spillets historie ikke udspille sig igennem en traditionelt historie baseret kampagne, men i stedet for gennem løbende og gratis opdateringer til spillet med mere indhold. 


Vi har fået spillets første cinematic trailer, som sætter tonen for spillet rigtigt godt og vi kan se frem til frisk Alpha Gameplay i løbet af den kommende uge. 

Selv om der ikke er nogen officiel udgivelsesdato endnu, så er det stadig planen for udviklerne at spillet skal komme ud via Steam i år. 


Kilde & Billeder: Dark Side of Gaming

Vores partnere